Automobilloven.
Hvad en Automobilist mener om den.Interview med Hr bogtrykker Bagge.
En af de mange Love, der gjordes færdige paa Slutningen af denne Rigsdagssamling, var Lov om Kørsel med Automobiler. Som man vil have set af Rigsdagsreferaterne, fremsattes der i Tingene mange bitre Udtalelser mod Automobilerne og den hensynsløse Brug, der undertiden gøres af dem. Vi har ment, at det som Modsætning hertil kunde have sin Interesse at høre, hvad Automobilisterne mener om den ny Lov, og har derfor henvendt os til en af de bedst kendte, nemlig Hofbogtrykker Bagge, hvis Udtalelser vi her gengiver uden Kommentarer, idet vi dog tilføjer at Sagen ganske naturligt kan ses fra to Synspunkter.
"Min Mening om Automobilloven," siger Hr. Bagge, "er, at den er umulig. Den er næsten i alle Henseender bleven skærpet, skønt, Guderne skal vide, den var streng nok i Forvejen. Der er særlig een Paragraf, som synes mig haard. Det er den, der lyder saaledes: "Sker der ved Sammenstød Med Automobilen eller derved, at vejfarendes Heste bliver sky for Automobilen, Skade paa Person eller Gods, er den for Automobilen ansvarlige pligtig at erstatte Skaden, medmindre det oplyses, at den skadelidte selv forsætlig eller ved grov Uagtsomhed har hidført Skaden, eller det fremgaar af Omstændighederne, at denne ikke skyldes Automobilens Tilstedeværelse." Det vil i Virkeligheden sige, at i de 99 af 100 Tilfælde kommer Automobilisten til at betale, thi selvfølgelig vil det kun yderst sjældent kunne bevises, at Kusken med Villie eller ved grov Forsømmelighed selv har hidført Ulykken. Landstingsmand Jørgen Pedersen sagde i Landstinget, at han vilde stemme imod Loven, fordi han fandt den slet; som Bevis herpaa nævnede han følgende Eksempel: Hvis en Kusk møder en Automobil og, stolende paa, at han nok kan styre Hestene, undlader at række Pisken i Vejret, vil Automobilejeren, hvis Kussen alligevel ikke kan magte Hestene og kører i Grøften, komme til at betale Skaden, skønt Fejlen ligger hos Kusken. Er det ikke absurd? Paragraffen er affattet saaledes, at man hver Gang, man kører ud, maa være belavet paa at vende hjem som dobbelt Familieforsørger. Og den sætter i Virkeligheden en Præmie paa den hensynsløse Kørsel, idet den ikke skelner mellem de samvittighedsfulde Automobilister og dem, der blot lader staa til.
Jeg har naturligvis mange andre Anker at anføre imod Loven. At Bøderne er satte op, synes mig af mindre Interesse; de, der ikke har Raad til at betale, kan jo lade være at køre. Derimod synes jeg, det er kedeligt, vi ikke maa køre paa Sognevejene; det er jo tidt en ren Tilfældighed, om Vejene er Sognets eller Amtets. En Kendsgerning er det ogsaa, at Hestene ved Amtsvejene er meget mindre bange for Automobilerne end Hestene ved Sognevejene, hvor vi ikke maa køre.
Fik vi Lov til at køre alle Vegne og baade Dag og Nat - nu maa vi de 9 Maaneder af Aaret kun køre fra Solopgang til Solnedgang - vilde Hestene hurtigt blive vænnede til os. Jeg kan allerede se en stor Forandring paa dem i de 8 Aar, jeg har kørt.
Sidste Aar foretog jeg en 28 Dages Automobiltur gennem Tyskland, Svejts og Østrig, hvor man har Lov til at køre alle Vegne, til alle Tider og med saa stor Fart man vil, undtagen i Byerne, Og paa denne lange Rejse hændte det ikke en eneste Gang, at en Hest blev bange for min Automobil..."
(Slagelse-Posten 2. juni 1908)
En urimelig Dom.
Den kendte automobilist, Hofbogtrykker Bagge, har if. Politiken maattet betale en Mulkt paa 20 Kroner for at have kørt paa Biveje med sin Bil. Bladet oplyser om den nærmere Sammenhæng følgende:
En Vogn væltede forleden Dag i Hareskov, hvorved en Mand var saa uheldig at brække Benet. Samtidig med Lægen, Distriktslæge Mønster, kom Hr. Bagge til Stede, og han indvilgede da i at køre den forulykkede paa et Hospital. Han foreslog da at køre ind til København, men Distriktslægen ønskede, da Benbrudet var farligt og en Koldbrand at befrygte, at han skulde køre til det nærved beliggende Hospital i Lyngby - skønt denne Vej ikke maa befares af Biler. Saa kørte Hr. Bagge Manden kom paa Hospitalet og er uden for al Fare.
Paa Vejen fra Hospitalet blev Bagge skrevet, og i Gaar maatte han betale tyve Kroner.
- - -
Efter hvad der meddeles os, var det Distriktslæge Hansted, Nykøbing - som har holdt Ferie ved Hareskov - der tilsaa den Forulykkede og det var denne selv, der absolut ville til Hospitalet i Lyngby.
(Lolland-Falsters Stifts-Tidende 6. august 1908).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar