"Tyske Landbrugeres Bosættelse ved Nordgrænsen". (Efterskrift til Politivennen)

Under denne Overskrift har det frisindede "Berliner Tageblatt" fra Hertugdømmerne modtaget følgende: "Som en Følge af den stærke Udvandring af Dansksindede, efter at vi var blevne forenede med Preussen-Tyskland, er der nu indtraadt Mangel paa egnede hjemlige Kræfter til Gaardenes Drift. Talrige Landejendomme staar til Salgs til moderate Priser, og fra alle tyske Egne strømmer Købere til. Landejendommenes Overgang fra danske paa tyske Hænder vækker baade paa denne og hin Side Grænsen stor Betydning og Uro. Protestpressen ivrer heftig imod de Dansksindede, som for Vindings Skyld bidrager til Landets Fortyskning. De heftigste Angreb er imidlertid uden Virkning. De Gamle sælger deres Ejendomme, og Antallet paa tyske Nybyggere stiger stadig. Protestmændene grunder nu paa ny Midler for at hemme og forhindre Fortyskningen ved Nordgrænsen og understøttes i deres Bestræbelser af det chauvinistiske Højre i Danmark. Det er en Kendsgerning, at der ved Købet af landlige Grundstykker er stillet dansksindede Landmænd Penge til Raadighed til en paafaldende lav Rentesod og uden tilfredsstilende Sikkerhed. Denne besynderlige Begivenhed har tilsyneladende ladet opstaa Rygtet om, at der i Danmark skulde have dannet sig et Selskab med meget betydelige Midler, efter Foregivende to til tre Millioner, for at lette og muliggøre Opkøbet af Ejendomme. Om dette slaar til, maa staa hen. Fra dansk Side benægtes Selskabets Eksistens. Protestmændenes Bestræbelser har paa tysk Side fremkaldt Ophidselse, og man kræver Opbydelse af betydelige Statsmidler til tyske Bosættelsers Fremme. Mod en saadan Fremgangsmaade hæver der sig dog ogsaa paa tysk Side advarende Røster. En rolig og sund Udfoldelse af Tyskheden ved Nordgrænsen vanskeliggøres derved; en uhensigtsmæssig og unaturlig Begunstigelse af de tyske Nybyggere vilde være urigtig og have skadelige Følger. Det nationalliberale Blad "Itzehoer Nachrichten" skriver derfor med Rette:

"Ydes der fra tysk Side Kapital fra Staten, vil dette medføre en unaturlig Prisstigning af Landejendomme. Købere, der har erhvervet sig Ejendomme for ublu Priser, kan ikke bestaa og vil vedvarende være henviste til Understøttelse."

Det danske Selskabs eller enkelte Personers Bestræbelser at give Penge til en lav Rentefod - der skal kun være krævet ½ pCt. - og mod utilstrækkelig Sikkerhed til Dansksindede, er med Tiden uden Betydtig. Der vil snart vise sig store Tab."

Saavidt "Berl. Tagebl."s rolige og maadeholdne Bemærkning om Nordslesvigs Fortyskning. Selv om der ingen Fare er for, at Fortyskningsmændene heroppe vil være saa fornuftige at tage sig slige Ord til Indtægt, finder vi dog Anledning til at komme dl nærmere ind paa den i det berlinske lad omtalte tyske Bosættelsesbestræbelse i dansksindet Land.

Det er rigtigt, at der er Mangel paa egnede Landmænd, i forskellige Egne. Løfter, der ikke blev holdte, skuffede Forhaabninger og Udvisninger gennem en hel Menneskealder har gjort deres til at affolke disse Distrikter. Det skal heller ikke nægtes, at det er gaaet tilbage med Hensyn til den almindelige Velstand paa Landet siden 1864. Som en Følge af disse samvirkende Faktorer er der fra dansk Side ingen stor Købeevne for Tiden. En Del Gaarde er eller vil blive til Fals, hvor Efterspørgslen næppe vil kunne tilfredsstille Tilbuddet. Dog er der Tegn, der tyder paa, at Forholdene paa Landet i Aarenes Løb vil blive bedre og mere konstante.

At der fra alle tyske Egne strømmer Købere op til Nordslesvig, hidlokkede ved Rabalderreklamer, er en Kendsgerning, som vi ikke skal forsøge at lave om paa, lige saa lidt som vi skal indlade os paa en Værdsættelse af de fremmede Landmænds Forstand paa Landbruget heroppe eller deres fra vore ikke saa lidt forskellige Sæder og Skikke i det hele taget. Deres Færd maa dømme dem. Naar der fra tysk Side tales om Uro og Bekymring hos vi Danske paa Grund af Indvandringen, kan der blot bemærkes, at en saadan har været forudset i over et Aarti som en nødvendig FøIge af de ulykkelige Forhold. Det er derfor urigtigt at tale om, at Uroen og Bekymringen først er opstaaet nu eller at de for Tiden er særlig store, allermindst behøves der fra Bladenes Side at vredes over, at Sælgelysten hos danske Folk tilfredsstilles alt for kritikløst. Der er rundt omkring i de udtyndede Egne ikke synderlig Forkærlighed for at afhænde Ejendomme til de indforskrevne tyske Landmænd, og der er tydelige Eksempler, der viser, at det ikke just altid er de allerpaalideligste Naboer eller mest fredkære Byfæller, man bliver velsignet med Syd fra. Den Paastand, at der fra dansk Side grundes paa ny Midler for at holde de Fremmede borte og faa Ejendommene besat med Landets egne Børn, er kun til en vis Grad holdbar. Ganske vist vilde det være ønskeligt, hvis unge Folk fra de godt befolkede Amter vilde gøre et Forsøg paa at nedsætte sig i de udtyndede Distrikter, hvor Ejendomspriserne endnu er ret gunstige for Køberen; men den Fremstilling, at en saadan Tanke fremmes af det kongerigske politiske Højreparti, eller at dette skulde have stillet Millioner til nordslesvigske Landboeres Raadighed, er saa urimelig, at den næppe behøver at stemples som Opspind fra Ende til anden. Højre har sikkert indenfor selve Partiet Opgaver nok og flotter vistnok ikke om at blande sig i vore Anliggender.

Den eneste Kendsgerning, der fra tysk Side kan henvises til, er den Omstændighed, at danske Folk enkelte Steder har slaaet sig sammen og i Fællesskab købt et Par Ejendomme, der ellers vilde være gaaede over paa fremmede Hænder. Det er forklarligt, at de har bragt nogle Pengeofre for at opretholde et godt Naboskab, Fred og Ro i Sognene, og at man har foretrukket en saadan Umage frem for en maaske mindre heldig Indvandring af Mennesker, som man ud fra forskellige Erfaringer ikke turde vente sig videre Fordele af, hverken i social eller moralsk Henseende. Det besynderlige ved Sagen er bare den Kendsgerning, at vore egne Fortyskningsmænd herhjemme koger Suppe paa en saadan Pølsepind. Deres Raab om Hjælp fra Staten minder ikke saa lidt om Historien om det fredelige Lam og den graadige Ulv, der søgte Lejlighed - lige meget hvilken - til at æde det førstnævnte.

Man kan derfor fuldt ud slutte sig til "Itzehoer Nachrichten"s Opfattelse af Sagen. Et Landbrug, der vedvarende skal støttes af Staten, bliver forkælet og ude af Stand til at vinde med i det økonomiske Kappestræb. Ønsker Tyskerne at fremhjælpe deres indforskrevne Landmænd paa denne Maade, kan den danske Befolkning kun være tjent med den. Erfaringerne fra Polen peger i samme Retning. Er der nogen der ikke vil lære af dem, er det sikkert ikke den nordslesvigske Bondestand.

(Hejmdal 1. august 1899).