Et slet Tilsyn med udsatte Børn.
Hvad en Børnehjemsforstander maa vide.Børn er ikke Forbrydere.Dyr og Børn.
Til Forsvar for det Prygle- og Fængselssystem, som har været anvendt paa Børnehjemmet i Gelsted paa Fyn - tidligere benævnt Kindstrup Børnehjem - har Formanden for Hjemmets Tilsyn, Hr. Lærer Reetz, været ude med en Artikel, hvori det bl. a. hedder:
Det er de allervanskeligste Drenge, der kommer her, flere endogsaa sendt fra andre Opdragelsesanstalter, som ikke har kunnet tumle dem. Hansen og Hustru holder af dem, trods alle deres Fejl, og de har det saa godt paa Hjemmet, at de, naar de kommer ud atd tjene, selv fortæller, at de havde det bedre paa Hjemmet. Da Hr. Folketingsmand Sabroe 18. Marts 1908 var paa Skolehjemmet sammen med Byraadsmedlem, Redaktør Rasmusseun, Middelfart, og i min Nærværelse afhørte et Par Drenge - Forstanderen var ikke til Stede - svarede en af dem, at han 10 Gange hellere vilde være her end paa det Plekehjem, hvor han kom fra. "100 Gange heller?" spurgte Folketingsmanden. "Ja," svarede Drengen. Og det var en af de Drenge, der havde faaet Straf.
Jeg vil ikke nævne Navne, men lad os høre et Skudsmaal, som en af Drengene faar, før han kommer til Hjemmet: "Han har stjaalet og er meget løgnagtig. Han er ogsaa usædelig og har været Genstand for en voxen Mands usædelige Tilbøjeligheder. Faderen har været drikfældig." Ja, det er en haard Arv at løfte og man kan have inderlig Medlidenhed, og ikke let er det at vide de Veje, der fører til Redning.
En anden: "Han har en god Forstand, men er genstridig og truende, søger slet Selskab, synes at være en Bøllenatur, der kun venter paa at blive 18 Aar for at slaa sig rigtig Løs. I sin tidlige Barndom har han været under slet Paavirkning. I det sidste Aar var han i Tjeneste hos mehet skikkelige og brave Folk, der søgte at vinde ham med det gode, men han tog Magten fra dem og haanede dem." Trods og Ulydighed er almindelige Skudsmaal, der gives dem. De fleste af Drengene er betinget benaadet, adskillige to Gange.
Hr. Reetz' Referat af en Samtale, som jeg skulde have haft med en af Drengene paa Gelsted Skolehjem, tiltrænger nogle Kommentarer, og jeg skal give den.
Jeg ankom til Gelsted Skolehjem om Aftenen den 18. Marts og bad Hr. Forstander Hansen om Tilladelse til, sammen med Hr. Købm. Rasmussen, Middelfart, at maatte tale med et Par af Drengene. Til en Begyndelse var Hr. Hansen uvillig, men gav dog Tilladelsen. Næppe havde jeg indledet en Samtale med den ene af Drengene, før Formanden for Gelsted Skolehjems Tilsyn, Hr. Lærer Reetz, indfandt sig, og Samtalen med Drengene fandt nu Sted i hans Nærværelse, og han vil utvivlsomt indrømme, at det Referat, jeg her giver, har det Fortrin fremfor hans at være i nøjere Overensstemmelse med Centrum af Spørgsmaal og Svar og dertil mere oplysende. Det traf sig saa, at den ene af Drengene paa mit Spørgsmaal om, hvor han var fra, svarede, at han var fra Aarhus. Han nævnte sin Faders Navn, og ved at høre dette udbrød jeg uvilkaarligt: Du har ikke haft det godt i Hjemmet, min Dreng.
Jeg kendte Faderen som en meget æventyrlig og letsindig Størrelse. Hyppig var denne Dreng bleven jaget ud sent om Aftenen, naar Faderen kom hjem med en af Gadens løse Fugle, og endnu hyppigere havde han hørt haarde Ord og faaet mangt et uretfærdigt Slag.
- Stjal Du? løs Spørgsmaalet til ham, og han svarede Ja, og da der videre spurgtes, svarede han, at Sulten havde tvunget ham til at stjæle. Saa var han bleven bappet af Politiet i Aarhus og 10 Aar gammel af Hr. Overinspektør Bruun, der da var Formand for Foreningen af 1837, anbragt hos en mindre Gaardman ved Bording i Jylland. Her skulde han være i Pleje til sit 14. Aar.
- Hvordan havde Du det hos den Familje? spurgte jeg.
- Jeg havde det slemt.
- Saa, hvorledes det?
- Jo, der var 6 Børn i Huset, og jeg skulde altid have Skyld for alt det gale, somv ar sket, og saa fik jeg klø.
- Det var vel kun enkelte Gange, Du fik Klø?
- Nej, jeg fik Ris næsten hver Dag.
- Hvormed slog Manden Dig?
- Med hvad han havde for Haanden. De fleste Gange slog han med Reb, men han har en Gang slaaet mig med en Svingel i Hovedet, saa jeg faldt om og laa som død.
- Hvor længe maatte Du arbejde om Dagen.
- Aa, vel fra 5 om Morgenen og til 10 om Aftenen.
- Sig mig, min Dreng, kom der ikke en Gang imellem en Mand fra Foreningen, som havde anbragt Dig, og talte med Dig?
- Jo, der kom en mand, der hed Bruun, de første Aar, men han talte aldrig med mig, men kun med Bonden.
- Talte han ikke en eneste Gang med Dig og sourgte om, hvordan du havde det?
- Aldrig har han talt med mig.
- Var der nogen anden, der førte Tilsyn med din Pleje og til hvem Du kunde klage=
- Ja, der var en Mand, som hed Bojsen.
- Klagede Du saa til ham?
- Nej, Bonden stod altid ved Siden af ham, naar han talte med mig.
- Turde Du saa intet sige?
- Nej, saa havde jeg vel faaet Ris.
Jeg skal her indskyde, at denne Dreng har opført sig mønsterværdig paa Gelsted Skolehjem og aldrig har faaet Prygl. Han fortæller ydermere om en anden Plads, han har haft, og hvor han befandt sig saare vel. Hvad Drengen fortæller om Plejestedet i Bording er intet mindre end en Skandale. Der er to voxne Mænd, som delvis lønnes for at føre Tilsyn med fattige Børns Anbringelse i Plejehjem, og saa har de Mand ikke saa megen Interesse eller Forstaaelse af deres Opgave, at de tager Børnene for sig alene og tale med dem om Hjemmet. Heller intet Tilsyn end dette Tilsyn. Hr. Bojsen, som er den ene af de nævnte Herrer, var tidligere Forstander for Bøgildgaard, men afskedigedes paa Grund af Nervøsitet, og denne aldeles svage og uskikkede Mand lader man nu føre Tilsyn med flere Hundred Plejebørn. Det er Parodi paa et Tilsyn. Da jeg havde talt med den oven omtalte Dreng er det, jeg vender mig mod Hr. Lærer Reetz og siger: Er det underligt, at saa mange fattige Drenge gaar til Grunde?
Hr. Reetz svarer intet hertil, og jeg taler videre med en anden af Drengene, med hvem Samtalen falder ud paa lignende Vis som den med Drengen fra Aarhus. Han har ligeledes faaet Prygl i Hjemmet, er bleven tvangsopdraget i en stræng og ubarmhjærtig Bondes Tieneste. Prygl har han ikke faaet, men hos Bonden, der bor i Landsbyen Brænderup paa Sjælland havde han en Arbejsdag paa ca. 16 til 18 Timer daglig og aldrig hørte han et venligt Ord.
- - Nu er det jeg senere - ogsaa i Formandens Nærværelse - taler med Forstander Hansen om de to Drenge. Jeg spørger om han ved, hvorledes de har haft det som smaa og hvorledes de har haft det i deres Tjenester og Plejehjem. Det ved Hr. Hansen intet om. Han har ikke forsøgt at vinde disse fattige stedmoderlig behandede Børns Tillid ved at lade dem fortælle ham om alle deres Sorger. Og af sig selv har de intet turdet sige: de har haft paa Følelsen, at det var Hr. Hansen som det var d'Hrr. Bruun og Bojsen komplet ligegyldigt, hvordan de blev behandlede. Hvad betyder vel Anstaltens Skudsmaal og Karakteristik af disse Drenge. Hvad Vægt kan man tillægge en Udtalelse som den, Hr. Reetz anvender om en af Drengene: "Er usædelig. Har været Genstand for en voxen Mande usædelige Tilbøjeligheder." - - Var Drengen usædelig før den voxne Mand forførte ham? Saa vidt jeg har faaet oplyst, har denne Dreng været et af Ofrene for den hellige Børnehjemsforstander Otto Møller; men hvorfor anføres dette ikke? Det Tilløb til Karakteristik af Drengene, som der er i Hr. Reetz' Artikel, er præget af Mandens Trang til kun at hæste sig ved Virkningerne af en slet og elendig Opdragelse. Aarsagsforholdene er ladet ude af Betragtning, og de sociale Forhold, som har bevirket et Barns Udskejelser, bliver kun af sekundær Betydning. Men disse Forhold er de t væsentligste, og det maa siges at være overordentlig trist, at det offentlige skal overdrage Opdragelsen af forsømte Børn til Personer, som mere gør Børnene ansvarlige end de almindelige sociale og de særlige Forhold i Hjemmet, under hvilke de er voxet op. Man finder en Straffeprotokol paa hver af vore Opdragelsesanstalter, men man har mindre Kendskab til Børnene end de landøkonomiske Foreningers Bestyrelser har til de Husdyr, der anvendes som Tillægsdyr.
Endnu behandler og betragter man forsømte fattige Børn som Tyveknægte, Sædelighedsforbrydere, Vagabonder og Bøller. Mod sin Vilje har Hr. Lærer Reetz afgivet Vidnesbyrd herom.
P. Sabroe.
(Demokraten (Århus) 7. april 1908).
Følgende artikel stod i Middelfart Venstreblad 10. april 1908 og Fyens Social-Demokrat den 11. april 1908:
Aabent Brev til Hr. Folketingsmand P. Sabroe
fra Lærer Kr. Reetz, Gelsted.
De har helliget mig to Artikler i Socialdemokraten. Naar jeg ved aarelangt Bekendtskab og Selvsyn har vundet den Overbevisning, at Drengene paa Gelsted Skolehjem helt igennem behandles sundt og menneskeligt, er det saa ikke min Pligt at bære dette Vidnesbyrd frem, naar Skolehjemmet angribes?
Jeg vilde saa gerne tro paa, at det var af Kærlighed til de fortrykte og forsømte Børn, De skriver, men jeg er bedrøvet over, ar jeg ikke kan tro det, thi var det Dem virkeligt kun om Sagen at gøre, saa vilde De ikke forvrænge mine Ord eller tale haant om den Kærlighed eller Taalmodighed, hvormed der arbejdes paa Hjemmet. Jeg synes tværtimod. De skulde have bragt mig en Tak for det Vidnesbyrd, men nej, saa faar jeg at høre, at det er sørgeligt, at jeg kender saa lidt til Skolehjemmet. Jeg faar snarere det Indtryk, at De ser paa Sagen med partipolitiske Øjne, som om det ene var Socialdemokratiet, der havde Hjerte for de Smaa i Samfundet, som om vi andre, der ikke hører til Socialdemokratiet, ikke havde Hjerte og Medfølelse med dem og gerne vil hjælpe dem til at komme over paa Lyssiden af Livet, ikke alene i materiel men ogsaa i aandelig Henseende, og det er dette, vi netop gerne vil paa Skolehjemmet, om vi maatte faa Lov og Ro dertil.
Der er den Forskel paa Dem, Hr. Sabroe og mig, at De ud fra 1½ Times Besøg en Aften paa Skolehjemmet og ved Eftersyn af Straffeprotokollen med Vold og Magt vilde have det fastslaaet, at Drengene er bleven mishandlede, er bleven "Ofre". De ser paa den ene Side af Sagen, paa Straffen, som De maler saa sort, De kan, men De glemmer den anden Side, Brøden. Gaaende alene ud fra Straffen, maler De et Billede af Skolehjemmet, hvor middelalderlig Barbari er raadende, men det svarer slet ikke til Virkeligheden, og De lader haant om den Kærlighed, hvormed Drengene ellers er behandlede. Den vil De ikke tro paa.
Jeg derimod ser paa Skolehjemmet med velvillige Øjne, erkendende den saare vanskelige Gerning, der arbejdes i, og det vanskelige Materiale, der arbejdes med. Jeg har set Drengene under deres Leg og Arbejde, i Have og Mark, inde og ude, i Sløjdskole og Skolestue, set dem arbejde paa Skolelodden uden for mine Vinduer, har talt med dem Hundreder af Gange, snart i mit Hjem, naar de har haft Ærinde til mig, snart nede hos dem selv, har mødt dem paa Vej og Sti, naar de er gaaet Ærinder og altid haft et lille Ord at sige til dem, fordi jeg ikke kunde andet end holde af dem, trods deres Fest og Fald. Ud fra dette Kendskab berømmer jeg Gerningen. De ser med forud indtagne vrangt og modvillige Øjne paa dem, jeg med velvillige. De tror ikke, at Drengene tør sige Sandheden, naar jeg taler med dem, for saa skal de altid se glade ud og være velfornøjede, men naar De har talt med en Dreng en halv Snes Minutter, saa har De faaet Sandheden ud af ham. Hvor lidt Bekendtskab har De til disse Drenges Karakter, og hvor let duperes De af dem. Hvor kunde jeg unde Dem at være Forstander for en saadan Anstalt.
Som Overskrift over min Artikel har De ladet sætte: "En Skolemand forsvarer Rottingen", men jeg skrev: "Jeg ynder ikke, aldeles ikke Pryglesystem, og jeg ved heller ikke, hvor meget det gavner og ønsker af mit ganske Hjerte, at al korporlig Straf kunde afskaffes, men jeg ved ikke, om man overfor disse Karakterer kan undvære det, naar det er det eneste, de har Respekt for." Er det at forsvar. Rottingen? Er det brav Journalistik, at forvrænge mine Udtalelser og give det Udseende af, at jeg mener, det modsatte af, hvad jeg skriver?
Og under dette mit Synspunkt forlanger jeg, at mine følgende Udtalelser skal forstaas, naar jeg nu atter skriver om Rottingslag, som jo slet ikke paa Skolehjemmet er Rottingslag, men lad os sige det rent ud: En god Endefuld. Dette mener Hr. S. virker forraaende og bringer Drengene sjælelig Skade.
Ja, en af Drengene løb 6 Gange men fik ingen Straf, saa løb han for syvende Gang og fik en Endefuld; han skrev da hjem, at nu vilde han ikke løbe mere, han holdt ikke af Smæk. Han tog ikke sjælelig Skade deraf. Naar denne og andre Drenge har faaet Straf, saa ved de, at de har fortjent det. Nej, Mishandling af Barnets Sjæl faas ikke paa Skolehjemmet. Der stræbes efter at lede deres Sjæl mod det, der kan fylde Sjælen med Fred og Glæde. Sjæleskade faas ved at den Smudsliteratur, og gennem Smudspressen fra Hovedstaden, den har ganske sikkert været medvirkende til, at flere af de unge Mennesker er kommen paa Afveje. De, Hr. Sabroe, vilde vinde det danske Folks Tak, om De i Stedet for Deres forbitrelse mod Opdragelsesanstalterne, vilde vende Dem mod Smudsliteraturen og Smudsbladene, der besmitter saa manges Sjæleliv. Jeg kender en Mand, og det gør De maaske ogsaa, Hr. Sabroe, som, da Aftenbønnen blev bedt paa Gelsted Skolehjem, stod med Tommelfingeren snart i Vestelommen, snart i Ærmegabet, medens han med den anden Haand strøg sig over Panden og derved viste sin Foragt for den aandelige Paavirkning, som alvorlig Kristendom skulde have paa de unge Mennesker.
Jeg venter, De er enig med mig i, at en saadan Adfærd er usømmelig og kan virke forraaende.
De indrømmer. Hr. Sabroe, "at Hansen mellem Pryglenes Tildeling er en godhjertet og mildt dømmende Mand, men her er Talen om de Straffe, som Hr. Hansen har tildelt, og de bærer et brutalt Præg". Jeg forstaar ikke, at Godhjertethed og Brutalitet kan forenes her. Er det ikke lidt Begrebsforvirring? De har selv overfor mig udtalt, da De hørte, hvorledes Straffen blev eksekveret, at det mildnede noget. Og en af Drengene, som De selv afhørte, vilde 10, ja 100 Gange hellere være her end hos sine forrige Plejeforældre. Vidner det om, at Forstanderen er brutal ?
Nej, Hr. Sabroe. Deres Angreb paa Gelsted Skolehjem er ikke vel funderet. Gelsted Skolehjem har staaet aabent og staar aaben for alle. Vi holder aaben Dør. Enhver, som ikke vil forstyrre Gerningen, kan faa Lov til at overbevise sig om. at Drengene behandles sundt og menneskeligt.
Saa mener De. Hr. S., at Hansen selv har leveret Beviset for, at Pryglene kan undværes, thi siden Socialdemokratens Kritik paa Gelsted Skolehjem fremkom, er der ikke straffet der.
Men det skal Hr. Sabroe slet ikke tro, at F. Soc. har Æren af. Langt fra!
Efter den Tid, F. Soc.'s Angreb havde staaet i Bladet, var Hansen nogenlunde rask efter sin lange Sygdom og havde igen overtaget Ledelsen. Fru Hansen havde ogsaa været syg, de værste Urostiftere var bleven fjernet, og Drengene havde, trods nogen Uro, opført sig ret ordentlig, og Gelsted Skolehjem er ikke en saadan Opdragelsesanstalt, hvor Prygl hører til Dagens Orden. De kan tro mig paa mit Ord. vi har mange andre Midler, aandelige Midler, paa hvilke De maaske ikke tror, til at drage dem.
Naar Drenge for den Tid har faaet deres Straf, som de selv godt ved er fortjent, saa er med Straffen Forseelsen sovet, og deres Brøde er da ikke meldt til Politiet.
Havde De, Hr. Sabroe, en Søn, der havde begaaet en Brøde, tror jeg, De hellere vilde give ham en Endefuld, naar Sagen dermed maatte være endt, end at andre skulde overgive ham i Øvrighedens Hænder, og De vilde have handlet som en brav Fader, det samme vilde enhver brav Fader i Danmark gøre.
Saa skriver De, at Først. H. ikke fik Forstanderpladsen paa Bøgildgaard. men blev vraget. Men i Bladene har været fortalt, at De. Hr. S., selv søgte Pladsen som Forstander paa Flakkebjerg, men ogsaa blev vraget. Men De. Hr. S., mener jo ikke, De er ringere Mand for det, og saa kan Hansen jo heller ikke være det.
Saa vil Hr. S. drage Fru Hansen med i Striden, men skal vi ikke lade hende være i Fred. Hun hører ikke til de Kvindfolk, som en vis Mand benævnede en af Drengenes Plejemoder.
Sagen mod "F. Soc." kan jeg ikke tilraade at lade falde. Har "F. Soc." Ret i sine Beskyldninger fra i Fjor, maa Hr. H. bøde derfor, men er de ubegrundede, bør "F. Soc." som den der farer med løs Tale, bøde. Ustraffet kan man dog ikke endnu - i alt Fald uden for Rigsdagen - offentlig bringe enhver Beskyldning til Torvs. Og de Beskyldninger mod Hansen, for hvilke Sagen er rejst mod "F. Soc.", er ganske sikkert ikke af det reneste Vand, det vil Sagen, naar den bliver paadømt, nok belære Dem om.
De udtalte. Hr. Sabroe, paa Gelsted Skolehjem i Vidners Overværelse: "Hvis De lader Sagen mod "F. Soc." falde, skal jeg med min Indflydelse bevirke, at Gelsted Skolehjem ikke bliver mere omtalt, saa kommer der atter Ro om Skolehjemmet, og Tilliden kan blive oprettet igen. Vi skal aldeles ikke hovere over det."
Dette har jeg altsaa ikke kunnet tilraade.
Saa farer De i Harnisk, saa svinger De Svøben og mener at føre et knusende Slag imod Skolehjemmet. De taler om en Fjællekasse som Arrest. Ja. det er et Loftsværelse med Ovenlys. Det er ikke hyggeligt, men det er jo ingen Arrest. Saa paadutter De mig, at jeg roligt paastaar. at ingen Fængselsautoritet i dette Land vilde finde et Arrestrum. som det. der sandteS paa Skolehjemmet for egnet til Ophold for selv de groveste Forbrydere.
Men det har jeg aldrig nævnet et eneste Ord om.
Jeg holder heller ikke af dette Rum. men naar de ikke er til at styre, hvad skal der saa gøres ved dem? Sende dem til Kællingbjerg Arrest. Ja. det kunde jo gøres, men det undgaar vi saa længe som mulig.
Endelig minder De i Deres 2. Artikel om Flakkebjergaffæren, hvor Forholdene viste sig at være 10 Gange værre end paa Gelsted skolehjem - jeg takker Dem, at De dog ikke mener, vi er saa slemme her, det er altid en Trøst for os - at en Hob Bønder udtalte sig om Mortensen som en hjertensgod Mand og udtalte Deres Tvivl om, at Folk her paa Egnen ved Besked om Forholdene paa Gelsted Skolehjem, hvad De tvivler om, da jeg efter Deres Mening er helt uvidende om Forholdene dernede, og saa er det ikke saa sært, at Befolkningen her ogsaa er uvidende, og at jeg ikke er den rette Værdimaaler til at sondere Stemningen, der efter Deres Mening er temmelig delt. Det skal De ikke tro, Hr. Sabroe. Jeg blandt dem, der har set og kender Skolehjemmet. Jeg skal sige Dem, hvad den almindelige Mening er blandt dem. som kender Skolehjemmet. Det er denne: Drengene har det snarere for godt. Thi baade Kosten er saa god og Arbejdet saa let, at, naar de kommer ud at tjene, falder det dem vanfleltgt at blive tilfreds, fordi det ny Opholdssted sjælden: er saa godt som det paa Skolehjemmet.
Og De, som ikke kender noget til Livet paa Skolehjemmet, og det gør De. Hr. Sabroe, jo slet ikke, kan ikke have nogen berettiget Mening derom, og derfor maa Deres Angreb falde virkningsløst til Jorden.
(Middelfart Venstreblad. Vestfyns Avis 10. april 1908).
Den 12. april var der et stort møde med bl. a. Sabroe i Odense med 800 tihørere om forholdene på Flakkebjerg, Landerupgård, Hebron og Godhavn (se andetsteds på bloggen).
Odense Byting afsagde i marts 1909 dom i sagen mod redaktør Marott på Fyens Social-Demokrat, anlagt af værgerådets formand, assessor Bruun (overinspektør for børnehjemmene) til fordel for hjemmets forstander, H. Hansen. Redaktøren blev frikendt for artiklen om Rudolf. Derimod blev avisen idømt en bøde på 100 kr. for at have sammenlignet Hansen med den tidligere forstander på Gelsted Skolehjem, Jensen der blev afskediget for myndighedsmisbrug, samt for at have skrevet at eleverne var beordret til at prygle Rudolf med livremme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar