Et Rovmord i Kjøbenhavn.
(Fra vor Korrespondent.)
Kjøbenhavn, 19. Marts.
Politiet mener, at der i Nat er blevet forøvet et Rovmord. Den patrouillerende Betjent fandt ved Ettiden det endnu varme Lig af en halvhundredaarig Mandsperson liggende ved Christianshavns Vold. Han fik sat i en Droske og kjørte Liget til Johannesstiftelsen, og her viste det sig, at den Omkomne havde dybe Saar i Ansigtet, der var helt indsølet i Blod. I Lommerne fandtes et Medlemskort til en Socialdemokratisk Forening samt nogle Følgesedler fra et Tømrerfirma paa Amager. Ved at forhøre sig her har Politiet faaet Kundskab om, at den Dødes Navn var Olsen, og at han havde været ansat hos en Fabrikant Jørgensen. Her havde han igaar faaet halvandet Hundrede Kroner til Udbetaling af sin egen og nogle Kammeraters Arbeidsløn. Paa Liget fandtes der imidlertid slet ingen Penge, ligesom ogsaa den Afdødes Uhr var forsvundet. Olsen skildres som en respektabel og ædruelig Mand. Han er set i Aftes paa et Logishus, hvis Vært dog nægter, at han har været der. Et Vidne paastaar at have hørt Raab om Hjælp og derefter Træskoklapren fra et Menneske paa ilsom Flugt.
(Senere Meddelelse fra Ritz. Bur.)
Den myrdede Julius Olsen var 49 Aar og arbeidede som Tømrerformand hos Tømrermester Jørgensen paa Amagerbrogade. Han havde et frygteligt Saar over det ene Øie og flere alvorlige Skrammer i Hovedet. Han saae ud som om han var bleven myrdet med et stumpt Vaaben og at Morderen derefter havde trampet ham i Hovedet.
Olsens Portemonnæ var borte, og der fandtes intet af Værdi hos ham.
Det er oplyst, at Olsen, efter at han har faaet sin Ugeløn udbetalt Lørdag Afren, har besøgt forskjellige Beværtninger paa Amagerbro sammen med sine Arbejdskammerater. Sidste Gang er han set sammen med en Arbeidskammerat ved Navn Wellerberg, der skiltes fra ham Kl. 1 paa Hjørnet af Voldgade og St. Torvegade. Wellerberg gik lige ud, medens Olsen, der boede paa Enghavevei, dreiede ned af Voldgade, hvor han kort efter fandtes myrdet.
En Kone fra Sofiegade skal have hørt høirøstede Stemmer og Slagsmaal samt Raab om Hjælp. Olsen havde i Aftenens Løb konsumeret 10 a 12 Bayere foruden Kaffe og Kognac, men han var dog ikke kjendelig beruset. En Værtshusholder paa Store Torvegade har set Olsen staa paa Hjørnet af Voldgade og St. Torvegade i Skænderi med 2 unge Mennesker i 19 a 20 Aars Alderen. De skiltes dog snart, og medens Olsen gik henad Voldgade, skyndte de to unge Mennesker sig op ad Volden.
Man formener, at det er disse to, som ere Morderne.
Den Myrdede omtales som en dygtig Arbeider.
Han var Enkemand og har 4 voxne Børn.
(Randers Amtsavis og Adressecontoirs Efterretninger 20. marts 1899).
Rovmordet paa Kristianshavn.
Morderen paagrebet?
Natten til i Gaar lykkedes det - som allerede meddelt - Politiet at paagribe en Person, som man lige fra første Færd har haft mistænkt for at være meddelagtig i Mordet paa Tømrerformand Julius Olsen.
Da Historien om Mordet blev bekjendt paa Kristianshavn, anmeldte en i Amagergade Nr. 5 boende Kone til Politiet, at hun havde set en Person paa en mistænkelig Maade skjule sig paa et Høloft i Baggaarden, samme Nat Mordet blev begaaet.
Ejendommen ligger i umiddelbar Nærhed af Mordstedet, og Kl. var ca. halv to om Natten, da Manden kom ind i Gaarden, spejdende til alle Sider, men da hun stod skjult i en Krog af Gaarden, saa han ikke hende.
Konen, der stod og ventede paa sin Søn, lagde Mærke til, at Manden ad en Stige krøb op paa Høloftet, men da det er ganske almindeligt, at Kvarterets Vagabonder søger Nattely i Ejendommens Udhuse, tænkte hun, at det var en stakkels hjemløs, der var uden Existensmidler. Det var som sagt først, da hun læste Bladenes Beretninger om Rovmordet, at hun anede Uraad, og hun gjorde da Politiet opmærksomt paa, hvad hun havde set.
Samtidig fik Politiet opsporet, at nogle Børn i Huset om Morgenen tidlig havde set en Person liste sig ned fra Høloftet, og at denne Person havde en blodig Haand omvundet med en Lærredsklud, der var tilsølet med Blod.
Børnene kunde give en meget detailleret Beretning om, hvorledes Manden saa' ud. Hun var ca. 40 Aar, med sort Haar og Overskjæg og meget snavset at se til. Klædedragten, han var iført, var laset og elendig.
Efter den Beretning, Børnene gav, sluttede Politiet sig til, at Manden maatte være en af de Bøller, som huserer paa Kristianshavn. Signalementet passede paa en berygtet Bandit Christian Vilhelm Østerlin, der mangfoldige Gange har været i Konflikt med Politiet. Han har bl. a. været straffet for Tiggeri, Løsgængeri, Tyveri, Vold og Ran.
Hele Opdagelsespolitiet blev strax sat i Aktivitet, og den bekjendte Opdager Marckmann paagreb sent i Forgaars Aftes Banditen, da denne kom fra Byen og skulde ud paa Kristianshavn.
Anholdelsen foregik foran i Lille Torvegade. Ved Synet af Opdageren, som Østerlin meget godt kjendte, søgte han at skjule sin Saarede højre Haand og røbede netop derved sig selv. Marckmann tog Fyren i Kraven og bragte ham til Prinsessegades Politistation, hvor han strax kom i Forhør.
Østerlin, der er en gammel dreven Benægter, paastod haardnakket, at han slet ikke kjendte noget til Mordet paa Julius Olsen, men indviklede sig i saa mange Selvmodsigelser, at han derved fældede sig selv.
Natten mellem Lørdag og Søndag, da Mordet blev begaaet, paastod han, at han slet ikke havde været paa Kristianshavn, men da han blev konfronteret med Vidnerne, som havde set ham, umiddelbart efter at Mordet var begaaet, gik han til Bekjendelse om, at han ganske rigtig havde ligget og sovet paa det omtalte Høloft om Natten. Paa Stigen, der fører derop til, havde Politiet fundet tydelige Blodspor. Saarene, som han havde paa den højre Haand, forklarede han, at han havde faaet under et Slagsmaal i Helsingørsgade, hvor han var faldet over i en Rude. Han paastaar, det var 8-14 Dage siden, men Saarene i hans haand var ganske friske, og Blodsporene paa Høloftstigen viser ogsaa, at han Mordnatten har blødt meget stærkt. Det har været Politiet umuligt at finde den ituslagne Rude i Helsingørsgade, og Saarene paa Haanden tyder ogsaa paa, at han har saaret sig selv med det Instrument, med hvilket man mener, at han tilføjede Olsen det dræbende Slag.
Ved sin Anholdelse fandtes han i Besiddelse af 5-6 Kr. i hele Penge, og naar man tager i Betragtning, at Manden i de senere Aar udelukkende har levet af at tigge, maa dette betragtes som en forholdsvis svimlende Pengesum. Han kunde da heller ikke gjøre fuldstændig Rede for, hvorfra han havde Pengene.
I Gaar Eftermiddag ved 4 -Tiden blev han fremstillet i Grundlovsforhør, og Dommeren, Assessor Gram, fandt Beviserne imod ham af en saa graverende Natur, at han dekreterede Arrest paa hans Person,
En af Østerlins Venner, som man har mistænkt for at være med i Mordkomplottet, har Politiet fundet paa Hospitalet, hvor han var blevet indlagt for bl. a. at have brækket den ene Arm. Han var i Søndags Nat faldet paa Gaden - forklarede han - men hans Forklaringer om, hvor han og Østerlin havde tilbragt Natten, er i høj Grad modstridende.
(Dannebrog (København) 22. marts 1899).
Jordefærd. Fra det store Kapel Vestre Kirkegaard begravedes igaar Eftermiddags Tømrerformand Julius Olsen, som paa en endnu uopklaret Maade Natten til den 19. de. mistede Livet i Voldgade paa Kristianshavn. Til Kisten, der var dækket af tømmerlavets Klæde med Sølvforsiringerne, var sendt en stor Mængde signerede Kranse. Efter at Psalmen "Lyksalig, Lyksalig, hver Sjæl som har Fred" var sungen, talte Pastor Gamborg. Psalmen "Jeg lever og veed, hvorlænge fuldtrøst" blev derefter sungen, og Kisten blev af Tømmersvende, som efter de gamle skikke bare Kaarde, baaret til og sænket i Graven ved Siden af hans for nogle Aar siden afdøde Hustru, hvorefter Pastor G. forettede Jordpaakastelsen. Et meget stort Følge havde indfundet sig.
(Nationaltidende 1. april 1899).
Igaar begravedes Tømrerformand Julius Olsen, hvis Lig for fjorten Dage siden fandtes ved Kristianshavns Vold under Omstændigheder, der lod Politiet formode, at der havde fundet et Rovmord eller Drab Sted. At Liget nu er blevet udleveret til Familien og er blevet jordet, kan anses som et Tegn paa, at Retten nu har opgivet Tanken om, at der foreligger en Forbrydelse. Den arresterede Vagabond, der mistænktes for at være Ugjerningsmanden, har kunnet klare for sig og bevise sin Tilstedeværelse paa andre Kanter, da det formentlige Mord foregik. Lægerne, som foretog Obduktionen, erklærede strax, at der øjensynligt kun var Tale om et Ulykkestilfælde, men Assessoren, til hvem Sagen henvistes, troede paa en Forbrydelse. Da nu Forhørene for saavidt have givet Lægerne Medhold, er det foreløbige Resultat blevet, at det er gaaet ud over den lokale Politiassistent, som har maattet høre ilde af Forhørsdommeren, fordi han ikke strax havde kunnet finde de rette Spor.
(Frederiksborg Amts Tidende og Adresseavis (Hillerød) 5. april 1899).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar