Den tyske præst og politiker Johannes Carl Schmidt (Schmidt-Wodder eller Schmidt-Vodder) var født i Tønder og præst i Vodder mellem Ribe og Skærbæk 1896-1920. Han var modstander af Köllers tvangspolitik, men for fortyskning af Nordslesvig. Han stiftede 1909 foreningen "Verein für deutsche Friedensarbeit in der Nordmark".
Han udtalte efter afstemningen i 1920: "Nu har afstemningen fundet sted, og det nationale sindelag i Nordslesvig kan klart aflæses - såvidt det er muligt i forhold til bestemmelserne i fredsaftalen. Det er dette, som nu med hensyn til almindelig ret og fornuft skal danne grundlaget for, hvad der skal ske." Efter 1920 var Schmidt initiativtager til "Schleswiger Wählerverein" - forgænger til Slesvigsk Parti. Han repræsenterede det tyske mindretal i Danmark i Folketinget 1920-1939
En leder.
I den valgkamp, der i øjeblikket raser i Nordslesvig, er regionens ærværdige leder, pastor Schmidt-Wodder, endnu engang i forgrunden. Han har allerede seks års parlamentarisk arbejde bag sig, dedikeret til at repræsentere den tyske befolkning. Bedre end nogen anden parlamentarisk repræsentant fra Nordslesvig har han været dygtig til at lade sin stemme blive hørt i hovedstaden når det gjaldt om at fremhæve Nordslesvigs vanskelige situation. Hans sidste store tale, kort før Rigsdagens opløsning, demonstrerede hvor dybt han havde gjort Nordslesvigs sag til sin egen. Denne idé vinder i stigende grad frem i den nuværende valgkamp: at "Slesvigsk Parti" er det bedst egnede til at repræsentere hele Nordslesvigs interesser. Schmidt-Wodders platform er klar og gennemsigtig. Det er en direkte linje fra hans første optræden før krigen til i dag. Hans program er kendetegnet ved en bekræftelse af det nordslesvigske hjemland, ved en stærk tro på folkets magt, hvorfra en ægte respekt for den nationale fjende naturligt opstår. Det som Schmidt-Wodder for år siden næsten alene kæmpede for og som de fleste afviste, er nu blevet grundlaget for alt tysk kulturarbejde i grænseområdet, og når en ung slesvig-holstener hvert år bliver mere og mere resolut i sin kamp for hjemlandets rettigheder, er det noget af den nordslesvigske leders ånd der inspirerer disse unge mennesker. Ved mange lejligheder har den store respekt, ofte udtrykt i enkle ord, som befolkningen føler for deres leder, været tydelig. Og hvis det nu føles som en opvågnen i store dele af Nordslesvig, hvis helt nye ansigter dukker op på valgmøderne der ønsker svar på de spørgsmål der optager dem, så er dette en frugt af det utrættelige, trofaste arbejde som pastor Schmidt-Wodder har udført i og omkring Nordslesvig i mange år.
Hvordan pastor Schmidt-Wodders arbejde opfattes i Sydtyskland, illustreres af en artikel, der blev offentliggjort i "Deutsche Tageszeitung" den 26. november. Artiklen begyndte med at understrege, at den opmærksomhed der blev givet til Cornelius Petersen, havde overskygget Nordslesvigs sande ledere, og især Schmidt-Wodders særegne personlighed. Derefter stod der ordret:
"Schmidt-Wodder besidder et bemærkelsesværdigt talent for at samle tysk liv omkring sig og udvikle og pleje dets begyndelse og frø. Parlamentarikeren er derfor kun den ene side af denne mand, og ikke, i hans egen bevidsthed, den mest essentielle. Han vil bevare sin betydning som tysk leder helt uafhængigt af, om han er medlem af parlamentet eller ej. Dette skyldes primært hans karakters absolutte ligefremhed, integritet og urokkelige natur. Lige fra begyndelsen af sin karriere har han måttet kæmpe imod at tysk uddannelse og kirkelige praksisser blev påtvunget tyskerne, på tysk, men med en dansk ideologi. H. P. Hanssen-lignende kurs mod assimilering af tysk kultur fortsættes uændret af danskerne, og det er netop imod dette at Schmidt-Wodders krav om kulturel selvstyre er rettet."
Artiklen afsluttes med at erindre om Schmidt-Wodders modige forsvar for tyske interesser, da Tyskland var i alvorlige vanskeligheder på grund af inflationens virkninger.
Ein Führer.
In dem Wahlkampf, der jetzt in Nordschleswig tobt, steht die bewahrte Führergestalt des Landes, Pastor Schmidtchvdder, wieder in den ersten Reihen. Sechs Jahre parlamentarischer Arbeit im Dienste des abgetretencn Deutschtums liegen bereits hinter ihm. Besser als alle anderen parlamentarischen Vertreter Nordschleswigs hat er es verstanden, sich in der Hauptstadt Gehör zu verschaffen, wenn es galt, auf die Nöte Nordschleswigs hinzuweisen. Besonders seine letzte grosse Rede kurz vor der Reichstagsauflösung bewies, wie sehr er die Sache Nordschleswigs zu seiner eigenen gemacht hat. Dieser Gedanke dringt auch jetzt in dem Wahlkanrpf immer mehr durch, dass die "Schleswigsche Partei" diesenige ist, die eigentlich am besten die Interessen ganz Nordschleswigs vertreten kann. Klar und durchsichtig ist das Programm Schmidt-Wodders. Es ist eine gerade Linie von seinem ersten Austreten vor dem Kriege bis in unsere Zeit. Sein Programm wird gekennzeichnct durch Bejahung der nordschlcswigschcn Heimatort, durch einen starken Glauben an die Kräfte des Volkstums, woraus sich von selbst eine ehrliche Achtung vor dem nationålen Gegner ergibt. Was Schmidt-Wodder vor Jahren fast allein, von den meisten verlassen, vertrat, ist jetzt die Grundlage der gesamten deutschen Kulturarbeit im Grenzgebeet geworden, und wenn ein junges Schleswig-Holstein von Jahr zu Jahr entschlossener sich für die Rechte der Heimat einsetzt, so ist es etwas von dem Geist des nordschleswigschen FührersS, das diese Jungen befeelt. Bei vielen Gelegenheiten kam die grosse Hochachtung zutage, oft in schlichte Worte gekleidet, die die Bevölkerung ihrem Führer entgegenbringt. Und wenn es jetzt wie ein Erwachen durch weite Kreise des nordschleswigschen Landes geht, wenn auf den Wahlversammlungcn ganz neue Gesichter austauchen, die Antwort haben möchten aus die Fragen, die sie bewegen, so ist das eine Frucht der unermüdlichen treuen Arbeit, die Pastor Schmidt-Wodder Zahre hindurch in und um Nordschleswig geleistet hat.
Wie die Arbeit Pastor Schmidt-Wodders im südlicheren Deutschland eingeschätzt wird, zeigt ein Artikel, der am 26. November in der "Deutschen Tageszeitung" erschien. In diesem Artikel wurde eingangs betont, dass über das Aufsehen, das Cornelius Petersen erregt hätte, die wahren Führer Nordschlceswigs und besonders die markante Persöhnlichkeit Schmidt-WodderS allzu sehr in den Hintergrund getreten warcn. Dann heistt es wörtlich:
"Schmidt-Wodder hat eine ausgesprochene Begabung, deutsches Leben um sich zu sammeln und dessen Ansatze und Keime zu entwickeln und zu pflegen. Der Parlamentarier ist also nur die eine Seite dieses Mannes, und zwar in seinenr eignen Bewusttsein nicht die wesentlichste. Er wird seine Bedeutung als deutscher Führer haben ganz unabhangig davon, ob er Mitglied des Parlaments ist oder nicht. Dazu befähigt ihn zu allererst die unbedingte Gradlinigkeit, Lauterkeit und Unbeugsamkeit seines Charakters. Seit den ersten Tagen seiner Wirksamkeit hat er dagegen kampfen müssen, dass den Deutschen ihr Unterricht und ihre Kirche, und zwar in deutscher Sprache, aber mit danisscher Gesinnung aufgezwungen wurde. Der H. P. Haussen'sche Kurs der Aufsaugung des Deutschtums wird von den Dänen unverändert weitergesteuert und gerade gegen diesen richtet sich Schmidt-Wodders Forderung nach kultureller Selbstverwaltung."
Das Blatt erinnert zum Schluss an das mannhafte Eintreten Schmidt-Wodders für die deutschen interessen, als Deutschland durch die Wirkungen der Inflation in schwerster Not sich befand.
(Sonderburger Zeitung (Sønderborg) 29. november 1926).
København, 6. december.
Det vigtigste kendetegn for Tyskland ved det danske folketingsvalg den 2. december er den uventet stærke stigning i tyske stemmer i Nordslesvig, fra 7.715 til 10.426. Ved folkeafstemningen den 10. februar 1920 i den første slesvigske zone blev der afgivet 25.329 stemmer for at forblive i Tyskland, 25% af de afgivne stemmer. Ved folketingsvalgene efter Danmarks annektering af Nordslesvig blev antallet af tyske vælgere reduceret af de tyske embedsmænd og andre tyskere der var flyttet væk fra Nordslesvig. Ved valget i 1924 afgav 13,5% af alle vælgere i Nordslesvig deres stemme på tyske kandidater. Ved dette års valg er denne procentdel steget til 16,5%.
Det tyske parti har registreret den største stigning i stemmetal af alle partier i Danmark, cirka 35%, et resultat der langt overgik de tyske forventninger om at partiets position kunne opretholdes på trods af, og faktisk på grund af, den voldsomme agitation fra Cornelius Petersens parti. Samtidig modbeviste det øjeblikkeligt den udbredte opfattelse i den danske lejr om at tysk indflydelse i Nordslesvig var i langsom, støt tilbagegang. De dovne og ligeglade blev rystet vågne af landbrugskrisen og omfavnede det tyske program, hvis vigtigste punkter, udover "Væk fra Versailles!", var kravet om økonomisk integration med Tyskland. De mange danskere, der havde udtrykt sig arrogant og hånligt om dette punkt i programmet, har nu taget ved lære. Blandt dem der stemte på den tyske liste, var der måske folk hvis overbevisning vaklede, som følte sig mere danske end tyske, men som da de ikke ønskede at stemme på den karakterløse og fuldstændig uegnede Cornelius Petersen som leder, foretrak de tyske kandidater frem for alle danske for kraftigt at modarbejde ikke blot Staunings venstrefløjsregerings politik, men også det midlertidige borgerlige kabinets og alle danske parlamentspartiers, med undtagelse af det tysk-slesvigske parti.
For dem er den tyske rigsdagsrepræsentant Schmidt-Wodder ikke blot en repræsentant for det tyske mindretal, men også en forkæmper for rettighederne for alle nordslesvigere af tysk og dansk overbevisning, der befinder sig i en usikker situation. Stor politisk skarpsindighed og fremsynethed vil være nødvendig for at realisere kravet om at genvinde de økonomiske bånd med Tyskland og for at kæmpe for det i det danske parlament. Men vi har al mulig grund til at stole på Schmidt-Wodders dokumenterede lederegenskaber for at mestre denne vanskelige opgave. Tyskland vil gengælde loyalitet med loyalitet og gøre alt hvad der står i sin magt for at lette den tyske befolknings kamp i Nordmarchen for deres rettigheder og Nordslesvigs rettigheder, både økonomisk og kulturelt.
Allerede nu advares der fra dansk side, især inden for den konservative lejr, mod den tyske fremrykning i Nordslesvig. Men vi har al mulig grund til at stole på Schmidt-Wodders dokumenterede lederegenskaber for at overvinde denne vanskelige opgave. Dette skal modvirkes af dristig forsigtighed fra tysk side. En overvurdering af situationen og udsigterne for tyskerne, såvel som betydningen af dette valg der fandt sted midt i en krisestemning, ville ikke være i det tyske mindretals interesse. Dette mindretal har dog tydeligst demonstreret sin sunde vitalitet for Danmark og hele verden.
Kopenhagen, 6. Dez.
Das für Deutschland wichtigste Charakteristikum der dänischen Folkethingswahl vom 2. Dez. ist das unerwartet starke Anwachsen der deutschen Stimmen in Nordschlwswig, von 7715 auf 10 426. Bei der Abstimmung vom 10. Febr. 1920 in der ersten Schleswigzone wurden 25 329 Stimmen für das Verblieben bei Deutschland abgegeben, 25% von allen abgegebenen Stimmen. Bei den Folkethingswahlen nach der Einverleibung Nordschleswigs in Dänemark war die Zahl der deutschen Wähler um de deutschen Beamten und andre Deutsche, die aus Nordschleswig weggezogen waren, verringert. Bei der Wahl von 1924 gaben 13,5% aller nordschleswigschen Wähler den deutschen Kandidaten ihre Stimme. Bei der diesjährigen Wahl ist der Prozentsatz auf 16 5 gestiegen.
Die deutsche Partei hat den grössten Stimmenzuwachs von allen Parteien Dänemarks zu verzeichnen gehabt, etwa 35%, ein Ergebnis, das die deutschen Erwartungen, dass die Stellung trotz und wegen der Marktschreierischen Agitation der Partei Cornelius Petersens gehalten werden könne, weit übertraf und zugleich die im dänischen Lager allgemein verbreitete Ansicht, dass das Deutschtum in Nordschlesxwig in langsamen, stetigem Rückgang begriffen sei, blitzartig widerlegte. Die Indolenten und Indifferenten sind curch die Landwirtschaftskrise wachgerüttelt worden und haben sich zum deutschen Programm bekannt, unter dessen wichtigsten Punkten neben dem "Weg vom Versailles!" die Forderung des wirtschaftlichen Anschlusses an Deutschland sich befand. Die vielen Dänen, die sich über diesen Programmpunkt überheblich-geringschätzig geäussert haben, sind nun eines Bessern belehrt worden. Unter denen, die für die deutsche Liste gestimmt haben, mögen Leute sein, deren Ueberzeugung schwanked war, die Mehr dänisch als deutsch empfanden, die aber, da sie nicht für den charakterlosen und als Führer ganz und gar ungeeigneten Cornelius Petersen stimmen mochten, die deutschen Kandidaten allen dänischen vorzogen, um damit energisch gegen die Politik nicht nur der Linksregierung Staunings zu opponieren, sondern auch gegen die des vorbergehenden bürgerligchen Kabinetts und sämtlicher dänischen reichtagsparteien, mit Ausnahme eben der deutsch-schleswigschen Partei.
Ihnen gilt der eutsche Reichtagsabgeordnete Schmidt-Wodder nicht nur als Vertreter der deutschen Minderheir, sondern zugleich als ver Vorkämpfer für die Rechte aller in kritischer lage sich befindlichen Nordschleswiger deutsche und dänischer Gesinnung. Zur Verwirklichung der Forderung, den wirtschaftlichen Anschluss an Deutschland zurückzugewinnen, und zu ihrer Verfechtung im dänichen parlament, wird grosser politischer Scharfsinn und Weitblick notwendig sein. Aber wir haben allen Grund, auf die bewährten Führereigenschaften Schmidt-Wodders für die Bewältigung der schwierigen Aufgabe zu bauen. Deutschland wird Treue mit Treue vergelten und alles daran setzen, um dem Deutschtum in der Nordmark Seinen Kampf um sein und Nordschleswigs Recht in wirtschaftlicher wie kultureller Beziehung zu erleichtern.
Schon werden auf dänischer Seite, besonder im konservativen lager, Warnrufe gegenüber dem deutschem Vormarsch in Nordschleswig laut. Dem muss vom deutscher Seite kühe Besonnenheit entgegengestellt werden. Eine Ueberschätzung der Lage und der Aussichten des Deutschtums, sowie der Bedeutung dieser Wahl, die in Krisenstimmung vor sich ging, läge nicht im Interesse der deutschen Minderkeit. Dänemark und der ganzen Welt hat diese minderheit jedoch ihre gesunde Lebenskraft aufs deutslichste vor Augen geführt.
(Münchner neueste Nachrichten. 10. december 1926).
Johannes Carl Schmidt udgav "Stimmen aus Nordschleswig", var hovedmedarbejder ved bladet "Nordschleswig" og fra 1927 medudgiver af bladet "Nation und Staat". Slesvigsk Parti fik i perioden 13-15 % af stemmerne i Nordslesvig. Hans arbejde for kulturelt selvstyre for hjemmetyskerne blev delvis opfyldt med folkeskolen i Nordslesvig 1939.
Skønt formentlig ikke nazist, skrev han under besættelsen artikler for besættelsesmagten i "Nordschleswigsche Zeitung" og holdt radioforedrag 1941 og 1943. Han blev derfor 1946 arresteret mistænkt for højforræderi og hvervning for besættelsesmagten, men løsladt uden retssag.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar