Der er Røre blandt Arbejderne i Restaurationsfaget, forbi Hotelejerne har dannet en Arbejdsgiverforening, som har begyndt sin Virksomhed ved at foretage Afskedigelser, særlig imellem Hotelkarlene, af rent ubetydelige Grunde og med Trusel om, at disse afskedigede Folk aldrig mere skulde faa Ansættelse i Faget. Foreningens Formaal angives at være, "at skabe et stabilere, sundere og hensigtsmæssigere Forhold mellem Principal og Personale".
Hvorledes man vil skaffe disse "hensigtsmæssige" Forhold, ses af følgende, hvori Foreningens Formaal er præciseret :
Medlemmerne maa ikke fæste eller antage en anden Kollegas Folk, naar Vedkommende ikke medbringer Bevis for at have modtaget Opsigelse, eller selv lovligt opsagt sin Plads, eller fratraadt samme efter Overenskomst. I Tyendets Skudsmaalsbog anfører Principalen fra og til hvilken Tid Tyendet er fæstet, i hvilken Egenskab og for hvilken Løn. Skulde et Tyende have bortkastet sin Skudsmaalsbog, maa det skaffe Bevis fra sidste Principal og en ny Skudsmaalsbog. Personalets lovlige Opsigelse af Plads attesteres af Principalen. Medlemmerne forpligter sig til paa Forespørgsel om et Tyende, at besvare samme i Overensstemmelse med Sandheden.
Altsaa ved Hjælp af den gamle, elendige og af Tyendestanden forhadte Tyendelov vil man forhindre enhver fri Meningstilkendegivelse. Man vil søge at opretholde Tyendelovens Paragrafer om Fængsel for Ulydighed mod en given Befaling, lige meget i hvad Retning denne gaar, og man synes endda ikke, at Tyendeloven er stræng nok. Nu er det nemlig forbudt Husbonden imod Tyendets Vilje et indføre nogetsomhelst om Tyendets Forhold i Tjenesten, men her vil man altsaa fordre, at Tyendet skal medbringe Bevis fra sidste Plads, hvorledes han eller hun har opført sig. Og er der af en eller anden Grund kommen et Ord imellem Parterne, da vil den paagældende Karl eller Pige i al Evighed være afskaaren fra at faa Beskæftigelse indenfor Restavrationsfaget. Samtidig vil man oprette et Anvisningskontor, som fuldstændig skal dirigeres af Arbejdskøberne, for at man herigennem kan trykke Lønnen ned saa langt som muligt.
Naar man læser om dette Formaal, føler man sig hensat til Frederik den 6.s Tid. Den nye Arbejdsgiverforening synes ogsaa kun at have ringe Kendskab til de nuværende Forhold: den kender saaledes ikke noget til frie Aftaler mellem Arbejdskøber og Arbejdsyder, heller ikke kan den tænke sig, at den kunde komme til at forhandle med en Fagforening. Nej, den kender kun Tyendeloven, og er den ikke stræng nok, saa laver man nogle krassere Bestemmelser, og derefter har enhver sig at rette.
Man har dog ogsaa tænkt paa at belønne Tyendet, thi naar en Tjenestekarl i ti Aar har fundet sig i den Behandling, der bydes ham, saa faar han overrakt en Guldmedaille (!) og for at gøre Ceremonien herved saa højtidelig som mulig, bliver den overrakt ham paa Foreningens Generalforsamling. Man tænke sig en Situation, hvor en Forsamling af Restavratører med et smørret Smil overrækker et saadant Pragteksemplar af en Tjenestekarl en Guldmedaille. Jeg tror dog ikke at nogen oplyst Tjenestekarl vil tage mod en saadan Udnævnelse, han vil sikkert ihukomme det gamle Ord, at "Ordner hænger man paa Idioter", og hvis han modtog den, vilde han kun opnaa at blive til Grin for sine Kammerater, og Særdeleshed for Publikum. Med disse Medaljer skulde ogsaa følge Diplomer, som skulde give Adgang til de bedste Pladser. Her søger man altsaa at fremme Kryberi og Spytslikkeri indenfor Tyendestanden, men jeg tror ogsaa, at der indenfor denne findes saa megen Æresfølelse og Solidaritet, at man ikke vil lade sig bruge til den Slags, thi hvis dette System blev fuldt gennemført, saa vilde snart alle Pladser være lige gode, eller rettere sagt lige slette.
Saaledes vil man altsaa søge at skaffe "gode, sunde og stabile Forhold" indenfor Hotelfaget, men for at Arbejdsgiverne ikke skal faa Held med sig i den Art Bestræbelser for at gøre vore Forhold endnu værre end de er, opfordrer jeg alle Tjenestefolk til at organisere sig: thi først gennem en Organisation vil det lykkes at gennemføre virkelige gode, sunde og stabile Forhold indenfor dette saavel som andre Fag.
Tjenestetyendeforeningen "Enighed" har nu i flere Aar arbejdet for at indføre bedre Arbejdsvilkaar for Tyendestanden, og dette er ogsaa lykkedes flere Steder, f. Eks. paa Hospitalerne og til Dels hos private Arbejdskøbere. Ligeledes har Foreningen oprettet et Anvisningskontor Laksegade 35 - fra 15. Oktober Laksegade 21, St. - aabent fra 7-3, hvor Anvisninger er gratis, saavel for Tyende som Principaler. Kontoret ledes af Bestyrelsen og her vil Tyendets Interesser blive varetagne bedre end paa et Kontor som fuldstændig dirigeres af selve Arbejdslederne.
Jeg vil derfor opfordre alle Tjenestefolk i Restavrationsfaget til at indmælde sig i Tjenestetyendeforeningen og igennem denne søge en Forhandling om Løn og Arbejdsvilkaar med deres Arbejdskøbere. Restauratørerne er af alle Arbejdskøbere de, som lønner deres Folk daarligst i Forhold til Arbejdstiden: saa godt som alle Hotelkarle maa nøjes med, hvad de tjener i Drikkepenge, og paa enkelte Hoteller beløber disse sig kun til gennemsnitlig 75 Øre a 1 Kr. om Dagen; det er derfor ikke saa mærkeligt, at en Karl ser at forsvinde fra en saadan Plads, naar der tilbyder sig noget bedre; dette vil man nu fra Arbejdsgivernes Side forhindre, ved at føre Kontrol med Tyendets Skudsmaalsbog, men saa er der ikke andet for Hotelkarlene at gøre end igennem Organisation at træffe den Bestemmelse, kun at tage Tjeneste pr. Uge, thi saa behøver de hverken at rette sig efter Tyendeloven eller have Skudsmaalsbog, saa vil de komme til at staa som fri Arbejdere overfor Arbejdskøberne.
For det kvindelige Tyende er Lønnen forholdsvis bedre, som Regel 16-18 Kr. pr. Maaned, og dette er en Følge af, at der i de senere Aar har været en stærk Mangel paa Piger, men Arbejdstiden er her uforholdsmæssig lang og Arbejdet meget anstrængende. For det kvindelige Personale vil der kunne opnaas Forbedringer baade med Hensyn til Løn og Arbejdsforhold; jeg vil derfor ogsaa indtrængende opfordre alle blandt Tyendet til at indmælde sig i Tjenestetyendeforeningen, ved Hjælp af en kraftig Organisation skal det nok lykkes os at sætte en Bom for Arbejdsgivernes reaktionære Lyster.
(Social-Demokraten 15. oktober 1899).
Ordningen med skudsmålsbøger blev afskaffet i 1921.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar