Bornholms Germanisering. (Efterskrift til Politivennen)

Under de nuværende alvorlige Forhold Sønderjylland, hvor Kampen for Bevarelsen af dansk Sprog og Nationalitet er haardere end nogensinde før, voxer Ængstelsen og Bekymringen for Tyskhedens Indtrængen hos mange varme Fædrelandsvenner og antager vistnok for ofte mørke Farver, navnlig derved, at man ser Farer andre Steder, hvor de sikkert ikke ere.

Naar saaledes Mange frygte for Bornholms Germanisering under Paavirkning af den stærke og stadig voxende Turiststrøm fra Tyskland, da er denne Frygt sikkert  ganske ubegrundet, og i Reglen baseret paa et overfladisk Kjendskab til de virkelige Forhold. Nogle Indtryk og Iagttagelser fra et længere Ophold paa Bornholm kunne maaske have nogen Interesse for adskillige af "Nationaltidende"s Læsere og det vilde være Meddeleren af disse Linier kjært, om de her og der kunne bidrage til at retlede en fejlagtig Opfattelse og bortmane den overdrevne Frugt for den herlige Ø's Fremtid.

De fleste Lystrejende til Bornholm følge den almindelige Rute over Rønne til Almindingen, Rø og Hammeren, og nægtes kan det ikke, at kommer man kun paa denne Rute, saa faaer man let det Indtryk, at Tyskerne ere ved at blive dominerende paa Øen, thi overalt, hvor man kommer, møder man ikke enkelte, men hele Flokke stadig snakkende, ofte meget larmende Tyskere. Man hører vel næsten det tyske Sprog mere end det danske paa disse Egne. I Sandvig og Allinge ere de tyske Turister ganske dominerende, paa Hotellerne træffer man næsten ingen Danske, og under Maaltiderne føres naturligvis Konversationen udelukkende paa Tysk. Her vrimler af tyske Kunstnere, navnlig Malere, der hjemsøge og forevige hver Plet paa Hammeren.

Desværre besidder et tysk Aktieselskab det største Granitbrud paa Bornholm; men det er dog næsten udelukkende danske og svenske Arbejdere (ca. 600), der ere beskjæftigede her, og ved Siden af det store tyske findes der flere danske Granitbrud, af hvilke Allinge Stenhuggerforbund er det største med omtrent 100 faste Arbeidere.

Dette Stenhuggeri, der har bestaaet i over 30 Aar, har i de sidste Aar været saa heldigt at finde særlig gode Brud med en usædvanlig Mængde smuk Granit og der er næppe Tvivl om, at det vil lykkes den ny, energiske Inspektør W. Petersen at udnytte denne store Fordel, navnlig, da han til sin Raadighed har en Stab af meget dygtige og solide Stenhuggere. Selskabet vil sikkert, særlig for de finere Arbejders Vedkommende, kunne konkurrere med det tyske Selskab endog i Tyskland, og det er vistnok ogsaa Meningen nu med Kraft at søge at faa Indpas paa det tyske Marked.

Spørger man nu, hvorledes Befolkningen stiller sig til og paavirkes af den store tyske Turiststrøm, opdager man snart, at fortiden Hotellernes Personale, der i Reglen kun kan saa meget Tysk, at de lige kan modtage en Bestilling og besvare de alleralmindeligste Spørgsmaal om Vej og Logi, forstaa Beboerne ikke et Muk Tysk og interessere sig overhovedet kun saare lidt for de fremmede Turister (de blive sikkert heller ikke let fede af tyske Turister).

Udenfor disse faa af Turister særlig søgte Steder møder man overalt en sund og oplyst ærkedansk Bondestand, der med Stolthed og Kjærlighed føler sig som en uadskillelig Del af vor lille Nation. Det irriterer altid en Bornholmer, naar man, selv om det er i Spøg, kalder ham en Svensker; man kan ofte høre Bornholmere udbryde: "Ja, det var det Eneste, der rigtig ærgrede mig, da jeg var Soldat, at de altid kaldte mig en Svensker." Det bornholmske Landbrug staaer fuldt paa Højde med det øvrige Lands. Omkring paa de store Bøndergaarde (Herregaarde findes som bekjendt ikke paa Bornholm), finder man alle de moderne Landbrugsredskaber og Maskiner, og en stor Fornøjelse var det i Aar at se de udmærkede Kornmarker, der rene og fri for Ukrudt havde trodset den stærke Tørke.

At Bornholm har en dygtig Fiskerbefolkning, er bekjendt nok; men at her bygges Baade ikke alene til eget Brug, men ogsaa til Udlandet, er de Færreste bekjendt. I den lille venlig By Svaneke blev saaledes for nylig to store Laxebaade omtrent samtidig satte i Vandet - begge Bestillinger fra Tyskland.

Bornholm er en dansk Ø, og dette vil den vedblive at være, trods alle Turister, saa længe Folket selv og ikke den brutale Magt skal være afgjørende.

En dansk Turist.

(Nationaltidende 11. november 1899. 2. udgave)

Hotel Sandvig Havn (tv) og Strandhotellet (1895) ved havnefronten i Sandvig hvor det tyske borgerskab yndede at holde Ostsee-ferie. Strandhotellets ydre står stort set som da det blev opført. I 1904-1906 blev Strandslot (udenfor fotoet bag Strandhotellet) opført af tyskeren Hans Max George Reiner. som kur- og feriehotel. Tilstrømningen af tyskere stoppede brat i 1914 med udbruddet af 1. verdenskrig. Foto Erik Nicolaisen Høy (2022).