Fagforeningsformænd
Ovennævnte Forening er en af de ældste kvindelige Fagorganisationer.
Dens Formaal er at skaffe den kvindelige Arbejder bedre Løn for hendes Slid og i det hele taget forbedre den kvindelige Arbejderklasses Kaar.
Den fungerer tillige som velgørende Forening. Saaledes afholdtes sidste Jul stort Juletræ for Medlemmerne og deres Børn. Ved denne Lejlighed bespistes gratis 125 Børn med varm Mad, ligesom hver enkelt blev betænkt med forskellige nyttige Gaver. Saafremt de tilstrækkelige Midler kan tilvejebringes, agter Foreningen at foranstalte noget lignende i Aar. Vi haaber det bedste.
Foreningen, der tæller ca. 125 Medlemmer, afholder hver Maaned Medlemsmøde med Diskussion, og hvert Kvartal afholdes Generalforsamling, hvor Regnskabet forelægges Medlemmerne.
Den nuværende Formand, Fru Elna Larsen, er født i Christiansstad i Sverig den 28de September 1842, blev konfirmeret i 1856 og konditionerede derefter i sin Hjemstavn, indtil hun 1868 kom her til Byen.
I 1874 indgik hun Ægteskab med Skræder A. Larsen og begyndte ved denne Lejlighed at arbejde som kvindelig Herreskræder. - I 1887 indtræder Fru Larsen som Medlem af Foreningen; allerede i 1888 indvalgtes hun i Bestyrelsen; i 1889 blev hun Kasserer og i Juli 1892 Formand. Som man ser: en hurtig Karriére.
Under Fru Larsens Formandsskab er Foreningen gaaet sin rolige Gang fremad, kun afbrudt ved den 2 Maaneders Skræderlockout i Begyndelsen af 98, da enkelte af de kvindelige Arbejdere blev arbejdsløse.
Fru Larsen, der er en meget energisk Dame, omfatter med stor Interesse og Kærlighed sin forening
(København 29. november 1893).
De kvindelige Herreskræderes Priskurant.
Den kvindelige Fagforening i Herreskrædersaget afholdt i Fredags et meget talrigt besøgt offenligt Møde i Forsamlingsbygningens Festsal.
Fru Elna Larsen bød velkommen og Hr. Florin valgtes til Dirigent.
Maler J. Jensen indledede Forhandlingerne om den nye Priskurant med al fremdrage forskjellige Træk fra de nuherskende Forhold, hvor det store Flertal af Syerskerne lønnes saa usselt, at de umuligt kan leve af deres Arbejde. Grunden hertil ligger i Konkurrencen saavel mellem Fabrikanterne som mellem Arbejderne, og Midlet til en Forbedring er Ophævelsen af Kvindernes indbyrdes Konkurrence ved at disse slutter sig til Fagforeningen. Den foreslaaede nye Priskurant var saa moderat, at Fabrikanterne med Lethed kunde gaa ind paa den, og dette vilde ogsaa ske, hvis Kvinderne blot optraadte enigt og bestemt. Fabrikanterne vilde sikkert, naar man kom til dem, huske paa, at Arbejderne ikke alene laver de Varer, de sælger, men at de tillige udelukkende skal søge deres Kunder blandt Arbejderne.
Derefter oplæste Dirigenten den af Udvalget udarbejdede Priskurant og i den paafølgende Diskussion fremhævedes det fra alle Sider, at Forslaget maatte betragtes som meget moderat, men at det dog betød et Fremskridt, hvis det kunde gennemføres.
Der herskede paa Mødet en Stemning af undertrykt Forbitrelse over de slette Forhold, som gav sig tilkende ved de Oplysninger flere af Syerskerne fremkom med, og hvoraf det fremgik, at Fabrikanterne ikke alene betaler en lav Løn under almindelige Forhold, men ogsaa benytter den mindste Anledning til at trykke Lønnen yderligere ned uden at tage Spor af Hensyn til Kvindernes Ønske eller Protest. Det staaende Svar er: "Vil De ikke, kan De lade være, der er nok, som vil have Arbejdet for den Pris."
Dette Forhold maa nu have en Ende, og at det vil faa det, derom vidner den Enstemmighed, hvormed Priskurantforslaget blev vedtaget, samt de talrige Indmeldelser i den kvindelige Fagforening, som sandt Sted efter Mødet.
Der vil nu blive afholdt et Par Møder til i andre Kredse af Byen for at faa alle kvindelige Herreskræderes Tilslutning til Priskuranten og derefter vil denne blive forelagt d'Her. Fabrikanter.
(Social-Demokraten 11. februar 1894).
Kvindelige Skrædere
Fine Forretninger - ussel Løn.
El herværende Blad fortalte forleden Dag, at del havde havt Besøg af en fattig Syerske, som kom med en sin Jakke, hun havde syet, ikke for en Lappeskræder, men for et fint Firma, nemlig Br. Andersen paa Kongene Nytorv, og for at sy denne Jakke fik hun kun 1 Kr. 35 Øre. Desuden fortalte hun Bladet, at der betales 50 til 65 Øre for at sy en Vest og en lignende lumpen Løn for et Par Benklæder.
Herimod har Formanden for Br. Andersens Svendeklub protesteret under Henvisning til, at Br. A. betaler 1ste Klasses Priskurant, og med Bemærkning om, al Klubben nok skal drage Omsorg for, at denne bliver respekteret, hvorfor den paagældende Syerske burde have henvendt sig til Klubben med sin Klage.
I den Anledning vilde jeg gærne oplyse, al Br. A., foruden den flotte første Klasses Forretning paa Kongens Nytorv, har en saakaldet Lagerforretning i Grønnegade Nr. 41. hvor de lader forfærdige det billige Tøj, som sælges til Arbejderne, og det er her, de udbytter Kvinderne efter en storartet Maalestok. Svendene har deres Priskurant baade i Forretningen paa Kongens Nytorv og i Grønnegade, men Kvinderne har ingen, og hvorfor? Ganske simpelt fordi Kvinderne endnu ikke har lært at organisere sig i samme Omfang som Mændene. For omtrent to Aar siden fik de mandlige Skrædere gennemført en Priskurant for Lagerarbejde, ligesom de lidt senere fik forhøjet Priserne for bestilt Arbejde. Disse Priskuranter er Resultatet af Overenskomster mellem Arbejdsledernes og Arbejdernes Organisationer og kan ikke vilkaarlig forandres af nogen af Parterne. Anderledes forholder det sig med Kvinderne. Der har nok flere Gange været forsøgt at faa faste Priser, men det er al Tid strandet paa Fabrikanternes Umedgørlighed. Disse Lagerforretninger, der tjener store Penge ved at sælge Tøj til Arbejderne, undser sig ikke ved at byde de fattige Kvinde en Sulteløn for at sy det Tøj, deres mandlige Standsfæller af Nøden tvinges til at bruge. En meget stor Del af de kvindelige Herreskrædere tjener kun 4-5 kr. om Ugen for 6 lange Dages Slid, og saa er de endda langt fra beskæftiget hele Aaret. Af Fabrikanternes "Godhed' har vi intet at vente. D'Hrr. fylder deres Pose, lever i elegante Lejligheder i Byen, tager paa Landet eller gør kostbare Baderejser om Sommeren for de Blodpenge, de presser ud af Kvindernes Slid. og disse Kvinder maa selv opholde sig Aaret rundt omkring i Bagstuer og paa Kvistværelser, hvor de ikke en Gang kan spise sig ordenlig mæt. Grunden til dette Hundeliv for den arbejdende Kvinde ligger for en stor Del i hendes Mangel paa Selvstændighed og Organisation. Tror Kvinderne, at Arbejdskøberne betaler Mændene en ordenlig Løn af Kærlighed? Nej, de gør det kun fordi Mændene gennem deres Organisation er en Magt, og det samme kan vi blive, naar vi selv vil.
Det nytter intet at løbe til de borgerlige Blade og beklage sig, fordi man bliver forurettet, det bryder Fabrikanterne sig ikke om, gaa til Organisationen og meld Eder der, paavirk Lidelsesfæller til at gøre det samme, og I vil snart se en Forandring De kvindelige Herreskræderes Fagforening arbejder netop i denne Tid paa en Ordning og Forbedring af Lønforholdene, og dens Arbejde vil lykkes, naar blot Kvinderne slutter sig til os.
Er Kvinderne først enige og sammensluttede, saa kan vi lige saa godt som Mændene saa en ordenlig Løn for vort Arbejde. Indmeldelser modtages hver Dag hos Foreningens Kassererske, Mad. Off, Blegdamsvejen Nr. 44, 1. Sal, og hos Undertegnede i Turensensgade 27 B, 2. Sal.
Elna Larsen
Formandinde for de kvindelige Herreskræderes Fagforening.
(Social-Demokraten 21. juli 1894).
Skræderforbundets Jubilæum.
---
Endnu vil vi blot omtale
de kvindelige Herreskræderes Organisation.
Deu 13. September 1883 stiftede 26 Kvinder en Fagforening, hvis Medlemstal gennem Aarene har været yderst varierende, men gennemsnitlig omkring 150-200 indtil det opad Strejken Januar 1899 efter en ihærdig Agitation pludselig stiger til 1100 Medlemmer. Efter Strejken og Lockouten dalede Antallet igen med hastige Fald helt ned til 300 Medlemmer i 1902. I 1905 tager Agitationen igen fat, og Medlemstallet stiger da stærkt til 1000 Medlemmer og gennem Aarene har det holdt sig her omkring og udgør for Tiden 1.100. Dette Resultat har kostet umaadelige Anstrængelser, og det skyldes i første Række Kvinderne selv, at dette Resultal er naaet, thi - hvor underligt det end lyder - Mændene har haft en meget ringe Forstaaelse af den Betydning, Kvinderne vil faa paa Arbejdsmarkedet indenfor Skræderfaget. Den Aand fra "Lavstiden", efter hvilken Kvinderne ikke hørte hjemme indenfor Fagorganisationerne, har haft dybe Rødder.
I 1890 udbrød der en Strejke paa Gummifabriken i Odense, fordi Ledelsen havde afskediget 2 Mand, der havde agiteret blandt de arbejdende Kvinder for at melde sig ind i Organisationen, og ved den kommende Kongres i Odense, siger Formanden, J. Rasmussen, meget karakteristisk i sin Beretning, "at Fagforeningen i Odense havde begaaet "en Fejl" ved at vilde organisere de kvindelige Arbejdere paa Gummifabriken ind under "Dansk Skræderforbund" (!)" Saa snæversynet saa man paa det den Gang. Paa samme Kongres motiverede Kvindernes Formandinde, senere afdøde Fru Nielsen. følgende Forslag:
"Enhver Svend, som behøver fremmede kvindelige Syere til Medhjælpere, maa kun antage saadanne, som enten er eller er villig til hurtigst muligt at blive Medlem af den stedlige anerkendte kvindelige Fagforening i Herreskræderfaget".
Forslaget vedtoges og kom igen i 95, da Fru Elna Larsen var Formand, paa Kongressen i Horsens.
Det har holdt haardt at overvinde
de gammeldags Fordomme
mod Kvindernes Deltagelse i Organisationen og den øvrige politiske Bevægelse, men nu er de overvundne, og Arbejdet er sikkert og konstant. Kvindernes første Formandinde var Fru Ankersen, efter hende virkede Hovedbestyrelfesmedlem Forsbeck en kort Tid som Formand, derefter kom de ovennævnte Fruer Nielsen og Elna Larsen og efter dem Frk. Andrea Nielsen. 1909 valgtes Borgerrepræsentant Fru Anna Johansen til Stillingen.
Vi vil slutte denne Artikel med at omtale den sejge Kamp. Skræderforbundet har ført mod "Kristelig dansk Fællesforbund" og mod de indvandrede russiske og polske Jøder, som mener at se sin Fordel ved at optræde som Skruebrækkere eller Smudskonkurrenter.
"Kristelig dansk Fællesforbund" søgte i sin Tid at vinde Sympati i Befolkningen paa den Løgn, at Skræderforbundet og dets "socialistiske" Medlemmer vilde de kristelige til Livs, fordi de var religiøse! Intet har været Skræderforbundet fjærnere, oq Ledelsen har tværtimod overalt hævdet, at det selvfølgelig blev en privat Sag, om en Skrædersvend blev en Kristen eller ej; det tilkom ikke Afdelingerne at blande sig i slige Sager. Og det har jo ogsaa Gang paa Gang vist sig, at naar Afdelingerne blandede sig i "K. D. F "s Forhold, var det, fordi
dets Medlemmer var ukollegiale og arbejdede under Priskuranten
Den første alvorlige Kamp med dette Forbund stod i 1899 hos A. Christensen i Vejle. Efter at Kongressen havde op, besluttede 10 af de 15 Mand, der arbejdede der, sig pludselig til at blive "religiøse" og meldte sig ind i "K. D. F.". 5 Mand forlod Arbejdsstedet, da det blev blokeret, men 1 er senere gaart tilbage til Forretningen, der endnu er blokeret.
De "kristelige" begyndte paa en hel Række Processer, baade imod Forbundet og mod Arup. I 1900 dukkede det kristelige" Spøgelse op hos C. Christensen paa Søndergade i Horsens og hos Carl Nielsen i Fredericia, men begge Steder er Forholdene ordnede i vort Forbunds Favør. Holstebro, Kolding, Randers og Hjørring havde ogsaa sin "Besøgelsestid", og med Undragelse hos Christensen, Hjørring, Ipsen, Randers, og Christensen, Vejle, er "Dansk Skræderforbund" efter flere Aars Kamp endelig naaet til at faa Svampen udryddet - netop fordi det ikke har misbrugt Religionen i saa smudsige Øjemed, som at trykke Lønnen ned.
En anden Slags Svamp har i de senere Aar vist sig i København i Form af den elendige russisk-polsk jødisk Underbydning af Arbejdskraft, men dette Forhold er saa velkendt, at vi ikke skal omtale det her, da det nu er lykkedes at faa en Kreds af Jøder oplyst om det forkastelige heri, og da de derefter har begyndt en Agitation blandt deres Trosfæller for at faa Smudskonkurrenten ud af Verden.
(Bornholms Social-Demokrat 27. august 1912).
Elna Larsen fejrede 27. december 1899 sølvbryllup. Hun boede stadig i Thuresensgade 27, 2. ov. G. Hun var æresmedlem af fagforeningen.
Fagforeningen blev dannet 13. september 1883 af nogle kvinder der arbejdede hos skræder Loenfeldt (Landemærket). Skrædernes Fagforening var dannet ca. 10 år før. Formænd var en mand, Wagner (1883-1884), dernæst kvinder: Olivia Ankersen (1884-1887), Anne Jensen Sterky (1887-1890, Nielsen 1890-1892, Elna Larsen 1892-1897, Andrea Brochmann (1897-?). Sidstnævnte var datter af den tidligere formand Nielsen. Ved 25 års jubilæet v ar der 1.100 medlemmer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar