Aalborg Glasværk. (Efterskrift til Politivennen)

Glasarbejderne

Hvorledes Konflikten er opstaaet.

Forhandlingerne afbrudte.

Afvigte Vinter modtog Direktøren for Aalborg Glasværk Forespørgsel om, hvorvidt han vilde paatage sig at levere Flasker til et tysk Ølbryggeri. Der skulde arbejdes i tre Forme. Direktøren, Hr. Seedorph, forespurgte Arbejderne og Bestyrelsen for Arbejdernes Organisation i Aalborg om, hvorvidt der var Noget til Hinder for, at der arbejdedes af Organisationens Medlemmer paa disse tyske Flasker, der hverken direkte eller indirekte vare bestemte for de Fabrikker, hvor der var Strike. Saavel Arbejderne som Bestyrelsen gik ind paa, at Arbejdet kunde udføres, og Arbejderne forpligtede sig til at fortsætte Arbejdet uafbrudt ved de tre Forme i et Aar.

Paa denne Maade gik det ogsaa fortræffeligt fra Marts indtil Juni Maaned. Da fremkom fra Direktionens Side Spørgsmaal om at udvide denne Flaskefabrikation til 6 Forme, altsaa til 12 Arbejdere, hvilket gjennemførtes. Disse Arbejdere fortsatte saa Fabrikationen af Flasker til det tyske Ølbryggeri indtil Mandagen den 26. August, da de alle 12 fem og meddelte Direktør Seedvrvd, at nu standsede de Arbeidet ved samtlige 6 Forme.

Direktøren oplyste Arbejderne om, at de ikke saaledes kunde løbe deres Vej, de maatte holde sig til den mellem Fabrikanter og Arbejdere indgaaede Overenskomst, som fastsatte, at stige Tvistspørgsmaal skulde afgjøres ved Voldgift. Arbeiderne lovede da at fortsætte til om Lørdagen, da Direktøren kom hjem fra en Forretningsrejse.

Søndagen den 1. September indfandt en Deputation af Arbejderne sig saa hos Direktøren, overfor hvem de udtalte, at de fastholdt, at Arbejdet maatte standses ved samtlige 6 Forme, der leverede Flasker til Tyskland. Direktør Seedorph havde anmodet om, at samtlige Fabrikens Arbejdere vilde komme tilstede ved dette Møde, idet han vilde have spurgt hver enkelt, om han var uvillig til at arbejde ved de 6 Forme. Dette Ønske havde Arbejderne imidlertid ikke efterkommet, og Direktøren rettede da dette Spørgsmaal til Deputationen, om Nægtelsen af at lave Flasker til det tyske Bryggeri gjaldt alle Fabrikens Arbejdere. Deputationen svarede, at den havde Mandat til at erklære, at dette var Tilfældet.

Under disse Omstændigheder afbrød Direktøren Forhandlingerne, og næste Dag standsedes Arbejdet paa hele Glasværket. Mandag den 2. September modtog den fungerende Formand for Foreningen af danske Flaskefabrikanter, Direktør Jensen, Frederiksberg Glasværk, Meddelelse fra Direktør Seedorph om det Passerede. Direktøren meddelte samtidig, at han vilde holde Ovnen varm indtil Onsdag den 4. September for det Tilfælde, at det skulde lykkes Fabrikantforeningen at ordne Sagen inden dette Tidspunkt.

Direktør Jensen i Forbindelse med Direktør Duus, Kastrup Glasværk, fik derefter en Forhandling i Gang med Fagforeningens Formand Hr. Abrahamsen, der Dagen efter rejste til Aalborg for at undersøge Sagen. Forhandlingerne førte imidlertid ikke til noget Resultat, hvorfor Aalborg Glasværk standsedes, og siden da har Glasværket staaet stille.

Fredagen den 6. September havde Fabrikantforeningen et nyt Møde med Organisationens Bestyrelse. Efter en lang Forhandling stilledes der to Spørgsmaal fra Fabrikanterne, paa hvilke Organisationens Bestyrelse snarest skulde skaffe Svar. For det Første: "Vil Organisationen tillade, at de omdisputerede 6 Forme fordeles paa de andre Flaskefabrikker her i Landet, for at disse kunne opfylde de af Aalborg Glasværk indgaaede Forpligtelser?"

For det Andet: "Hvorledes vil Organisationen principielt stille sig til Værkernes fri Dispositionsret angaaende Salg af Flasker til Steder, hvor der er Strike?"

Først Lørdagen den 14. fik Fabrikantforeningen Svar paa denne Skrivelse. Svaret er imidlertid ganske hen i Vejret: Organisationen vil ikke nægte Fabrikanterne at sælge deres Flasker hvorsomhelst: men Arbejderne ville forbeholde sig Ret til at afgjøre, naar de ville fremstille Flaskerne og naar ikke.

Efter Modtagelsen af dette Svar betragter Fabrikanterne yderligere Forhandlinger med Arbejderne som frugtesløse. Fabrikantforeningen vil nu i en nær Fremtid afholde et Møde for at forhandle om, hvad der yderligere bør gjøres for at bringe Arbejderne til Fornuft.

Saa vidt vi vide har Glasarbejdernes Organtsations Optræden ikke ubetinget Billigelse indenfor De samvirkende Fagforbunds Bestyrelse. Flaskearbejdernes Antal her i Landet er 5-600.

(Nationaltidende 17. september 1901).

Den tyske glasarbejderstrejke havde sin begyndelse helt tilbage til 1. august 1900 i Glashütte Schauenstein ved Obernkirchen. Herfra bredte den sig i løbet af 1901 til de fleste glasfabrikker i Tyskland. På arbejdsgiversiden var især familien Heye dominerende. Og det var især kravet om ligeløn indenfor disses fabrikker der var omdrejningspunkt for strejkerne. Familien ejede flere glasfabrikker. Arbejderne havde intet centralt forbund, men var fortrinsvis lokalt organiseret. Fra marts 1901 udbrød der sympatistrejker andre steder i Tyskland. Arbejdsgiverne forsøgte at skaffe arbejdskraft fra Rusland, Finnland og andre lande. 

Den 27. juli 1901 udviklede strejken sig til en generalstrejke i hele Tyskland. Ved den 6. internationale kongres for glasarbejdere den 27. august 1901 lovede repræsentanter fra England, Østrig og Danmark at støtte strejken. Generalstrejken måtte den 16. september 1901 afblæses på grund af manglende finansielle ressourcer. Og det blev således en sejr for arbejdsgiverne og et nederlag for arbejderne. 

Lock-out'en paa Flaske-Fabrikerne.

Svar til Flaskefabrikanterne

Foreningen af danske Flaskefabrikanter har i Tirsdags gennem Ritz. Bur. sendt Bladene en Redegørelse, der vrimler af urigtige Paastande.

Fabrikanternes første Paastand er, at der ikke er Tale om Lock-out, men om en Strejke iværksat af Arbejderne. Denne Paastand vender Forholdene paa Hovedet. 12 Flaskearbejdere i Aalborg nægtede at lave Flasker til Tyskland, fordi de derved støttede de tyske Flaskefabrikanter, der var i Kamp med deres Arbejdere.

Dette medførte, at Glasværket i Aalborg afskedigede samtlige 28 Flaskemagere, altsaa ogsaa de Mænd, der absolut intet havde med de tyske Flasker at gøre. Desuden har jeg fra Flaskefabrikanterne modtaget Meddelelse om, at samtlige Flaskearbejdere, der er Medlemmer af Dansk Glasarbejderforbund, vil blive udelukkede den 5. Oktober, Klokken 1 Eftermiddag.

Ethvert fornuftigt Menneske vil give mig Ret, naar jeg kalder denne Konflikt for en Lock-out, baade i dens Begyndelse og dens videre Forløb.

Derefter siges i Redegørelsen, at det, at 12 Arbejdere i Aalborg har nægtet at fremstille de tyske Flasker, er Brud paa en den 31. Maj afsluttet Overenskomst.

Med Hensyn til dette skal jeg bemærke følgende :

Allerede i Marts Maaned begyndte man i Aalborg at lave tyske Flasker. Der var den Gang kun Strejke paa to tyske Fabriker, men Arbejderne i Aalborg var alligevel saa forsynlige at meddele Direktør Seedorff, at de ikke vilde lave Flasker til Tyskland, naar de dermed skadede deres tyske Kolleger, og at de vilde ophøre dermed saasnart dette konstateredes.

Den 27. Juli udbrød imidlertid Generalstrejken i Tyskland. Kort forinden havde Direktør Seedorff sat det dobbelte Antal Forme til tyske Flasker i Gang (6 mod de tidligere 3 Forme) og da der samtidig var Tale om at ogsaa et andet Glasværk skulde i Gang med tyste Flasker, indsaa Arbejderne, at en Fortsættelse paa denne Maade vilde skade de strejkende, tyske Glasmagere, og de bad sig da, i Henhold til deres i Marts Maaned tagne Forbehold, fritagne for at fremstille Flasker, der skulde forsendes til Tyskland.

Der førtes derefter i over 14 Dage Forhandlinger med Direktøren, men uden Resultat. Søndag den 1ste September meddelte Arbejderne, at de i Overensstemmelse med deres tidligere Meddelelse ikke mere kunde lave de tyske Flasker men at de selvfølgelig var villige til at lave alle andre Slags Flasker, som indeholdes i Flaskemagernes Priskurant. Direktøren svarede, at saa skulde de ikke komme om Mandagen. Arbejderne mødte alligevel Mandag Morgen, men blev sendt hjem.

Man vil af ovenstaaende se, at der i denne Sag hverken er Tale om Strejke eller Brud paa Overenskomst fra Arbejdernes Side.

Fabrikanterne skriver tilsidst, at det er Usandhed, at der er sket Henvendelse fra tyske til danske Flaskefabrikanter om under Strejken at erholde Flasker fra Danmark. Jeg skal da meddele, at to Glasværksdirektører mig personlig har udtalt, at de havde modtaget Anmodninger om at levere Flasker til Tyskland, men at ikke har villet have noget dermed gøre.

For Dansk Glasarbejderforbund:
F. J. Abrahamson.

*

Flaskemagerne i Aalborg smides ud af deres Lejligheder.

De udelukkede Flaskemagere ved Aalborg Glasværk skal i Dag sættes ud af deres Lejligheder ved Fogden.

Den Eventualiet har de naturlig vis ikke været blinde for, og de har ogsaa truffet deres Foranstaltninger i saa Henseende. De vil derfor tage Udsættelsen med Ro.

(Social-Demokraten 26. september 1901).

F. J. Abrahamson var ved delegeretmødet den 6. og 7. Juni 1897 enstemmig blevet valgt til forbundets Forretningsfører. Han blev genvalgt ved delegeretmøderne i 1899 og 1900. 

Glasarbejder-Konflikten.

To ny Breve.

Fra Foreningen af danske Flaskefabriker har "Social-Dem." modtaget følgende .

I Anledning af et "Svar til Flaskefabrikanterne", som Formanden for "Dansk Glasarbejder Forbund", Hr F. J. Abrahamsen, har ladet indrykke i "Social-Demokraten", anmoder vi om Tilladelse til at maatte oplyse følgende :

At Hr. Abrahamson vil give det Udseende af, at det er Glasværket Aalborg, der har afskediget Arbejderne, er let forstaaeligt, men ogsaa ganske uoverensstemmende med de virkelige Forhold. Det var nemlig ikke alene de 12 Mand, der hidtil havde arbejdet med de tyske Flasker, men ogsaa samtlige øvrige Flaskemagere i Aalborg, der nægtede at have med de tyske Flasker at gøre. Samtlige Arbejdere havde alle som en den 1. September overfor Fabrikanten, Hr. A Seedorff, erklæret, at han godt kunde slukke Ovnen, da de ikke agtede at arbejde med de tyske Forme. Det er ogsaa ganske urigtigt, naar Hr. Abrahamson anfører, at Glasmagerne i Aalborg skulde have taget Forbehold, gaaende ud paa kun at ville lave Flasker til Tyskland, saa længe de ikke derved skadede deres tyske Kolleger. Hvis man overhovedet vilde tage et saadant Forbehold, burde det ikke alene have været fremsat strax, da Aalborg Glasværk begyndte paa Fremstillingen af Flasker til Tyskland (i Slutningen af Marts Maaned d. A.), men det burde ogsaa have været fremdraget, da Overenskomsten af 31. Maj d. A, blev indgaaet. Først den 25. Avgust d. A., den Dag, da Flaskemagerne først fremkom med deres Vægring ved at fremstille Flasker til Tyskland, omtaltes Forbeholdet.

Sluttelig skal vi bemærke, at det selvfølgelig er rigtigt, naar vi har oplyst, at der ikke er plejet nogen som helst Forhandlinger mellem tyske og danske Flaskefabriker om Støtte under Strejken i Tyskland. Noget andet er det jo, at der muligvis til danske Fabriker er indgaaet Forespørgsler fra tyske Forbrugere af Flasker om Levering af saadanne.

Foreningen af danske Flaskefabriker.

*

Hertil svarer "Dansk Glasarbejder-Forbund"s Forretningsfører:

Det, jeg har paastaaet, er, at Hr. Fabrikant Seedorff i Aalborg har udelukket alle sine Arbejdere, fordi 12 af dem i Henhold til et tidligere taget Forbehold nægtede at lave Flasker til Tyskland under den derværende almindelige Strejke, medens de tilbød at fremstille alle andre Sorter Flasker. Dette er hidtil ikke bleven afkræftet og bliver det heller ikke i Fabrikantforeningens ovenstaaende Artikel. At Arbejderne skulde have sagt til Hr. Seedorff, at han godt kunde slukke Ovnen, maa jeg indtil videre benægte, men iøvrigt var det jo Hr. Seedorff og ikke Arbejderne, der kunde tage Bestemmelse herom.

Glasarbejderne i Aalborg har, hvad der end bliver anført i modsat Retning, taget det omtalte Forbehold i behørig Tid.

Artiklens Slutning tør jeg betragte som en Indrømmelse af, at det er rigtigt, hvad jeg tidligere har sagt om danske Fabrikanters Levering af Flasker til Tyskland under Strejken. Jeg kan i kun være tilfreds hermed.

Men iøvrigt kan jeg ikke se, at Fabrikanternes sidste Indlæg mere end noget af deres tidligere har bragt Klarhed i Spørgsmaalet om Grundlaget for den til den 5. Oktober bebudede Lock-out. Jeg troede, at Fabrikantforeningen maatte føle sig fuldkommen beroliget ved min paa Forbundets Vegne i Skrivelse af 20. September afgivne Erklæring:

"at Dansk Glasarbejder-Forbund selvfølgelig anerkender, at det er Fabrikanterne, der har Dispositionsret over Fabrikens Drift."

Er Fabrikantforeningen ikke tilfreds i med denne Erklæring, kan jeg ikke se andet, end at Foreningen nu ønsker en Krig, fordi den tror at kunne gennemføre helt andre Ting end dem, der har været omtalt, t. Ex. et Forbud mod, at Glasmagerne tilhører deres Organisation.

Skulde jeg fejle heri, er der næppe nogen anden Udvej til at faa de tilsyneladende Misforstaaelser klarede, end at Parterne samles til et Møde, hvor til Glasarbejdernes Organisation selvfølgelig skal være villig som hidtil.

F. J. Abrahamson

*

Voldgiftsforslag.

"De samvirkende Fagforbund" har, efter hvad Ritz. Bur. erfarer, tilsendt Foreningen af danske Flaskefabriker og Dansk Glasarbejder Forbund ti Forslag, der gaar ud paa at hidføre en Løsning af Glasarbejderkonflikten.

Forslaget lyder fadedes:

Foreningen af danske Flaskefabriker vælger 3 Repræsentanter, hvoraf den ene staar udenfor Foreningen, og Dansk Glasarbejder Forbund vælger 3 Repræsentanter. hvoraf den ene staar udenfor Forbundet. Disse 6 Repræsentanter danner tilsammen et Udvalg, til hvis Afgørelse Sagen henvises.

Kan Udvalget ikke opnae Enighed, vælger det selv en Opmand.

Udvalget samles Fredag den 4. Oktober i København. Saavel Foreningen af danske Flaskefabriker som Da Glasarbejder-Forbund maa, forinden Udvalget træder sammen, skriftligt forpligte sig til at rette sig efter Udvalgets, eventuelt Opmandens Kendelse.

(Demokraten (Århus) 2. oktober 1901).

Konflikten afsluttedes efter voldgiften med nedenstående overenskomst:

Parterne (enedes) om følgende Overenskomst, hvor efter Konflikten betragtes som hævet.

Tillæg til Overenskomst af 31. Maj 1901.

1. Det erkendes, at Fabrikanterne kan have haft Føje til at gaa ud fra, at den i Overenskomsten af 31. Maj d. A. nævnte Opsigelsesfrist af 14 Dage burde have været benyttet af Dansk Glasarbejderforbund.

2. Den i Overenskomsten af 31. Maj d. A. nævnte Opsigelsesfrist af 14 Dage skal ogsaa bringes til Anvendelse for det Tilfælde, at nogen af Parterne vil iværksætte Arbejdsstandsning i Anledning af Striker eller Lockouter i Ind- eller Udland.

3. Aalborg Glasværk betaler ikke Ventepenge til Flaskemagerne i den Tid, der hengaar fra Vedtagelsen af nærværende Tillæg til Overenskomsten og til Arbejdets Genoptagelse.

4. Fabrikanterne har selvfølgelig fri Dispositionsret over Fabrikernes Drift og bestemmer saaledes, blandt andet ogsaa, om Flaskemagerne skal arbejde ved Potteovne eller Kummeovne.

5. Glasarbejderforbundet forpligter sig til at drage Omsorg for, at ethvert Medlem af Forbundet snarest faar et trykt Eksemplar af Overenskomsten af 31. Maj d. 91. og af nærværende Tillæg til samme.

6. Overenskomsten af 31. Maj d. A. ratihaberes i alle dens Punkter, for saa vidt disse ikke berøres af det her vedtagne.

Fabrikant Seedorff (Glasværket i Aalborg) har ved sin Tilslutning til nærværende Tillægs-Overenskomst ikke givet Afkald paa sin Ret til at søge Erstatning for den stedfundne Arbejdsstandsning.

(Aarhus Stifts-Tidende 5. oktober 1901. Uddrag).

Aalborg Glasværk (1852-1922) var oprindelig en underafdeling af Conradsminde Glasværk beregnet til at fremstille flasker. Det lå i Aalborg ved havnekajen. Fra 1866 producere det hvidt glas. 1908 overtog Kastrup Glasværk alle aktierne i Aalborg Glasværk og to år senere i 1910 blev hvidt glas produktionen stoppet, dog fortsatte flaskeproduktionen i begrænset omfang. Aalborg Glasværk lukkede 1922.

Glasmager Frants Jacob Abrahamson nægtede i 1903 trods opfordringer at modtage genvalg og gik af. Forbundets medlemsantal var da 252 flaskemagere, 35 hvidtglasmagere, 14 slibere, 3 smeltere og 23 lærlinge (foruden 32 lærlinge, som endnu ikke kunne optages i forbundet), i alt 327 medlemmer. Flaskefabrikationen efter den store arbejdsstandsning blev udvidet med ca. 30 Mand. Han døde den 25. oktober 1911 og blev begravet på Solbjerg Kirkegård.

De tyske strejkeledere blev sortlistet og kunne ikke længere få arbejde. En af dem Wilhelm Rösler slog sig ned som ølhandler og fortsatte sit politiske engagement. Den 23. September 1919 blev han valgt som senator på den socialdemokratiske liste i byen Nienburg, og fik senere en gade opkaldt efter sig. En anden leder, Louis Röseler fik arbejde på et uafhængigt glasfabrik.