Blandt fattige.
"Samaritanen" er Navnet paa en Afdeling af "Evangelisk Frimission", der har slaaet sig ned ude paa Nørrebro i Ravnsborg Tværgade, og som ved Siden af sin Missionsgjerning tillige søger at afhjælpe lidt af den store Fattigdom og Nød, der i Vintermaanederne hersker blandt Nørrebros fattige Arbejderbefolkning. Det er andet Aar, "Samaritanen" har virket, og det er ikke smaa Resultater, der er naaet, til Trods for, at Midlerne som Regel kun er flydt sparsomt i Pengekassen. Hver Tirsdag, Torsdag og Lørdag er der sort af Mennesker i den lille Gaard, hvor "Samaritanen" har Lokale, og langt ud paa Gaden staar de pjaltede, frysende Fattige og længes efter, at Turen skal komme til dem. Uden nogen som helst Kontrol tilstedes alle Adgang. I Hold bliver de lukket ind i de forskjellige Spisesale; Kvinderne og Børnene spiser for sig selv i Stueetagen, Mændene i en Sal ovenover. Kosten er hver Dag den samme: Grød og varm Mælk og saa meget Smørrebrød, de kan spise. Den 12te Januar, da Bespisningen i Aar begyndte, fik ikke mindre end 2156 Personer gratis Middagsmad, og i Gaar bespistes 6181. Det lyder utroligt, men er sandt. Hvert Hold faar 25 Minutter til at spise og gjøre sig i Stand; saa maa de rømme Salen for at give Plads for det næste Hold. Som Regel sluttes Bespisningen Kl. 5, og der bliver da slukket under de mægtige Kjedler i Køkkenet. Dct hænder jo imidlertid af og til, at en forsinket Efternøler ogsaa efter den Tid banker paa "Samaritanen"s Dør og beder om at faa sin Sult stillet, og han bliver ikke alvist. Kun maa han nøjes med Smørrebrød og Mælk.
"Samaritanen" uddeler ogsaa Billetter til disse Maaltider, og de, der er forsynede med Billet, faar først Adgang. Man har ment, at det var behageligt for Kjøbenhavns Borgere at kunne give Tiggere ved Dørene en saadan Billet i Stedet for Penge; og mange af Foreningens Bidragydere udbeder sig stadig et større eller mindre Antal Billetter tilsendte.
Den unge Forstander, med hvem vi i Gaar efter Indbydelse havde en længere Samtale om Virksomheden, meddelte os, at det var hans fulde og faste Overbevisning, at kun virkelig Trængende bankede paa "Samaritanen"s Dør, og vi tror det gjærne. De Mænd og Kvinder, vi i Gaar saa opstillede i Gaarden for at vente paa Tur, havde alle Fattigdommens. Sultens og Nødens Stempel i Ansigterne. Men beskedent og roligt ventede enhver paa sin Plads, ingen højrøstet Passiar, ingen Raaben eller Støjen i kun Øjnene stift fæstede paa den lille Dør, der skal aabne dem Vej til at faa deres stærke Sult tilfredsstillet. At der bruges store Kvanta Fødevarer en saadan Bespisningsdag, vil enhver let kunne forstaa, naar man mindes de før nævnte Tal. Der bruges saaledes 2000 Potter Mælk, 250 Rugbrød og 70 a 80 Pund Margarine. Og ikke desto mindre koster et saa kolossalt Indkjøb knapt 300 Kr., og for disse Penge kan "Samaritanen" altsaa mætte 6000 sultne Sjæle. I Sandhed et Foretagende, der nok er værd at støtte.
Og Støtte trænger det til. Man maa indskrænke sig paa alle Maader; de medvirkende faar en lille eller slet ingen Løn for deres anstrængende Gjerning. Men de er jo ogsaa alle Venner af Missionsgjerningen og gjør det af Kjærlighed til Sagen. Men yderligere Støtte maa der til; vi opfordrer Godgørenheden til at tænke paa "Samaritanen" og dens Virksomhed. Den vil ikke skade nogen af de hidtil bestaaende velgjørende Foreninger, men tager sig jo netop væsenligst af de Fattige, som ikke kan henvende sig andetsteds, der, hvor der spørges ud om Personens Forhold og Værdighed eller Ikke-Værdighed. "Samaritanen" gaar ud fra den Betragtning, at ethvert Individ, der sulter, har Ret til at fordre, at Samfundet skal hjælpe ham. om han saa end har begaaet et eller andet, der har bragt ham i Konflikt med Lovene.
Lad os tilsidst kortelig omtale Bygningens Indretning og Anvendelse: Set fra Gaarden, tager den lille graa Bygning sig ret uanselig ud, og tarveligt, uden Prydelser af nogen Art, er det hele Indrettet, men hyggeligt og renligt er der overalt. Strax til venstre for Hovedindgangen findes Kontoret, et lille, tarveligt møbleret Værelse med kalkede Vægge, og for Enden af Gangen findes den store Sal, hvori Kvinderne og Børnene bespises, og som ogsaa bruges til Afholdelsen af religiøse Foredrag. I det Øjemed er der i Baggrunden rejst en net lille Talerstol, og naar Bespisningen er endt, flyttes en Mængde Bænke ind i Salen, der kan rumme et Par Hundrede Mennesker. Om Aftenen holdes her saa som Regel Andagt under Ledelse af Forstanderen.
Ovenpaa, lige under Taget, findes den anden Sal, hvori Mændene spiser. Den er endnu mere tarveligt udstyret end den nedenunder, men ogsaa her er alt saa propert og net, at det er en Fornøielse at se det.
Bagved den førstnævnte Sal ligger det ret store Køkken, hvori der Bespisningsdagen hersker febrilsk Travlhed, men som de andre Dage i Ugen straaler renskuret med fine blanktpolerede, kæmpemæssige Kar og Gryder.
Som vi ovenfor nævnede, kan enhver, der henvender sig til "Samaritanen", faa gratis Middagsmad; men han skal spise den paa Stedet, Ingen faar Lov til at tage Maden med hjem; kun i ganske enkelte Tilfælde, som naar baade Mand og Kone er syge, saa de ingen Bud kan sende afsted, sker der Undtagelser fra Reglen, idet "Samaritanen" da lader Maden bringe hen i Hjemmet.
Vi kan paa det bedste anbefale "Samaritanen" til Godgjørenheden. Det er en Institution, der - hvor ung den end er - har vist, at den fortjener at støttes.
(Morgenbladet (København) 29. januar 1892).
Den barmhjærtige Samaritan.
Vi overværede i Gaar Middags den Maduddeling til Fattige, der foregaar i Ravnsborg Tværgade Nr. 3 i et derværende lille Frimenighedslokale: "Samaritanen". Der var mødt ca. 5000 Nødlidende.
Gennem en tæt stuvet Mængde fattige Mænd, Kvinder og Børn, der stod i Række ude fra Gaden gennem Porten og Gaarden, ventende paa deres Tur til at indlades, kom vi ind i Missionssalen, hvis eneste religiøse Prydelse er Prækestolen med Biblen og den paa Væggen bagved over et Kors anbragte Indskrift: "Gud er Kærlighed".
Paa Prækestolen var stablet store Bakker med Masser af skaaret Smørrebrød, og rundt om stod Skaale med Grød og Spande med kogt, varm Mælk.
I et Hjørne af Salen er en Del Kvinder i travl Beskæftigelse med at skære Smørrebrød, og i det store Køkken, der støder umiddelbart op til Salen, koger Gryderne med Mælk og Grød.
Dørene aabnes og ind strømmer Kvinder og Børn. I en Fart er de lange Træbænke fyldt og Maden serveres af flinke Hænder. Her er ingen Salmesang eller Præken. Der øves ingen som helst Kritik overfor disse Fattige, der spørges ikke om deres Trang eller Værdighed, deres religiøse eller politiske Anskuelser, Familieforhold, om de er unge eller gamle, om de er arbejdsløse osv. osv. Kortsagt: alle de Formularer og Omsvøb, som de Fattige ellers i Reglen maa gennemgaa som en Skærsild, naar de henvender sig til vort Fattigvæsen eller Understøttelsesforeningerne, bruges ikke her. Enhver som helst, der selv anser sig for trængende, kan frit gaa ind og spise sig mæt.
Hver Person faar først en Skaal Grød med varm Mælk, og derefter sættes de store Smørrebrødsstabler paa Bordet, hvoraf kan spises efter Behov, og hvortil der atter leveres en Skaal Mælk.
Det er en Fornøjelse at se den Venlighed og Hjærtelighed, hvormed hele Arrangementet ledes. Tæt sammenstuvede ved Bordene spiser og spiser alle de sultne Mennesker. Mødre har endog deres Diebørn med, og i lange Rækker sidder Skolebørn, store og smaa. Drenge og Piger; de har deres Bøger under Armen og er enten lige kommen fra Skole eller stal i Skole. Det varme, mættende Maaltid liver op i Barneansigterne, og der lyder en glad, ustanselig Summen fra de Smaa.
Vi gaar ovenpaa, hvor Loftet er indrettet til Spiselokale for Mændene. Her er mere primitivt med skraat Tag og Bjælker, men det Hele er hvidtet, lyst og rent. Ved Bordene sidder baade affældige gamle Mænd og ganske unge Mennesker, de fleste yderligt fattigt klædt. Men der er ogsaa enkelte bedre klædte, rimeligvis Haandvarkere uden Erhverv, der her en Dag faar Sulten stillet.
I Mændenes Lokale er der mere tyst. Anretningen er her den samme, men noget rigeligere. Maden spises i Stilhed og Ro, kun afbrudt af de betjenende Funktionærers venlige: "Velbekomme" idet de passerer forbi de spisendes Rækker. Naar Maaltidet er færdigt, rejser Mændene sig alvorlige, en for en, og forlader Lokalet med et høfligt: "Tak for Mad!"
Der er beregnet c. 20 Minuters Spisetid for hvert Hold (flere hundrede Mennesker), og lige saa hurtig Lokalet er tømt, strømmer der nye sultne Skarer ind, og saaledes bespises Tusinder de 3 Dage om Ugen: Tirsdag, Torsdag og Lørdag fra Kl. 11-13.
Hele Foretagendet er arrangeret og ledes af en ung, energisk Mand, Forstander Schrøder, og er udelukkende baseret paa frivillige Bidrag fra Private. Han begyndte forrige Vinter, og der bespistes den Gang 17,000 Mennesker. I Aar aabnedes der den 12te Januar, og med i Gaar - den 8de Bespisningsdag - var der allerede naaet til det betydelige Antal ca. 38,000 Personer. Det største Antal paa én Dag var mødt i Tirsdags, nemlig 5,853. Hver Portion Mad anslaas til en Udgift af ca. 15 Øre.
Hvad der er særdeles tiltalende ved denne Bespisning, er som sagt den ukendte Liberalitet og Venlighed, hvormed Døren aabnes for enhver, der ønsker sin Sult stillet. Hvad mon Fattigborgmester Jacobi har tænkt herom, da han i Gaar gjorde sin Runde gennem Lokalerne?
"Vi øser ud med aabne Hænder," sagde Forstander Schrøder til os. - og vi tror ikke, at vor Godhed bliver misbrugt. Forleden Dag kom der en fattigklædt Arbejder og vilde spise. Da han var færdig, kom han glad ind paa Kontoret til mig og takkede for Maden. Han fortalte, at han var arbejdsløs, men han havde endnu en Krone i Lommen, og den vilde han med Glæde indbetale som sit Bidrag til Bespisningen. Naar blot de Velhavende vilde være forholdsvis lige saa rundhaandede som denne fattige Arbejder, saa kunde vi med Lethed bespise endnu flere Tusinder."
(Social-Demokraten 29. januar 1892).
"Samaritanen".
Det er en bekjendt Sag, at der [i den] gode By Kjøbenhavn udøves en ikke ubetydelig Godgiørenhed, men det er lige faa [bekjendt at] der mod Maaden, hvorpaa den udøves, [-] kan reises berettigede Indvendinger, og [navn]lig kan man hyppig fristes til at spørge, om der ikke uden Skade kunde indføres betydelige Besparelser i Henseende til de velgjørenheds-Institutioners Administration. Vi skulle blot exempelvis henpege paa de iøvrigt meget store Aarsberetninger, der koste en betydelig Sum. Medens dette paa den ene ide er en [Feil?] som klæber ved ben almindelige Godgjørenhed, saa er der i en anden Retning en Fare, som ikke er mindre betydende: Faren for, at de med Møie indsamlede Penge ikke kommer til Anvendelse i Overensstemmelse med Formaalet. Trods den nøiagtigst mulige Undersøgelse vil saaledes kontant Hjælp hyppigt blive anvendt paa en saadan Maade, at Giveren, hvis de kjendte den, vilde føle sig i høj Grad skuffede.
Vi forudskikke disse Bemærkninger [som] Indledning til en Omtale af en ny Institution i Godgjørenhedens Tjeneste, fordi denne Institution ikke mindst forekommer os anbefalelsesværdig af den Grund, at den frembyder meget ringe Muligbed for, at Fejl som de paapegede kunne faa Indflydelse. Det er "Samaritanen"s Bespisning for Fattige i Ravnsborg Tværgade Nr. 3.
"Samaritanen" er en "evangelisk Institution", dannet af nogle religiøst vakte unge Mænd, som særligt have rettet deres Bestræbelser paa at faa Tag i Samfundets [daarligst?] stillede Medlemmer, dem, der tilbringe Sommernætterne under aaben Himmel og Vinteren i de sletteste Logis'er. "Samaritanen" har faaet sit Hjem i Ravnsborg Tværgade Nr. 3 i en Bagbygning, hvor der tidligere var en Hestestald, men nu er indrettet et tarveligt Missionslokale, i hvilket den samler sine Adepter til Bønnemøder to Gange om Ugen.
I Forbindelse dermed have disse Missionærer - deres Formand eller Forstander hedder E. F. Schrøder - taget Bespisningen af de Fattige op, og de have grebet Sagen an paa den mest ligefremme Maade. Tre Gange om Ugen bespise de i Lokalet saa mange Fattige. som de have Mad til, [med] tarvelig, men nærende Mad: Byggrynsgrød, varm Mælk og Smørrebrød. Den nydes paa Stedet, saa her er ikke Tale om, at den kommer Andre end selve den sultne Fattige, hvem man vil hjælpe, til Gode, og Maden er ikke saa lukullist, at den frister Andre end dem der virkeligt trænge. Disses Antal er da ogsaa stort nok. Indtil henimod [-] Mennesker have Missionærerne i "Samaritanen" bespist paa een Dag, arbeidsløse og arbeidsudygtige Mænd cg Kvinder mellem hinanden, Børn og Oldinge, Krøblinge og Sunde, naar de blot vare sultne. Hver Tirsdag, Torsdag og Lørdag Kl 12-3 [-] de i talrig Skare, iførte de forskjelligste Klæder, for en stor Del i tynde Pjalter, samles ved Porten i Ravnsborg Tværgade.
Man skulde tro, det var vanskeligt at vedligeholde Ro og Order i denne Masse; men det er ikke Tilfældet. Til Trods for, at ogsaa mange mindre gode Elementer give Møde, forstyrres Ordenen ikke. Med Taalmodighed venter Enhver indtil hans eller hendes Tur kommer til at faa den trods sin Tarvelighed for disse Mennesker velsmagende Kost. For Kvinder og Børn serveres den i selve Missionslokalet, for Mændene i et Lokale ovenpaa, og for dem Alle gjælder det, at de kunne spise, til de ere mætte.
Hvor megen velsignelse, der spredes gjennem denne Institution, som kun sætter Vedkommendes Sult som Betingelse for sin Hjælp, vil Enhver kunne tænke sig; men Enhver vil ogsaa være paa det Rene med, at dens fortsatte Drift kræver Penge. Vel kan hver Person her gjennemsnitligt mættes for ca. 7-8 Øre, men alene det bliver 5000 Mennesker 400 Kr. - en ikke ringe Sum at have disponibel tre Gange om Ugen. Og "Samaritanen" vil gjerne, saa vidt dens Midler strække, hjælpe de Failige med lidt Mere end Maden, med lidt Brændsel og lidt gamle Klæder. Ogsaa det koster Penge.
Hidtil har man staaet sig igjennem, væsenligt ved Bidrag fra en stor Mængde Smaafolk, selv om ogsaa enkelte større Bidrag ere indkomne. Vinteren er imidlertid lang og der maa derfor haabes paa Hjælp i større Udstrækning. Vi ville derfor med denne Omtale af "Samaritanen"s Bespisning med at opfordre Alle, der selv have det fornødne, til at give et lille Bidrag, og dem, der have mere end det Fornødne, til at hjælpe i større Stil. Bidragene kunne sendes direkte til "Samaritanen". Ravnsborg Tværgade 3, og de ville - derom føle vi os efter at have gjort Bekjendtskab med Anstalten, fuldt overbeviste - blive anvendte godt.
Derom vil jo forøvrigt Enhver, som besøger "Samaritanen" paa en af Bespisningsdagene kunne overbevise sig.
(Dagens Nyheder 4. februar 1892. Enkelte ord i slutningen af linjer ulæselige).
Fattiges Bespisning. Forstanderen for "Samaritanen" paa Nørrebro. C F. Schrøder, holdt i Aftes i Wittmacks Lokale Foredrag om den Virksomhed, der udfoldes derude, og om hvilken vi i en Artikel for nogle Dage siden har givet vore Læsere fuld og klar Besked. Han forsvarede den Maade, hvorpaa Virksomheden dreves og forsvarede særlig den Fremgangsmaade, at give Mad til enhver, der sulter, uden Hensyn til den sultnes Værdighed eller Ikke-Værdighed. Siden den 12te Januar i Aar har "Samaritanen" bespist 57,630 Personer. Bidragene er strømmet ind i Beløb fra 15 Øre til 200 Kr. En Velynder havde lovet en betydelig Sum foreløbig til Hiælp til Oprettelsen af en Filial af "Samaritanen" paa Kristianshavn, og man vilde nu se, om der er Stemning for at støtte et saadant Foretagende, som Taleren varmt anbefalede, idet han takkede Pressen for den Velvilje, den i det hele taget havde vist hans Gjerning, og bad den støtte ham fremdeles. Han havde omtrent sikret sig et Lokale paa Kristianshavn; Anstalten kunde rejses for en Sum af 12-1400 Kr. Kunde disse skaffes til Veje. vilde Anstalten blive aabnet om fjorten Dage.
Gjæstgiver Møller vilde gjærne vide, om Filialerne ogsaa skulde benyttes til Missionslokaler, saaledes som Tilfældet var paa Nørrebro. Han var ikke ganske tilfreds med den Maade, hvorpaa "Samaritanen" arbejdede. Han foreslog Oprettelsen af et Blad, der arbejdede for Sagen.
Schrøder: Et saadant Blad var paatænkt. Missionsgjerningen bør drives ved Siden af Bespisningen.
Hr. Steenberg (Formand for Kristianshavns Bespisningsforening) mente, at denne Forening trods det, at den holdt paa Undersøgelsessystemet, gavnede de virkelig nødlidende. Det gik ikke an at give Penge til enhver, der blot strakte Haanden ud efter dem. Ganske vist er den uorganiserede Velgjørenhed den nemmeste, men næppe den rigtigste.
Schrøder: De vil ikke skade nogen af de bestaaende Foreninger. "Samaritanen" bespiser tre Gange saa mange som Bespisningsforeningen.
Drejermester Thomsen anbefalede en Forening med et lignende Foretagende paa Vesterbro, der skal begyndes i Cirkusbygningen i næste Uge.
Ved en derpaa foretagen Indsamling indkom et Beløb af 60 Kr , og der gaves Tilsagn om yderligere Støtte.
(Morgenbladet (København) 6. februar 1892).
Wittmacks Lokaler lå i Holmens Kanal 17 (Havnegade 3). De blev nedrevet i 1913 i forbindelse med frasalg til en udvidelse af Nationalbanken.
Se også indslagene Bespisning i Cirkus. (februar 1892) og Frederiksberg Samaritan lukker op (januar 1924). I 1910 var der blevet oprettet 3 Samaritanen: Foruden Ravnsborggade 3, i Prinsessegade 7 (Christianshavn) og Allegade 9 (Frederiksberg).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar