I Gaar forhandledes ifl. "Fl. Av " ved Bisidderetten i Flensborg - denne Gang med Amtsdommer Dr. Cohn som Formand - for anden Gang Sagen mod Gaardmændene Johan Clausen af Hokkerup og Frits Clausen af Hønsnap, som paa Markedet i Graasten først i Maj i Carlsens Gæstgivergaard skulde have sunget "ophidsende" danske Sange, i Særdeleshed "Den Gang jeg drog afsted", og herfor var blevne ikendte en Politibøde paa 50 Mark hver. Sagen var til Forhandling den 22. Juni, men blev udsat, for at de to Anklagede kunde blive tilkaldte og desuden flere Vidner.
De Anklagede, der var mødte i Gaar, nægtede at have sunget politiske Sange; der var sunget baade danske og tyske Viser.
I Straffemandatet hed det: danske Sange af ophidsende Indhold, i Særdeles hed "Den Gang jeg drog afled". Amtsadvokaten ønskede at vide, om de ogsaa havde sunget "Kong Kristian stod ved højen Mast", hvad de nægtede. De Anklagede indrømmede paa Formandens Spørgsmaal, at "Den tapre Landsoldat" plejedes at regnes med til de forbudte Sange. Derimod udtalte Forsvareren, Justitsraad Ebsen, at det ikke kunde være Tilfældet med "Kong Kristian stod ved højen Mast". Formanden, Dr. Cohn, bemærkede, at denne Sang kendte han ikke, og da Forsvareren for det Tilfælde, at den blev dragen med ind i Sagen, krævede den oplæst, ytrede Formanden: "Der er forhaabentlig blandt Vidnerne en, som kan synge den for os."
Der var tilkaldt syv Vidner, heraf dog kun de fire Anklagevidner afhørtes.
Landmaaler Lesser udsagde, at ved det Bord, hvor de to Brødre Clausen sad tillige med en Del andre, havde man sunget, "Kong Kristian stod ved højen Mast" og "Den Gang jeg drog afsted". Han vidste imidlertid ikke, om netop de Anklagede havde sunget; han selv havde siddet i en anden Stue.
Agent F. Muth fra Flensborg havde været sammen med Lesser. Man havde sunget de to nævnte Sange ved det Bord, hvor de to Anklagede sad, og en af dem havde i hvert Fald sunget med, men han vidste ikke hvilken, da han ikke kendte dem i Forvejen. Købmand Davidsen fra Graasten, som lige var kommen til, havde ment, at det gjaldt ham, og bortfjernet sig; da han gik, havde den ene Clausen for nærmet ham. [Hermed hentydedes uden Tvivl til det samme, som Vidnet Lesser havde fortalt udførlig i den første Forhandling. Herefter skulde den ene Clausen have grebet Davidsen i Brystet og kaldt ham en "Køllerdreng". Lesser havde i Gaar ikke faaet Lejlighed til at fortælle herom, idet han kun blev spurgt om, hvad der vedrørte selve Sagen. Hvad det for øvrigt havde paa sig med den formentlige Fornærmelse, forklaredes senere af Købmand Davidsen selv.]
Som Følge af flere Spørgsmaal fra Forsvarerens Side oplyste Hr. Muth, at af "Den tapre Landsoldat" kendte han Melodien, ikke Ordene; derimod kendte han bedre "Parodien dertil", men det var ikke den, man havde sunget. Af Kongesangen kendte han kun den første Linje.
Købmand Davidsen var gaaet ind Kroen for at tale med Muth, hvem han havde set gaa derind sammen med Lesser. Kort efter at han havde sat sig ned hos disse to i et Sideværelse, havde man i Skænkestuen begyndt at synge en dansk Sang; han havde dog kun hørt Ordene: "min Pige vilde med". En af hans Bordfæller havde sagt: "Det er dog for galt", hvortil Davidsen havde bemærket: "Det gælder mig, jeg vil gaa af Vejen for dem."
Paa Formandens Spørgsmaal om, hvorfor han mente, det skulde gælde ham, svarede Vidnet: Fordi jeg paa Kejserens Fødselsdag var med til al afsende en Adresse til Overpræsident Køller og siden den Tid ikke har været velset.
Om det paastaaede Sammenstød med den ene Anklagede fortalte Hr. Davidsen:
Da jeg gik, sagde Clausen fra Hokkerup til mig - efter min Mening høflig og net: - Kom, Davidsen, sæt Dem ned hos os." Jeg svarede: "Nej, Clausen, paa en Markedsdag kan jeg det ikke. Men jeg vil hilse paa Dem." Derpaa tog jeg min Kasket af, gik hen og rakte ham Haanden.
Slagtermester Banzrlow fra Aabenraa blev dernæst kaldt ind. Han havde været sammen med de Anklagede, men kun i 7-8 Minutter, og vidste intet; i den Tid var der ikke sket noget.
Om dette Vidnner havde Lesser paastaaet, at han samme Aften havde fortalt til en tredje, at man havde sunget danske Sange, han vilde helst have slaaet løs paa dem med en Stok - Vidnet nægtede dette; han kunde saa meget mindre have sagt det, som han endnu før Aften var tagen bort med Toget.
Der var endnu indstævnet tre Forsvarsvidner; men Formanden mente, at det var ikke nødvendigt at afhøre flere, og da heller ikke den offentlige Anklager, de Anklagede og deres Forsvarer krævede flere afhørt, sluttedes Bevisførelsen, og Amtsadvokaten fik Ordet. Han var ved Forhandlingen kommen til den Overbevisning, at Anklagen ikke kunde opretholdes, da ingen bestemt kunde sige, at de Anklagede havde sunget Han androg derfor paa Frifindelse.
Forsvareren, Justitsraad Ebsen, fremhævede, at de fleste af Vidnerne ikke forstod de paagældende Sange; den eneste var Davidsen, men han havde kun hørt Ordene "min Pige vilde med"; en saadan løsreven Sætning kunde der ikke lægges Vægt paa Sangen "Kong Kristian stod ved højen Mast" pegede hen paa Krigen med Sverige, og Kong Kristian den fjerde fejredes heri; det var en monarkist Sange men det var en stor Vildfarelse, naar man vilde anse den for ophidsende.
Retten trak sig ikke engang tilbage til Raadslagning. Forsvareren havde næppe endt sin Tale, før Formanden Dr. Cohn forkyndte Dommen: Retten var heller ikke overbevist om, at de Anklagede havde sunget de omtalte Sange, hvorfor de frikendtes. Sagens Omkostninger paalagdes som Følge deraf Statskasssen.
(Hejmdal 14. juli 1899).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar