Højre er i Aar saa optagen af Guldbrylluppet, at de har besluttet, ikke at afholde nogen Grundlovsfest. Festlighederne i Anledning af Guldbrylluppet varer i 4 Dage og Natter og kun 6 Dage derefter indtræffer Grundlovsdagen. Højres Ledere mener da, at Partiet bliver saa mat i Sokkerne af de 4 Dages Anstrangelser, at en Grundlovsfest 6 Dage derefter kun vilde blive dem en dyr Fiasko.
Socialdemokratiet, paa hvem Guldbrylluppet ikke vil tage saa haardt, har derimod ingen Grund til at opgive vor sædvanlige Mønstringsdag den 5. Juni, og Socialdemokratisk Forbund har derfor atter i Aar indgivet Andragende til Politidirektøren om at maatte fejre Dagen paa vanlig Vis. Herpaa har Politiet givet et Afslag med følgende Motivering :
Den 5. Juni er 1. Pintsedag og i Henhold til Helligdagsloven kan der slet ikke gives Tilladelse til nogen som helst Fest den Dag. Vi ønskede da at afholde den 2den Pintsedag, men det forbødes os at samles paa Boulevarden og brage i Procession gennem Gaderne. Det hele Politiet vilde give Tilladelse til paa den Dag var, at vi maatte samles paa Fælleden ganske som den 1. Maj.
Der blev spurgt Politidirektøren, hvorfor vi ikke kunde saa Lov til at gaa i Procession 2den Pinsedag, der jo kun er som en almindelig Søndag. Svaret lød, at vort Tog var et politisk Tog, og der gaves ikke Tilladelse til politiske Processioner udenfor Grundlovsdagen.
Vi skal nu vise, hvilken ny Hensynsløshed dette er mod Arbejderpartiet, hvorledes man bestandig vover at satte Arbejderne udenfor de Regler og Rettigheder, der gælder for andre Statsborgere.
Autoriteterne er ikke uvidende om, at det, at forbyde Processionen, er at forbyde hele Grundlovsfesten. Det, som giver Festen sin Karakter, er netop Masseudfoldelsen gennem Gaderne, Husenes Udpyntning, Flagene, hele Røret, som Toget vækker, og som gør det til en virkelig Demonstration. Hvis vi ikke den 1ste Maj havde holdt Mødet om 8 Timersdagen paa Fælleden, havde det maaske endda kunnet gaa, men en Maaned efter, saa at sige at holde det samme Møde om igen, det maa enhver kunne sige sig selv er en Umulighed. Kun fordi Politiet vidste dette har de sandsynligvis strakt sig til at tilbyde os at holde Majdagen om igen.
Pintsedag maa vi altsaa slet ikke holde Fest, men Kristi Himmelfartsdag (selve Guldbryllupsdagen) kører Kongeparret og dets Følge gennem Byen; der raabes Hurra i de menneskefyldte Gader, flages og pyntes op, men det forstyrrer ikke Helligdagsfreden.
Paa Højbroplads staar hele den samlede Kommunalbestyrelse og holder Taler midt paa aaben Gade, men det forbydes os at gøre det samme i en afsides Krog paa Fælleden. Om Aftenen kører de atter gennem Byen, der skal illumineres fra Kl. 9 til 11½, men det forhindrer ikke Fejrelsen af Kristi Himmelfart, medens vor Grundlovsfest ikke kan forlige sig med den Hellige Aands Pintsesøndag.
Endnu grellere bliver det, naar man ogsaa sammenligner 2. Pintsedag og Søndagen den 29. Maj. Det forbydes os at gaa i Procession, fordi politiske Processioner aldrig tillades udenfor Grundlovsdagen. Dette Forbud falder samtidig med, at man forbyder os at benytte Grnndlovsdagen. Men i Aftes indeholdt "Berlingske Tidende" en Fortegnelse over "Guldbryllupsforanstaltningerne i København". Heri hedder det:
"Om Søndagen Kl. 4 vil der blive bragt Majestaterne Hyldest af et stort Folketog, udgaaende fra Rosenborg Eksercerplads, ad Gothersgade, Store Kongensgade, Toldbodvejen, Amaliegade til Amalienborg Plads. Efter Opfordring af den Komite, som forestaar Ledelsen af dette Tog, vil Kommunalbestyrelsen gaa i Spidsen for Toget."
Vi foreholdt Politidirektøren, at man her gav Højre Tilladelse til det, man nægtede os. Det var intet politisk Tog, svarede Hr. Eugen Petersen. Jo, saamænd er det saa, og vi skal levere Beviset. Der har været ført Forhandlinger mellem de Liberale og Højre om, at de Liberale skulde deltage i Toget. Som Betingelse fordrede de Liberale, at Toget ikke maatte faa Karakter af nogen politisk Demonstration, men det vilde Højre ikke gaa ind paa. De vilde have Lov til at udfolde deres partipolitiske Bannere fra alle Højres Vælgerforeninger og de øvrige Faner, hvorpaa Indskriften siger, at det er det politiske Højreparti, som demonstrerer. Det vilde de Liberale ikke gaa ind paa og saaledes er det slaaet fast, at Toget Søndag den 29. Maj er et rent og skært politisk Højretog.
Politidirektøren tillod sig endvidere den vittige Bemærkning, at det jo stod os frit for, saa mange vi var, at slutte os til Højres Tog. Det samme kan vi med lige saa god Ret sige om Socialdemokratiels Tog den 5. Juni; det staar alle frit for - selv d'Hrr. Ministre og Ploug og Matzen - at slutte sig til vor Procession, men vi tænker, at d'Hrr. har lige saa lidt Lyst dertil, som vi til at fylde op i Højres Rækker.
Forholdene er altsaa lige med Hensyn til de to Tog, begge er de politiske og Adgangen aaben for alle. Desuagtet forbydes vort Tog, men Højres tillades, skønt det demonstrerer for en privat Familiefest, medens vort er en Festligholdelse af Landets eneste Frihedsdag, der hvert Aar plejer at blive feiret. Og saa forsøger man at klare sig ved en Usandhed oven i Købet.
Dette er den nyeste Illustration til den "lige" Ret, man nyder, naar man hører hjemme blandt Arbejderne og naar man er indrulleret i Højres Geledder. Det gaar gennem alt, stort og smaat. Lighed for Loven, Kampen for Brødet og nu ogsaa Retten til at gaa gennem Byens Gader.
Skade kun, at de ikke helt kan undvære Arbejderne, thi saa forbød de dem da overhovedet at være til.
(Social-Demokraten 8. maj 1892).
Den 9. maj 1892 indsendte bestyrelsen for Socialdemokratisk Forbund en ansøgning til Krigsministeriet om at afholdt et offentligt møde for Grundloven den 6. juni i Rosenborg Slotshave. Såvel krigs- som indenrigsministeriet afslog anmodningen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar