Et kolossalt Kup.
Det kendte Københavner Ali Nouri Bey tjener 4½ Million.Han kunde tøjle Paschaen, Politiet, Vicekongen og Politiet.
Fra en i Kairo boende Dansker har "Folkets Avis" modtaget følgende interesssante Korrenspondance.
Kairo, Lørdag Aften.
Københavnerne vil sikkert erindre den historisk berømte tyrkiske Generalkonsul Ali Nouri Bey, der før et Par Aar siden maatte fortrække fra den danske Hovedstad, efter at han paa Hotel "Bristol" havde foretaget en Række Afsløringer af General Madsens Rekylgeværer, som han paastod at Generalen under den japanske russiske Krig solgte til Russerne. Man vil ogsaa erindre, at han drev Handel med tyrkiske Ordner i stor Stil her i Byen.
Alt Nouri Bey flygtede den Gang med sin tyrkiske Prinsesse, som han er gift med, til Berlin, men dukkede kort efter op i Egypten, hvor han ved Hjælp af sine enestaaende Sprogkundskaber, hurtig forskaffede sig Indpas i ledende Kredse og til sidst fik Ansættelse hos sin gamle Ben Mukhtar Pascha, den tyrkiske Regerings Generalrepræsentant i Ægypten.
En mægtig, Mand.
Da der for nylig blev indført en konstitutionel Regeringsform i Tyrkiet, blev Mukhtar Pascha kaldet til Konstantinopel for at assistere med Oprettelsen af Parlamentet og bistaa den nye Regering med sit Kendskab til internationale Forhold, og Pashaen gjorde imidlertid Ali Nouri til sin Stedfortræder og overdrog ham alle de vigtigste Statspapirer.
Da Mukhtar Pascha kom til Konstantinopel, overdrog Sultanen ham en meget stor Stilling ved sit Hof, og Mukhtar Pascha skrev saa til Nouri Bey om at sende ham en Del af de Breve og Dokumenter, der beroede i hans Kontorer i Kairo, men nu nægtede Nouri Bey at lystre. Og den stakkels tyrkiske Generalrepræsentant, der havde haft Tillid til Nouri Bey, opdagede nu, at hans gamle Ven i Øjeblikket var den mægtigste Tyrker i ?Egypten.
Nouri Bey var ubønhørlig.
Saa sendte Mulhta Pascha en tyrkisk Oberst til Kairo for at forlange Papirerne udleveret, men Nouri Bey tog Obersten i Nakken og smed ham ud paa Gaden. Han var Tyrkiets officielle Repræsentant i Ægypten, og han udleverede ingen Ting, sagde han.
Obersten telegraferede hjem, og Mukhta Pascha maatte saa anmode Khediven af Ægypten om at skride ind.
Khediven (Vicekongen) gav Justitsministeren og Politidirektøren Ordre til at skride ind. Nouri var dem dog alle overlegen.
- I kan gøre, hvad I vil, sagde den snedige svenske Tyrker, de vigtige Papirer, dem, som betyder noget, har jeg forlængst bragt i Sikkerhed. Den eneste, jeg overhovedet vil tale med om Sagen er Sultanen eller Mukhta Pascha.
Mukhta Pascha maatte saa selv rejse til Kairo for at tale med Nouri Bey og den Løsesum, som den snedige Tyrker forlanger for at udlevere alle Papirerne, beløber sig, efter hvad der forlyder, til 4 Million Kr. i danske Penge.
At Nouri Bey har kunnet stille saa glubske Fordringer, skyldes, saa vidt man kan forstaa, den Omstændighed, at der i Arkivet findes en Mængde meget kompromiterende Papirer og Dokumenter mod en Mængde meget højtstaaende Personer af alle Nationaliteter.
Peter H.
(Folkets Avis - København 30. januar 1909)
Et og andet om Abdul Hamid.
Hvad Ali Nouri fortalte.
København, Fredag
En lille trivelig og fremmedartet udseende Herre kom gaaende over Kongens Nytorv. Han hilste genkendende, og et Øjeblik efter gik passiaren. Det var Hr. Ali Nouri Bey, forhen tyrkisk Generalkonsul i Rotterdam. Ali Nouri er en mærkelig, lille Herre. Hans Herkomst skjuler sig et Sted i Sydsverrig, hvor han vistnok en Gang var Smededreng. En omskiftelig Ungdom bragte ham til Konstantinopel, hvor han antog Navnet Ali Nouri Bey, blev ivrig Deltager i den ungtyrkiske Bevægelse - i al Hemmelighed - og avancerede til at indtage en betroet post i det tyrkiske Udenrigsministerium, hvorfra han blev Generalkonsul i Rotterdam.
Hvorfor han nedkaldte Sultanens Vrede over sit Hoved, kommer ikke dette Interview ved, det stal kun fortælles, at han idømtes 101 Aars Fængsel - det bruger man i Tyrkiet - , og som Følge deraf maatte forlade Rotterdam. Nu er han havnet et Sted i Sverrig, men hans kæreste Opholdssted er alligevel København. Der naar de 101 Aar ham maaske ikke. Hans Hustru er en tyrkisk prinsesse.
Jeg kender Ali Nouri Bey fra en periode, hvor han og fhv. Redaktør Emil Opffer smedede planer til en verdensrystende Begivenhed, der dog ikke kom ud over Bodega i Tivoli. Ali Nouri og jeg talte om Eks-Sultanen, Abdul Hamid, som han i adskillige Aar havde Lejlighed til at iagttage paa nært Hold. Her er en og anden af hans Bemærkninger, der er ganske interessante til Belysning af den afsatte Sultans mærkelige person.
Abdul Hamid er en stor Elsker af Fotografier, han har Vægge fulde af Billeder fra Alverdens tande, men selv nærer han en uovervindelig Skræk for at blive portrætteret. Det er en af Grundene til, at et Vittighedsblad endnu hører til de fromme Ønsker i Tyrkiet. Alligevel trykkes der i al Hemmelighed et par satiriske Blade, der smugles ind i Tyrkiet, men rammer Abdul Hamid de skyldige, saa er Historien ikke munter for dem. Sultanens rasende Vrede er kun et Udslag af saaret Forfængelighed.
"Jeg kan ikke", siger Ali Nouri "opremse alle de Nederdrægtigheder, Sultan Abdul Hamid har gjort sig skyIdig i, Folk vilde dog ikke anse det for muligt".
En fortræffelig Hjælper havde Sultanen i en Aarrække i Storvesir Rifaal Pascha. Han dode i for nogle Aar siden. Han fortæller, at Sultanen hjalp ham paa Vej til det hinsides.
En anden af de mærkelige Mennesker, der færdedes ved Abdul Hamids Hof, var Redwin pascha. Han var Sultanens Fornøjelsesraad, det var ham, der var Mellemmand i alle Abdul Hamids skjulte Æventyr med Varietestjærner og Skuespillerinder. Og Redwan Pascha passede altid paa, at der blev lidt til ham selv ogsaa. For Resten kom han ogsaa i Unaade hos Sultanenen, der var papirer, der kunne tydes som oprørske, men hvad der blev af ham, ved vistnok ingen. Det skulde da være Abdul Hamid selv".
"Hvad er egentlig den mest fremtrægende Egenskab ved Abdul Hamids Person?" "Hans Frygt. Den grænser til det utrolige. Han er bange for alle og al Ting. Dag og Nat plages han frygteligt af Syner, det er den eneste Maade, hvorpaa han høster en Smule Gengældelse for sine Nederdrægtigheder. Men ingen har nogensinde faaet Besked om, hvad det er for Mareridt, der forfølger ham.
I alle de sidste Aar spiste han ikke en Bid Mad, før en Hund eller Kat havde spist af den. Han var bange for Gift. Abdul Hamid er altid syg, men han tør ikke lade sig operere. Sæt Livlægen skulde komme til at skære for meget af! . . ."
Ja, saadan fortalte Ali Nouri om Tyrkiets forhenværende Hersker. Og Hr. Ali var sikkert hel glad over at befinde sig paa Kongens Nytorv og ikke i Nærheden af Yildiz Kiosk.
Noget, man i Betragtning af de 101 Aar ikke kan fortænke ham i.
Haanden
(Lolland-Falsters Folketidende 2. maj 1909)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar