Se også øvrige indslag med Otta Brønnum.
Fra Kunstverdenen. Frk. Otta Brønnum blev i Tirsdags modtagen af Hds. kgl. Høih. Prindsessen af Wales i Marlborough House. Ved denne Leilighed havde Frk. Brønnum den Ære at synge bl. A. Rosinas Arie af "Barberen", Emil Hartmanns Vuggesang gog Cleopatras store Arie af Ennas Opera. Mandag den 16de Juli giver Frk. Brønnum sin 6te aarlige Concert, denne Gang i det nye, elegante Concertpalæ, The Queens Hall, regent Street, Langham Place.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 12. juli 1894, 2. udgave)
Af en artikel i Dannebrog 21. september 1894 udtalte hendes moster Johanne Birkenberg at hun havde gjort Otta Brønnums karriere til sin livssag, bl. a. overfor teaterdirektører, kulturministre bladudgivere, impressarier og mæcener. Samt ved at møde op til hendes koncerter i Paris, Berlin og London
Af notitser i aviser fremgår det at hun november 1894 var i Italien. Hun fejrede julen 1895 i København, hjemkommen fra London. I juli 1896 gav hun sin årlige koncert i Steinway Hall med assistance af Louis Frølich og Henry Bramsen. Ved en koncert i Steinway Hall optrådte hun maj 1898 med Arthur Harveys "Once", ledsaget af Bramsens Violoncel og Hartmanns "Flyv, Fugl, flyv", som affødte et stærkt bifald. Se Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 17. maj 1898, 2. udgave.
Hun sang Hans i Humperdincks "Hans og Grethe" i Crystal Palace i London ifølge Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 7. december 1898, 2. udgave.
Dansk Sangerinde i Udlandet. Fra London skrives til R. B.: Den danske Sopransangerinde Frøken Otta Brønnum afholdt forleden en meget talrig besøgt Koncert i Steinway Hall og høstede livligt Bifald for sit Foredrag bl. A. af tre danske Sange: Heises "Liden karen" og "Johan, jeg maa gaa" samt Emil Hartmanns "Vuggesang". Sangerinden akkompagneredes af pianisten Hr. Herman Grünebaum og assisteredes af Violoncellisten Hr. Hollmann.
(Nationaltidende 12. juni 1899).
På dette foto af fotograf Carl Christian Sonne (1845-1919) ses Otta Brønnum i fornemt selskab: Viggo Hansen forretningsmand London. Ethel Marston Schmedes (19.2.1880-24.3.1907) f. Woodbury. Carl Joachim Teisen (12.3.1853-3.6.1927) ritmester, kammerjunker. Gunna Breuning-Storm (25.1.1891-24.4.1966) violinist. Ellen Michelsen (21.9.1867-19.4.1945.) Hakon Børresen (2.6.1876-6.10.1954) komponist. Otta Brønnum (24.2.1869-16.8.1949) sangpædagog. Karen Margrethe Werner (29.5.1885-) Arne Lorck, ? Hakon Schmedes (31.10.1877-18.8.1938) violinist, komponist. Elsa Hansen f. Been. Anna Rebecca Drechsel (3.4.1860-30.4.1940) f. Bille. Christian Frederik (Frits) Drechsel (1.4.1854-2.3.1927) søofficer, havnekaptajn. Carl Michelsen (30.9.1853-14.12.1921) ordensjuvelerer. Ingeborg Drechsel. Johanne Bojesen (6.4.1883-) f. Michelsen. Frants Andreas Lorck (21.11.1841-2.11.1914) vekseler. 1901-1910. Det kongelige Bibliotek.
Otta Brønnum indspillede fra december 1898 og ca. et år frem i London omkring 16 sange. De er nogle af de ældste optagelser overhovedet på lakplade. Hun indspillede en grammofonplade på EMI 6. november 1899 med sangen "Jeg elsker dig" af Edvard Grieg. Denne indspilning kan man høre på internettet. Ligesom også andre indspilninger (søg også på Otta Brony), bl.a på Nicole Record 1903: Du gamla du friska undre kunstnernavnet Otta Brony.
Grammofonen var blevet opfundet i 1887 som efterfølger for Edisons fonograf. De første plader af hård gummi havde 2 minutters kapacitet. Fra 1895 begyndte man i stedet at anvende shellak som kunne spille op til 5 minutter - på en side. Verdens ældste pladeselskab var og er Columbia (som nu ejes af japanske SONY). Danmarks ældste pladeselskab var en tysk afdeling af Berliners amerikanske pladeselskab Deutsche Grammophon-Gesellschaft. Det indspillede den første danske grammofonplade i 1899: "Det er et yndigt land" med Jørgen Lindahl. Opera var blandt de mest populære udgivelser. Grammofonen var dengang et dyrt legetøj og lydgengivelsen langt fra som at høre en sanger eller et orkester optræde. I 1910'erne overhalede den overhalede fonografen som det mest populære apparat til musikafspilning.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar