Den ældste københavnske Biograf forsvinder. (Efterskrift til Politivennen)

En Samtale med Hoffotograf Elfelt, den danske Kinematografiske Fader

I disse Dage har Kinografen lukket sine Porte for at gennemgaa en fuldstændig Ombygning, der vil gøre den efterhaanden temmelig lidet tidssvarende Biograf til et af vore mest mondæne Strøgteatre.

Med Kinografens Lukning forsvinder det ældste endnu eksisterende københavnske Filmsteater, og i en Samtale igaar fortalte dets Bevillingshaver, Hoffotograf Elfelt, Teatrets Historie gennem de mange Aar, han har været Bevillingens Indehaver. For det store Publikum, som nu er Filmens og som er vænnet til i hver anden Gade at finde et moderne Filmsteater med hyppigt vekslende Repertoire, vil disse Erindringer fra Fimens Barndom utvivlsomt være af Interesse.

Hoffotograf Elfelt.

- Det var allerede i 1899, fortæller Hoffotograf Elfelt, at jeg søgte en Bevilling til at fremvise levende Billeder Frederiksberggade 27. Det var meget nemt at faa dengang, for man behøvede ikke andet end at bede Politidirektøren om den.

Først havde jeg dog tænkt mig at lægge Teatret i Hafnias Bygning paa Amagertorv, hvor den allerførste københavnske Biograf laa, og som paa dette Tidspunkt netop var gaaet ind. Men Ejeren, en Sagfører, erklærede, at han vilde ikke have den Slags Gøgl sin pæne Ejendom.

Saa installerede jeg mig paa en 1ste Sal ved Siden af den Ejendom, hvor Kinografen endnu har tilhuse. Skillerummet var af Lærred og Forholdene mere end primitive - ikke mindst, naar man tænker paa, hvilke solide og brandsikre Konstruktioner, man nu forlanger i de moderne Teatre.

De første Films.

Vi kørte Filmene med en Maskine, som selve Lumiére var Fader til, og som en Mand ude i Nelderød havde forbedret.

Vore første Programmer bestod fortrinsvis af Billeder af Kongefamilien, optaget paa Bernstorff og Fredensborg. nogle enkelte af Lumiéres egne meget primitive Optagelser, f Eks. en Mand, der kørte i Kano og blev bombarderet med Snebolde og væltede etc. Og desuden havde jeg selv optaget nogle badende Damer og lignende Smaanumre.

Filmen "De Kongelige skal fotograferes", som jeg selv havde optaget, blev en for sin Tid enestaaende Sukces. 3 Kopier af den blev slidt op paa ganske kort Tid, og allerede da den gik nede i "Hafnia", holdt der lange Rækker af Wienervogne udenfor og ventede, medens Københavns upperten var inde og se Filmen. Den var ogsaa et Hovednumer i mit Teater Frederiksberggade, løvrigt maatte jeg staa Skoleret for Czaren og andre Medlemmer af Kongefamilien, fordi de fandt deres Bevægelser komiske paa Filmen.

Entréen var 2 Øre, og i Forlokalet var der fuldt op med allehaande Automater, den syngende Fugl, Chokoladeautomater, "den syngende Buelampe", Kukkassen o. s. v.

Det varede et Aar - saa havde jeg sat 3000 Kr. til, hvilket var en stor Sum dengang. Men jeg fortsatte med at eksperimentere indenfor Kinematografiens Gebeter.

Premiére i Det ny Theater.

Med Festmiddag paa Phønix.

Saa laa Bevillingen stille til 1906, da Ingeniør Christian opsøgte mig og foreslog, at vi skulde aabne et Biografteater i Naboejendommen, Frederiksberggade 25, hvor Kinografen har tilhuse.

Men nu viste det sig, at Bevillingen, der ellers gjaldt for stedse, ved at flytte til Nr. 25 ligesom alle de øvrige fremtidig skulde fornyes fra Aar til Aar.

Naa, jeg fik anskaffet en ny Maskine fra Nelderød - den kunde køre en Film af den imponerende Længde 150 Meter (de hidtidige Lumiére-Maskiner kunde kun køre Minut), og nu kunde vi vise Film i et Stræk, f. Eks. af Husarerne, der slog Bro og red derover. Det var meget flot paa det Tidspunkt.

Lokalet med de forgyldte Løvehoveder med de røde Lysøjne var noget overdaadigt dengang, ligeledes Prospekterne paa Væggene og Solspejlet i Loftet. Aabningshøjtideligheden var meget Imponerende for sin Tid. Vognene fylkede sig foran Teatret. Pressen var indbudt, og efter Forestillingen var der Festmiddag paa Phønix.

"Nu skal du ha' din varme Mad".
Da Kapelmesteren improviserede.

Pianisten Binderup, som iøvrigt er dér den Dag idag, var den Gang som nu den bedste i Faget. Kender De ikke den henrivende Historie, om den Gang han havde væddet med nogle Filmefolk om, at han skulde faa dem til at le over en højst alvorlig Wild West-Film blot ved Hjælp af sin Musikledsagelse?

Binderup lavede de frygteligst Numre paa Klaveret, mens Handlingen skred frem, men hans Publikum holdt sig tappert. Saa kom det Tidspunkt, da Helten bliver bundet til et Baal, og Luerne begynder at slikke op ad ham. Saa spillede Binderu "Nu skal du ha' din varme Mad!" og saa maatte Herrerne overgive sig

Advaret to Gange - og saa smidt ud.

Vore Kontrollører var ogsaa meget fornemme, i lyseblaa Unifotmer og Gamacher, anført af den store, tykke Svendsen, som ikke var til at spøge med, og som forstod at holde Disciplin. Hvis Folk stampede utaalmodigt, blev de advaret to Gange, og saa smidt ud.

Iøvrigt er den nuværende Overkontrollør Stauning, jo ogsaa en meget fornem Mand - en Fætter til selve Statsministeren. 

Det nye Teater skal koste 200 000 Kr.

Dg nu skal Kinografen forhaabentlig opleve en Renæssance, slutter Hoffotografen; det bliver i alt Fald en meget kostbar Historie, som kommer til at staa os i ca. 200,000 Kroner..,. og jeg tror, at Teatret, naar det aabner igen til Oktober, ikke blot vil være Byens ældste Biografter, men ogsaa det smukkeste Strøgteater, vi har.

Eric

(B. T. 26. juni 1925)

Filmselskabet Kinografen blev stiftet i 1906 af instruktøren Alexander Christian og Kgl. Hoffotograf Peter Elfelt m. fl. Elfelt havde bevillingen til at åbne en biograf. Det holdt itl i Frederiksberggade 25. Produktionsdelen ophørte omkring 1918. Nordisk Films Kompagni overtog 1922 aktiemajoriteten i biografen og filmudlejningsselskabet, der nogle år forinden var kommet på det tyske UFA's hænder.

Biografen blev ombygget i 1939 og skiftede samtidig navn til Bristolteatret. Biografen lukkede 30. september 1966.