Asta Nielsen i den tyske Storfilm "Gadens Moral".
DET er længe siden, at Asta Nielsens store københavnske Publikum har været forsamlet til en af vor berømte Landsmandsindes Premiére herhjemme - de Aftener, der mellem Sæsonens mangle Premiérer dog bar Præg af noget usædvanligt, og hvor dør ikke var det Publikum, der skaber Successer af den amerikanske Films Industriprodukter, der fyldte Parkettet.
Asta Nielsen i "Gadens Moral"
To af hendes nyeste og mest interessanteste Films blev os forment takket være Censurens uforstaaende Indgriben - Fyrst Myschkin og Wederkind-Filmatiseringen - Erdgeist. Men i denne Sæson, som vi netop er gaaet ind i, kan der dog ventes et Par af hendes nyere Arbejder hertil .... derimellem - Gadens Moral, en ejendommelig og usædvanlig Film, der i Tyskland er blevet modtaget med dyb Interesse.
Men medens Asta Nielsens Navn ikke mere herhjemme straaler saa hyppigt fra Biografernes Plakater, saa er hendes Navns Berømmelse ikke aftaget ude i Verden. Det er kun kort Tid siden, at man i Tyskland udskrev en Konkurrence om et Monument for Filmkunsten .... og det Forslag, der vandt Bifald, var et Monument med Asta Nielsen som selve Filmens Inkarnation.
Asta Nielsen som Hedda
Mange af os vil endnu huske, hvilken Oplevelse det var at se hende i "Afgrunden", i "Pigen uden Fædreland" .... hvor hendes smidige, behagesyge Zigeunertøs var en heltud fremragende Præstation.
Og siden de store Arbejder "Spansk Elskov", "Den evige Nat", hvor hun som den blinde Pige gav Afkald paa sit største Udtryksmiddel, Øjnenes Liv, og dog alligevel skabte en uforglemmelig Skikkelse, "Elskovsrus", hvor hun under Lubitch Instruktion maaske naaede højere end nogensinde før eller senere, "Styrmand Holck", hvorfra man ved Siden af hendes Spil vil huske Paul Wegeners pragtfulde Styrmand Holck .... og "Hamlet", der i hvert Fald blev hendes mest omdisputerede Arbejde.
Asta Nielsen, Gerda Garbo og Werner Krause i "Gadens Moral".
Nu da vi atter skal se hende i Films, der i Tyskland, det Land, som vel efterhaanden er blevet hendes egentlige Hjemland, er blevet modtaget med den største Interesse, er der Grund til at minde om, hvad hun har betydet for den stumme Kunst. Ikke fordi hendes Kunstnerbane har passeret Middagshøjden, men fordi hendes Navn i den lange Tid, hvor vi ikke har mødt hende paa Lærredet, er skudt i Baggrunden for de opreklamerede amerikanske Stjerners Skyld. Men at hendes Navn endnu, blot det kommer paa Plakaterne igen, vil have bevaret sin gamle Magt. er der forresten næppe Tvivl om. Eric.
(B. T. 27. september 1925).
Den tyske titel var "Die freudlose Gasse", på dansk "Bag Glædernes Maske". En anden titel var "Syndens Gade". Filmen var instrueret af G. W. Pabst med manuskript af Willy Haas efter en roman af Hugo Bettauer. Blandt de medvirkende var Greta Garbo og Werner Krauss. Filmen foregik i Wien efter 1. verdenskrig og skulle vise menneskeskæbner i Melchiorstrasse. Da hofråd Rumfort blev ruineret, forsøgte hans smukke datter at redde ham ved at optræde i et bordel. Her arbejder den erfarne, svigtede Maria, som myrder en rig rivalinde og melder sig.
Asta Nielsen begyndte at spille teater (dvs. at tale) i sin medvirken i skuespillet "Rita Cavalliri" opført på Leipziger Schauspielhaus. Sammen med Josef Krahè. Hun erklærede at den moderne film havde gennemgået en udvikling som hun ikke ville være med til og besluttet at vende tilbage til scenen.
Se også indslaget om Asta Nielsens datter, Jesta Nielsen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar