Øjeblikkets Melodi. (Efterskrift til Politivennen)

Det er ganske mærkeligt at se, i hvilken Grad saa at sige hele Kjøbenhavns Befolkning til sine Tider kan faa Interesse for en enkelt Melodi. Hver Sæson har i Reglen sin "Livarie", der strax fanger Øren og Hjærter, og som saa maa holde for, indtil den tilsidst bliver ganske uudholdelig. I Reglen er det en Vals med Text; først synges den i et eller andet offentligt Lokale, saa spilles den ved alle Baller, og derefter kommer den i alle Lirekasser og fløjtes af alle Læredrenge. Naar den har naaet det sidste Trin af sin Udvikling, begynder den at blive en Rædsel selv for dem, der i Begyndelsen smægtede efter at høre den.

I Aar er det en engelsk Melodi, "After the ball" ("Efter Ballet"), der er "Øjeblikkets Melodi". Den befinder sig foreløbig paa de to første Stadier; men der er næppe Tvivl om, at Lirekassefabrikanterne allerede har travlt med den. Dens lykkelige Komponist, der hedder Harris, er bleven en rig Mand paa denne Vals, som har indbragt ham Formuer baade i England og Amerika; i New-York blev den endog saa populær, fortælles der, at det blev nødvendigt at sætte Mulkt for at fløjte den paa Gaden. 

I Kjøbenhavn er den bleven populær i Cirkus Variété hvor man nyder den to Gange hver Aften: først paa Dansk med fuldttonende Stemme af Fru Elisabeth Christensen, og dernæst paa Engelsk med rørende Foredrag af en af de smaa engelske "Solstraaler". Det er lige saa vanskeligt at afgjøre, hvem man skal tilkjende Prisen for denne Sang, som det er med Hensyn til "Charleys Tante"; men sikkert er det, at naar der Kl. 12 myldrer et Par Tusinde Mennesker ud fra Cirkus, saa lyder strax efter dens bedaarende Omkvæd paa alle tilstødende Gader og Veje.

Paa Kunstnerkarnevalet var det "After the Ball", der i Forbindelse med den sprudlende Pommery kaldte Stemningen til Live, og om det saa var ved Kronprinsens Hofbal, kunde man heller ikke der modstaa den yndefulde Vals, som Baters Musik spiller fortræffeligt.

Nu klimpres den paa Byens Klaverer, hvor den dog ikke tager sig ud, da den er usædvanlig slet udsat for Piano og forsynet med en elendig, vammel Text. I næste Uge har vi den rimeligvis paa Lirekasserne, og saa lokker det mod Enden med dens Saga.

(Aarhus Amtstidende 20. februar 1894).

På internettet findes en udateret film, i hvilket Charles K. Harris synger After the Ball (1892). Da tonefilm først blev almindelig fra slutningen af 1920erne, må man antage at den er senere end det.