En Uskik i vore Varietéer.
En 13 Aars Pige, der gaar i Larslejstrædes Friskole, forsømte nylig 18 Dage, og Moderen, en Enke, sagde, at Barnet skulde sættes i en anden Skole. - Dette var ikke sandt, og for nogle Dage siden indstævnedes hun for Skolekommissionen, hvor hun forklarede, at Datteren var falden i Hænderne paa en Artist. Hos ham maatte hun daglig møde til Øvelse, og hun blev herved saa overanstrængt og udaset, at hun var træt og mat, naar hun vendte hjem. Dette var den rette Grund til, at hun havde forsømt Skolen. Nu var Variete-Øvelserne afsluttet; Artisten havde opdaget, at Pigebarnet ikke var brugbart til hans Formaal, og saa havde han ladet hende løbe.
*
Denne Affære er meget oplysende og giver et Indblik i en Side af Artistlivet, som kun er Offenligheden lidet bekendt, nemlig Variete-Kunstnernes Jagt efter Børn.
Man ser ofte paa vore Varietéscener Artister, der udfører kombinerede Numre sammen med Børn, Drenge og Piger, der baade er i den skolepligtige Alder og endnu yngre.
Naar Børnene udfører de halsbrækkende og nervepirrende Kunststykker, jubler Publikum i den Tro, at det hele gaar som en Leg for de Smaa, og i Tillid til, at det er de vedkommende Artisters egne Sønner og Døtre, de tumler med.
Men Forholdet er i Reglen tværtimod det modsatte. Det er vildfremmede Børn, som Artisterne paa en Maade har "købt" og som maa gennemgaa en drøj og ofte pinefuld Dressur, inden de naar saa vidt, at de kan optræde paa en Scene. Publikum, der kun ser Artistbørnene, naar de friserede og pyntede, tilsyneladende glade og med det stereotype, tillærte Smil præsenterer sig foran Lamperækken, aner ikke, hvilken haard Skole de Smaa gennemgaar ved Prøverne.
Den Uskik, at det tillades Børn at optræde paa Variete-Scenen, burde derfor afskaffes. Saavidt vides er et lignende Forbud allerede indført for Stockholms Vedkommende, og København burde da ikke paa dette Omraade staa tilbage for den nordiske Søsterby ved Mälaren.
Naar en Artist planlægger et større Numer, saa afsøger han Gader og Stræder, eller selve Cirkusgalleriet, til han faar Kig paa en køn Dreng eller Pige i Skolealderen, som han mener kan bruges. Barnet bliver hurtigt forlokket ved glimrende Løfter, og dets Forældre er desværre ogsaa ofte lige saa lette at overtale ved Udsigten til, at Barnet kan komme til at tjene store Penge.
Der bliver saa udfærdiget en formelig Kontrakt, lydende paa, at Barnet i fem (5) Aar er pligtig til at følge Artisten, som til Gengæld giver det Kost, Logi og Klæder - men altsaa en Slags Slavekontrakt.
Og saa begynder Strabadserne. Artisterne, disse Scenens Zigøjnere, flagrer fra By til By, fra Land til Land; i fem lange Aar er Barnet løsrevet fra sine Forældre og sit Hjemland, og bunden til en maaske brutal og hidsig Artist, der hensynsløst udbytter Barnets Legeme og indkasserer kolossale Gager paa sit "kombinerede" Numer, medens Barnet, hvis Optræden netop sætter Kronen paa Effekten, ikke faar en rød Øre.
Vi har i vort velsignede Land en Forening til Dyrenes Beskyttelse - men ingen har tænkt paa at oprette en Forening til Børnenes Beskyttelse. En saadan Forening vilde kunne gøre Nytte baade overfor Landets egne Børn, der udbyttes, og overfor de fremmede Artistbørn, der optræder i vore Variete'er, og som er afskaaren fra at klage, da de holdes under stræng Opsigt og er ukendt med Landets Sprog. Kun undtagelsesvis naar et saadant Barns Klage Offenlighedens Øre; vi kan saaledes kun paavise paavise et Eksempel for nogle Aar tilbage, da "Social-Demokraten" offenliggjorde en Klage fra en tysk Dreng, som var kontraktbunden til en Klown, der optraadte her i Byen. Klovnen øvede daglig Drengen ved at stille ham paa Hovedet og idelig snurre ham rundt som en Top, til han blev helt tummelumsk. Drengen viste os, at Haarene formelig var slidt af Hovedet paa ham, saa at han havde en stor, skaldet Plet oven i Issen! Men hvad brød Klovnen sig om, at den kønne Dreng vansiredes, naar blot han selv tjente sine Penge.
For Pigebørnenes Vedkommende er der endda flere ret utiltalende Øvelser, som f. Eks. at Pigerne skal sætte sig ned i Skridtet, med Benene strakt ud til hver sin Side, saaledes at Sædet hviler paa Gulvet. Disse Øvelser paabegyndes allerede mens Pigerne er ganske smaa og Lemmerne endnu er myge og bøjelige. Og her kommer vi til en ny Side af Sagen:
Artisternes Plejebørn,
eller Adoptivbørn, som de ogsaa kaldes. Som Følge af Forholdene er disse "Plejebørn" unddraget det sædvanlige Tilsyn fra Sundhedspolitiets Side, og "Plejeforældrene" kan derfor skalte og valte med de Smaa efter Forgodtbefindende.
Vi kan anføre, at i Knudsgade bor en ældre Dame, en forhenværende Artist, der nu paa sine gamle Dage har skabt sig en Levevej som "Plejemoder" og som er Indehaver af en Uddannelsesanstalt for vordende Artister. En københavnsk Arbejderfamilie har overladt hende deres nylig konfirmerede Datter, som hun instruerer, og en anden Elev er en lille 4-aarig Pige, hvis Forældre er udenlandske Artister. Dette lille Barn bliver daglig indøvet i at "gaa ned i Skridtet", som det hedder. Det vil sige: Barnet sidder paa Gulvet saaledes, at Benene er strakt vandret ud til hver sin Side, altsaa i Retning med Armene. Og naar dette Tric er lært, kommer Turen til andre, lige saa radbrækkende Øvelser.
Lignende Eksempler kan fremdrages i Snesevis, men denne Trafik med Smaabørnene lader sig naturligvis vanskeligt kontrollere.
For Skolebørnenes Vedkommende medfører Artist-Uvæsenet ofte, at Børnene forsømmer Skolen eller paa anden Maade unddrages denne.
En skoleinspektør fra en Friskole beretter.
En Mand forlangte sin 13aarige Søn udskreven, og angav som Grund, at han skulde rejse med ham til Kristiania; ja paa Skoleinspektørens Opfordring præsenterede han endog en Dampskibsbillet for sig og sin Søn til nævnte By, hvorefter Drengen blev udskreven. Kort efter fortalte Drengens Skolekammerater til Inspektøren, at de havde set ham ude paa Dyrehavsbakken, hvor han optraadte som Akrobat. Og ved den anstillede Undersøgelse viste det sig ogsaa ganske rigtigt, at Drengen var bleven "engageret" af en af Bakkens Artister, og at Faderen havde narret Inspektøren med Dampskibsbilletterne.
Et andet Eksempel: En 13-Aars Dreng Arthur, Søn af en Værtshusholder, blev engageret af en udenlandsk Trup, der optraadte i Cirkus. Drengens Fader forlangte ham udskreven af Skolen, hvilket havde sine Vanskeligheder, da han kun gik i 2den Klasse og den skolepligtige Alder som bekendt er 15 Aar. Men da præsenterede Værtshusholderen en Kontrakt, som han havde underskrevet, og hvori han overdrog sin Søn til Artisttrupen for et Tidsrum af 5 Aar. Da Trupen stod i Begreb med at afrejse til Udlandet, gav Inspektøren, skønt modstræbende, efter for Faderens Anmodning, men beklagede, at den flinke og begavede Dreng saa tidligt skulde unddrages Skoleundervisningen og overgives til det omflakkende Cirkusliv.
Som sagt: en Forening til Børns Beskyttelse var ikke afvejen.
(Social-Demokraten 19. april 1899. 2. udgave).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar