Forsøg paa Drab? (Efterskrift til Politivennen)

Som sidste Sag i denne extraordinære Højesteretssession forelaa en vestindisk Sag angaaende Forsøg paa Drab eller dog Legemsbeskadigelse. Tiltalte er en sort Plantagearbeider ved Navn Cornelius Villiams, og han er ved den vestindiske Overrets Dom for Legemsbeskadigelse dømt til 1 Aars Forbedringshusarbeide, medens han ikke fandtes overbevist om Forsøg paa Drab.

Advokat Hindenburg oplyste, at Sagen forholder sig paa den Maade, at en Dreng ved Navn Brady en Dag i Januar d. A. kom gaaende igiennem en Negerbyen paa en Plantage ved Frederiksstad paa St. Croix, hvor da en 12-aarigj Dreng, Søn af den Tiltalte søgte at spærre ham Veien. Brady skubbede da til Drengen, som hylende løb til sin Moder for at beklage sig. Herved vaagnede Faderen, der fik en Middagslur, og han løb da ud og greb en skarpkantet Sten, som han kastede efter Brady der ramtes i hovedet og styrtede bevidstløs til Jorden. Han kom dog snart til Bevidsthed og havde ikke lidt anden Skade, end at Næsebenet var læderet paa en Strækning af 1½ Tomme, og han har for denne Læsion nøjedes med at forlange en Erstatning af 4 Kr. Nu er der ganske vist nogle Vidner, der paastaa at Williams har talt om at han vilde slaa Brady ihjel, men det er dog ikke saaledes konstateret, at det kan lægges til grund ved Sagens Paadømmelse. Ligesaa lidt Hensyn kan der imidlertid tages til at Williams paastaaer, at han har været bange for at Brady vilde stikke hans Kone med en Kniv; thi heller ikke dette sidste er der tilvejebragt tilstrækkelige Oplysninger om. Aktor paastod derfor den indankede Dom stadfæstet eller skærpet.

Hr. P. E. C. Jensen troede, at Sagen kunde være noget bedre oplyst, end den er. De forskjellige Vidner "henholte sig" paa en lidet oplysende Maade til hinandens Forklaringer. Der mangler Oplysninger om Stenens Størrelse, og man kan derfor ikke bedømme, hvilken Fare Stenkastet har medført. Om Forsøg paa Drab kan der ikke være Tale, og det kommer da alene an paa, om Brady virkelig har været fuldstændig sagesløs. Det er lidet sandsynlige, at en 12-aarig Dreng skulde forsøge at "spærre Vejen" for en fuldvoxen Mand. Rimeligvis har Drengen leget paa Veien. Derimod er det givet, at Brady har øvet Vold mod Drengen. Vel siger han han kun at have skubbet til ham, men det ligger nær at antage, at Brady i Virkeligheden har slaaet Drengen. Den foregaaende Dag havde der været Slagsmaal mellem Brady og den Tiltalte. Defensor hævder derfor, at Brady selv har givet Anledning til Sammenstødet, og at der derfor ikke er Hiemmel for den strenge Straf, Overretten har anvendt. Han indstillede ham derfor til Rettens mildeste Dom.

Højesteret stadfæstede den vestindiske Overrets Dom.

(Nationaltidende 2. august 1899. 2. udgave).