Københavns Hovedbibliotek - Borgerrepræsentationen. (Efterskrift til Politivennen)

Den 25. juni 1914 var sagen om opførelse af Københavns Hovedbibliotek i Nikolai Hus atter til behandling i borgerrepræsentationen under et punkt hvor magistraten den 16. juni havde tilsendt en skrivelse, "Indretning af et Centralbibliotek i Kirkebygningen ved Nikolaj Taarn". Nogle citater fra denne debat:

Borgmester Jensen:

Under den nærmere Behandling af Bygningstegningerne fremsattes der Ønske om at benytte Lejligheden til at realisere en Tanke, som man dog maatte mene vilde blive brændende i en nærmere Fremtid, nemlig Oprettelsen af et Centralfolkebibliotek. ... (det) er muligt i den projekterede Bygning at tilvejebringe Lokaler, der foreløbigt kan benyttes til det attraaede centrale "Stadsbibliotek".

Borgmester Dybdal

"der (er) ikke Tale om at faa et noget større Bibliotek, men et langt større.”

“Der er ikke den mindste Tvivl om, at Stadsbibliotekaren er henrykt over, at vi er komne saa vidt, at vi nu faar et saadant Bibliotek. ... Det er jo rimeligt, at en Mand, hvis Drøm det er engang i Tiden at se det Centralbibliotek, vi havde ønsket, et, som kunde staa Maal med de ypperlige Biblioteker andensteds, siger det nøgternt, som det er: Det er udmærket at faa dette Bibliotek, men jeg, Bibliotekaren, kan ikke undlade at tænke mig det som foreløbigt og haaber endnu, at vi skal naa det, vi har tænkt paa.”

(Borgerrepræsentationsforhandlinger 25. juni 1914)

Samtidig med at stadsbibliotekaren havde udtryk tilslutning til at få et bibliotek, havde han også skrevet at han ikke kunne tænke sig det som en foreløbig løsning.  Der udspandt sig en længere debat. Hvorefter sagen henvistes til anden behandling. 

Magistraten havde indhentet udtalelse fra stadsbibliotekaren som mente at der i den projekterede bygning var muligt at indrette et centralt "Stadsbibliotek". Rentzmann havde udtalt at han ikke havde mulighed for at betale merudgiften på ca. 33.845 kr og Magistraten mente at kommunen måtte påtage sig denne udgift. Borgmester Jens Jensen anbefalede at give denne bevilling. Ideen blev bl.a. solgt på at dette var en meget billig pris i forhold til hvad det ville koste at opføre en helt ny bygning. 

I bibliotekernes beretning 1914-15  fremgik at bogdepotet i Griffenfeldtsgade var blevet for lille, og man fik tilbudt lokaler i Belysningsvæsnet i Gothersgade. De tomme lokaler i Griffenfeldtsgade blev overtaget af kredsbiblioteket. Opbevaringen af hovedbibliotekets bogbestand skulle ske indtil Nikolaj Kirke stod færdig. Grundstenen var blevet nedlagt 10. august og byggeriet i gang. Samme måned udbrød 1. verdenskrig.

Bygningen ved Nikolaj Taarn

Om faa Dage begynder man ved Nikolaj Taarn paa Grundudgravningen for den Bygning, som Departementschef Rentzmann lader opføre ved Prof. Amberg, og hvori der bl.a. skal indrettes et stort Centralbibliothek.

Pladsen mellem Boderne er afspærret. De Slagterbutikker, som vender ud til Gadelinierne, bevares indtil videre, medens indre Boder er nedlagte og vil blive benyttede under Byggearbejderne som Oplagsskure.

(Nationaltidende 3. december 1914).

Bymuseet ved Nikolaj Taarn

Departementschef Rentzmanns Gave til Byen.

Paa Grundlag af Arkitekten, Professer H. C: Ambergs Tegninger bringer vi ovenfor et Billede af Nikolaj Plads saaledes som den vil komme til at se ud, naar den af Departementschef Rentzmann skænkede Bygning bliver færdig.

Pladsen omkring Taarnet og den nye Bygning bliver, som bekendt fri, idet Slagterboderne forsvinder. Der skal være et Anlæg med Plæne og Busketter, men noget nærmere herom er ikke bestemt. Det bliver antagelig den kommunale Gartner Hr. Fabricius Hansen, der kommer til at udføre det efter det Forslag, Arkitekten agter at give.

Den nye Bygning, der skal staa færdig i 1916, vil komme til at rumme kommunalt Centralbibliothek med Læsesale i de ydre Sideskibe og Tilbygninger, en stor Foredragssal i Hovedskibet og i Etagen ovenover faar Bymuseet Plads.

(Nationaltidende 13. december 1914)