Hans Jacob Blicher var sammen med G. Chr. Olsen og A. J. Poulsen initiativtagere til Rigsdagens Presseloge på Christiansborg i 1918. Fra da af havde pressen egne lokaler, bl.a. en spisestue og en dagligstue. såvel på landstingssiden som folketingssiden. Desuden fik journalisterne "referentloger" i begge sale med telefon og rørpost.
H. J. Blicher
Det svirrer med Jubilæer i Rigsdagens Presseloge. Nylig har J. A. Jørgensen ved Nationaltidende og Christiansen ved .Berlingske passeret en af Livets mange Milepæle, og nu er Turen kommen til selve Presselogens Formand, Redaktør H. J. Blicher.
Presselogen har stolte Traditioner. Det er nok hændt mere end én Gang, at en ung, evnerig Journalist begyndte der, fortsatte "nede i Salen" og avancerede senere saa højt, som overhovedet nogen dansk Politiker næsten kan komme. Andre blev der og arbejdede trofast Aar efter Aar i det Kald, de i sin Tid gik ind til med hele Ungdommens fyrige Kærlighed. Til de sidste hører Mænd som H. J. Blicher og Christiansen ved "Berlingske Tidende". De er ikke vore Meningsfæller. Men vi anerkender det sjældent dygtige Arbejde, de i Aarenes Løb har faaet Lejlighed til at udrette. Mere paalidelig og omhyggelig Journalist end højre Fløjmand i Referentlogen finder man næppe. Christiansens Referater er bekendte for deres Saglighed - fordi de er saa upartiske, og først og sidst fordi de giver saa god og grundig Besked.
Og hvem kender ikke fra "Jyllandsposten" og andre Blade Mærket H-r. Det er Blicher, den Mand, der den 22. Februar fejrer sit 40 Aars Jubilæum som Journalist.
Hans første Artikel stod i "Fyns Stiftstidende" og handlede om Politik. Blicher fik Artiklen godt betalt og nød den unge Journalists Skaberglæde og Stolthed over sit Værk. Men hvem der blev rædselsslagen, var Faderen. Overlærer Ludvig Blicher ved de forenede Kirkeskoler i København. Hvad var nu det for Kunster, Hans Jakob her fandt paa? Han skulde være Videnskabsmand, Lærer og ikke Bladsmører. Men Sønnen sejrede - det gør de unge nu næsten altid - , Bøgerne blev lagt paa Hylden, og H. J, Blicher tog fat paa Pennen, som han siden har brugt flittigt og paa en saadan Maade, at dansk Journalistik ikke har behøvet at skamme sig derved. Vi ved ikke, hvad Videnskaben har tabt i H. J. Blicher. Vi ved derimod, at den danske Presse meget vel kan være tjent med, at Redaktør Dreyer ikke lod den unge Students Artikel gaa i Papirkurven og derved maaske havde sat Punktum for videre journalistiske Udskejelser.
H. J. Blicher er en fornøjelig Mand, et prægtigt og trofast Menneske og først og sidst en god Kollega. Og dertil Yngling endnu trods de 40 Aars slidsomt Arbejde i Pressens Tjeneste. Mens andre i denne Fimbulvinter har gaaet og pakket sig ind og endda ikke formaaet at holde Kulden i Skak, har man hver Dag kunnet se H. J. Blicher gaa Morgentur - uden Overfrakke. Det højeste, han tillader sig, er et Par Vanter, som for det meste endda stikker op af Frakkelommen.
Der er Kæmper, ogsaa inden for Journalisternes Kreds.
Til Lykke!
(Vejle Amts Folkeblad 20. februar 1922).
Han døde natten mellem 25. og 26. maj 1826 og blev begravet på Vestre Kirkegård den 30. maj 1926.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar