Sædelighedsforbrydelse. (Efterskrift til Politivennen)

Arresteret Fattigforstander.

I Forgaars er der arresteret en Fattigforstander her i Byen, med hvem "Social-Demokraten" i længere Tid har beskæftiget sig. Sagen er følgende:

Kort før Jul fik vi Meddelelse om, at Fattigforstander Valdemar Bergh i 13de Distrikt og boende paa Kapelvej 53, saa at sige daglig gjorde sig skyldig i det afskyeligste Svineri over for Drengebørn, som kom paa hans Kontor.

Vi indledede straks i al Stilhed en Undersøgelse, og det vi først fik konstateret var, at Fattigforstanderen i en utrolig Grad var grov og uforskammet mod de Fattige, som nødtvungne maatte gaa den tunge Gang til ham. Han æreskældte og fornærmede dem paa det groveste og chikanerede dem paa alle de Maader, der stod i hans Magt. Værre var det dog som han behandlede deres Børn. Fattige Forældre, som begge maa gaa paa Arbejde, nødes ofte til at sende deres Børn til Fattigforstanderen efter den Hjælp, der er tilstaaet dem. Pigebørnene var Hr. Bergh uforskammet imod og pryglede dem endog af og til. Anderledes med Drengene. Naar en Dreng behagede ham, blev han kaldt ind i Kontoret og Døren omhyggeligt laaset. Hvad der saa yderligere foregik, var af en modbydelig Natur.

Nogle Drenge græd og følte sig saa krænkede, at de klagede til Forældrene. Andre syntes godt om den Mængde Slikkerier og Penge, Fattigforstanderen gav dem, og de tav derfor stille.

Han drev ogsaa sin Forretning uden Byen. Paa Nordvestvej boede en Enke, som har to Drenge, hvoraf den ene er aandssvag. Naar Moderen var paa Arbejde, indfandt Bergh sig og truede Børnene til at lukke sig ind. Karakteristisk er det, at han mest drev sit Svineri med den aandssvage Dreng.

En anden Kone i Jægergade har ogsaa et Par Drenge. Hendes Bestilling som Avisbud medfører, at hun gaar ud meget tidlig om Morgenen, og dette vidste Bergh. Han stod tidlig op, og medens Børnene endnu laa i Sengen, trængte han sig ind i Lejligheden.

Ganske paa samme Maade bar han sig ad overfor en Handelskones Børn. Medens hun gik paa Torvet om Morgenen tidlig, indfandt Bergh sig i hendes Lejlighed. Og foruden disse Tilfælde er der Masser af Eksempler.

Men hvor har alt dette kunnet gaa saa længe, spørger man - og det har gaaet i flere, maaske i mange Aar. Ja, det er den sørgeligste Side af Sagen, og den viser levende, i hvor høj Grad de Fattige er retsløse og hjælpeløse netop paa Grund af deres Fattigdom. Alle de Forældre, hvis Børn paa en saa modbydelig Maade er bleven misbrugt, er Folk, kom faar Hjælp af Fattigvæsnet og derfor er afhængige af Forstanderens Naade og Unaade. Vi har spurgt flere, hvorfor de ikke klager til Politiet, og faaet det samme Svar: Det tør vi ikke, han kan jo gøre o« ulykkelige ved at tage Hjælpen fra os.

Er det ikke oprørende, at Folk roligt skal finde sig i, at deres Børn skændes, blot fordi de ikke tør udsætte sig for at miste det Brød, de behøver at stille deres Sult paa. Der er Mødre, som har været fortvivlede og lidt uhyre i Stilhed uden at de turde melde Forbrydelsen.

Desværre har heller ikke vi i den forløbne Tid kunnet saa faa mange og aldeles urokkelige Beviser i Hænde, at vi paa Basis deraf kunde offenliggøre Skandalen. Vi behøver ikke at give lang Forklaring af dette. De Forfølgelser, som "Social-Demokraten" har været Genstand for i de sidste Aar fra Myndighedernes Side, er jo kendt af alle. Fængsel, Mulkter og Erstatninger er regnet ned over os, og saa godt man har kunnet, har man slaaet os vore Beviser ud af Hænderne. Vi har før i Artikler vist, hvorledes man har forbløffet vore Vidner og besværliggjort over Vidneførsel, ved at Vidnerne forud kom paa det rene med, at det i høj Grad vilde skade dem i deres økonomiske Stilling og paa anden Maade, hvis de vidnede til Gunst for os. Saa tav de saa tidt stille, hvor deres Vidnesbyrd kunde have ramt allerhaardest. Vi erindrer ogsaa om, at et andet Blad for en Tid siden blev dømt til 5000 Kr. Erstatning, endog uden at det havde nævnt Sagsøgerens Navn.

Men i Berghs Sag var det saa at sige udelukkende Børn, som paa første Haand skulde bekræfte den Sædelighedsforbrydelse Forstanderen drev i saa udstrakt Grad. Vi var derfor nødt til at være forsigtige og gaa langsomt frem. Nu er Politiet endelig kommen os i Forkøbet. Politiassistent Stephensen paa Nørrebro har ladet Forstanderens Forhold undersøge, snildet at Beskyldningerne var sande, og nu sidder endelig Forbryderen arresteret, hvilket vil blive hilst med Glæde i mange fattige Hjem paa Nørrebro.

(Social-Demokraten 23. januar 1892).

Nationaltidende meddelte den 28. januar 1892 at cand. phil Valdemar Bergh den 27. januar var blevet suspenderet som forstander pga. arrestationen. Assistent J. C. Kragh efterfulgte ham. Ifølge Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende den 19. august døde han den 18. august 1907 og blev begravet på Assistenskirkegård.