Arbejderkul fylder 10 Aar. (Efterskrift til Politivennen)

Luftfotografi af Arbejderkuls imponerende Pladsanlæg.

I Dag for ti Aar siden samledes Bestyrelsesmedlemmerne for de københavnske Fagforeninger i Rømersgade til et Møde, som resulterede i, at Arbejdernes Fællesorganisations Brændselsforretning blev oprettet.

Allerede inden dette Tidspunkt havde de københavnske Arbejdere taget Brændselsspørgsmaalet op, idet Fællesorganisationen Aaret i Forvejen havde paabegyndt Import af fortrinlige tyske Koks, der blev udkørt direkte til Arbejderne fra Jærnbanevognene og det til Priser, der laa langt under den almindelige Dagspris.

Denne Virksomhed blev lagt meget stærkt for Had fra de private Kulgrossereres Side, og Brændselsforretningen blev udsat for en Række Trakasserier, som bevirkede, at man for at komme ud over disse, oprettede et særligt Handelsselskab med en Aktiekapital paa 25.000 Kr. - senere udvidet til 30.000 Kr. og med de københavnske Fagforeninger som Aktionærer.

Brændselsmangelen afbødes under Krigen.

Brændselsforretningen kom i Virkeligheden til under Krigen at spille Hovedrollen som Importer af tyske Kul og ved den Forsynlighed, der blev udvist ved Indkøbene, afbødede Arbejdernes Brændselsforretning faktisk Brændselsmangelens værste Følger og forskaanede mange Virksomheder fra at komme til at ligge stille og mange Arbejdere fra at staa uden Beskæftigelse, Naturligvis mødtes Brændselsforretningen fra visse Sider af et sandt Raseri og en saa usandfærdig Kampagne, at man skal lede længe for at finde Magen.

Paa Grund af den mægtige Omsætning, som Brændselsforretningen havde, opnaaede den et betydeligt Overskud. Det fortjener stærkt at fremhæves, at Brændselsforretningens Kalkulationer til den overordentlige Kommission var betydeligt lavere end de Kalkulationer, der fremkom fra de private Importører, og det var da ogsaa paa Basis af Brændselsforretningens Kalkulationer, at Kommissionen traf Bestemmelse om Fastsættelse af Maksimal-Avance. 

Brændselsforretningen som Prisregulator.

Paa denne Maade kom Brændselsforretningen til at virke som Prisregulator paa hele det danske Kulmarked. Men ogsaa paa anden Maade udfoldedes af Brændselsforretningen en fortjenstfuld Virksomhed, nemlig ved at yde en kraftig Støtte 1 Form af Brændselshjælp til de danske Arbejdere. I Aaret 1917 leveredes saaledes et meget stort Kvantum Koks til Medlemmer af Fællesorganisationen i København, dels til arbejdende og dels til arbejdsløse til stærkt nedsatte Priser. I den haardeste Vintertid, i Februar Maaned 1918 modtog 12,324 arbejdsløse, organiserede Arbejdere i København hver især gratis tilkørt et større Parti Brænde, og der uddeltes samtidig gennem Provinsernes Fællesorganisationer gratis Brændsel til yderligene 17,500 arbejdsløse Arbejdere. Senere er der gentagne Gange ydet Brændselshjælp, saaledes at Brændselsforretningen i den forløbne Tid ialt har ydet Brændselshjælp til over Kr. 1,500,000.

Anlæget i Sydhavnen.

løvrigt drog Brændselsforretningens Bestyrelse Omsorg for, at der indrettedes et moderne Kulanlæg med Kraner og Siloer. Dette Anlæg er beliggende paa Enghave Brygge, og mangfoldige københavnske Arbejdere har gennem Tidernes Løb ved samlede Besøg af Organisationerne haft Lejlighed til at besøge dette mægtige og lmponerende Anlæg.

I bunden af Kuldamperen ser der saaledes ud.

Efter de gyldne Tider kom imidlertid en Række af Aar med økonomisk Depression ikke mindst indenfor Kulbranchen, og den maatte naturligvis ogsaa Brændselsforretningen lide under.

Krigstiden med dens Rationeringsforhold og høje Priser foranledigede, at det var Kommunerne, der praktisk talt overtog Brændselsforsyningen til hele Befolkningen. Men saa snart disse unormale Forhold hørte op, lagde Brændselsforretningen selvfølgelig alle sine Kræfter i Arbejdet for, at Forretningen kom til at opfylde sit Formaal, at forsyne de københavnske Arbejdere med de allerbedste Kvaliteter Brændsel. Priserne har stedse været beregnet saa lavt som muligt. Forretningen har, til Trods for Konkurrenters Lokketoner om endnu billigere Priser afholdt sig fra at slaa af paa Kravet om, at Forretningens Hovedartikel skal være den bedste Kvalitet Koks, der overhovedet kan fremskaffes. Derfor tæller Forretningen ogsaa nu en meget stor Del af den københavnske Befolkning blandt sine Kunder. Hertil har iøvrigt ogsaa i høj Grad bidraget, at der er etableret et meget intimt Samarbejde mellem Klubberne og Organisationerne. hvorved Brændselsforretningen leverer Medlemmerne deres Forbrug om Sommeren og saaledes, at Betalingen erlægges ratevis i Løbet af et større Antal Uger.

Bestyrelsen og Personalet. 

I alle disse 10 Aar har De samvirkende Fagforeningers Formand, Carl V. Madsen, Bryggeridirektør E. Svendsen, Fabrikbestyrer V. Walther og Kiefer haft Sæde i Bestyrelsen, som senere er blevet udvidet med et femte Medlem, Forretningsfører Jens Johansen.

Repræsentantskabet bestaar foruden af de nævnte Bestyrelsesmedlemmer af Formand Ludv. Christensen, Sekretær Niels Hansen, Syerske Anna Jensen, Bygningskonduktør Axel Jensen, Direktør J. Chr. Jensen, Forvalter Mads Jensen, Forretningsfører Vald. Jensen, Formand Carl Tjarsen, Forretningsfører.P. Mikkelsen og Formand Gustav Pedersen.

Forretningens Revisorer, Vilh. Nygaard og N. Lundbye, har fungeret i denne Egenskab, siden Fonretningen blev startet.

Uafbrudt siden Starten har endvidere været beskæftiget i Forretningen Assistent Frk. Jenny Kirketerp samt Kontorchefen, Peder Nørgaard, der specielt har varetaget Forretningens utallige Forbindelser mellem Arbejdspladserne og Arbejderorganisationerne.

Brændselsforretningens første 10 Aar har været en urolig Tid, næn der er Ingen Tvivl om, at Vendepunktet er kommet, saaledes at Forretningen gaar roligere Tider 1 Møde, navnlig takket være den Trofasthed, som den københavnske Arbejderbefolkning nærer for deres egne Foretagender.

(Social-Demokraten 13. juni 1926).

Arbejderkul, eller Arbejdernes Brændselsforretning blev stiftet i 1916 med Karl Kiefer som direktør. Desuden medvirkede en af den russiske revolutions bagmænd dr. phil. Alexander Alexander Israel Lasarevitj Helphand ("Parvus", eller "dr. H.") og de tyske socialdemokrater. Den blev hurtigt Danmarks største kulforretning. Dr. H. tjente også mange penge som blev sendt til revolutionære i Rusland, bl.a. finansierede pengene Lenins tilbagevenden til Rusland fra Schweiz i 1917. Den borgerlige presse som kendte til dette, holdt dog lav profil, da Arbejderkul reddede brændselsforsyningen til såvel arbejdere som industrien.  Stauning sendte i 1919 Parvus et ur som tak for hjælpen til Arbejderkul. Arbejderkuls overskud blev også brugt til at oprette Arbejdernes Landsbank. 

Efter 1. Verdenskrig fik Arbejderkul problemer med leverancer fra Tyskland. Kunderne gik til deres tidligere leverandører, priserne faldt og Arbejderkul havde tab på lagrene af kul og koks. Gælden begyndte at belaste Arbejdernes Landsbank. På artiklens tid (1927) havde banken et tilgodehavende på ca. 3,5 millioner kr. hos Brændselsforretningen. Først i 1941 blev gælden til banken afviklet. Efter 2. Verdenskrig opkøbte det "Københavns Brændselskompagni." Dette firma importede bl. a. kul fra Polen. Det blev overtaget af Texaco.