En Maler.
Fru Margrethe Svenn aabner imorgen en repræsentativ Udstilling i Den Fri's Lokaler i Grønningen.
I en lang Aarrække hørte Fru Poulsen hjemme paa Charlottenborgs Foraars-Udstilling. Hendes Billeder vakte Interesse ved en Ærlighed, der trodsede al kvindelig Behagesyge og ved Farvernes Sanddruhed. Fru Poulsen kunde opfatte og gengive et Landskab med dets eget Lys og dets egne Farver, og hendes Mennesker blev Karakteristiker.
- Hvorfor har De ikke udstillet saa længe, siger jeg til Fruen.
- I ti Aar ikke. Jeg blev jo syg i de første Krigsaar, meget syg, jeg havde ikke Kræfter, følte ikke den Nervernes Oplagthed, som skal til - og derfor holdt jeg helt op .. Det var ikke saa let. Men det var nødvendigt. For Kunst kræver baade Nerver og Fysik .... Jeg rejste ud for at samle nyt Mod .... Det hører ogsaa til, naar man skal skildre Mennesker ....
- Kalder De det at skildre - -
- Selvfølgelig - ja, naar man ikke kender sine Medmennesker, saa kan man heller ikke male dem ..
- Skal man kende sin Model?
- Ja, i høj Grad, man skal i hvert Fald have et meget hurtigt Blik for hans Ydre og være i Stand til at kunne, ja, kunne finde de indre Karaktertræk, som er ham. For mig er Udtrykket det vigtigste. Derfor maler jeg aldrig Billeder med Ovenlys, det vil kaste Skygger ned over Øjnene .... Jeg tror, jeg psykologisk har lært en hel Del af alle de Læger, der findes i min Familie.
- Hvordan?
- Jo, Læger bliver gode Menneskekendere, derfor er det ogsaa interessant at male dem .... de kan glemme sig selv - for de andre. Jeg synes, det klæder en Mand saa glimrende at være Læge .... han kan leve for sin Næste, tænke ud over sit eget .... Det er ikke nær saa interessant at male Kunstnere ....
- Hvorfor dog?
- Nej, de er selvoptagne, saa umaadeligt, ofte paa Bekostning af Sandheden i dem, og tit ved de det slet ikke .... De skal være meget intelligente for at de kan staa overlegen! overfor deres eget Indre og Ydre.
- Hvordan var Prins Harald som Model?
- Udmærket, forstaaende og elskværdig .... og saa præcis .... han kom altid fem Minutter før han skulde .... Han var meget behagelig.
- Kan Modeller være ubehagelige?
- Det kan De tro, jo. De kan fuldkommen ødelægge det for en Maler - ikke altid, fordi de ikke kan sidde stille og holde sig i Ro, men, der er dem, som ikke kan eller vil forstaa, at man maa rette sig i alt efter Kunstneren. Modellen maa have nogen Forstaaelse af Kunstens Alvor og Maal - ellers er det umuligt at male Folk.
- De er af Malerslægt?
- Ja, det er jeg rigtignok .... Lauritz Tuxen er min Onkel og H. C. Andersens geniale Illustrator Vilh. Pedersen, var min Bedstefars Bror og min Bror er Landskabsmaleren Tuxen-Meyer og Viggo og Thorolf Pedersen er ogsaa min Familie.
- De maler baade Landskaber og Portrætter?
- Ja, men jeg kan ikke lide det Ord Portræt, det siger ingenting, jo, noget tomt og udvendigt .... Og jeg vil i al min Kunst udtrykke Karakteren. Naturens og Mennesket. Det er saa underligt at se selv betydelige Malere, hvordan de, for Eksempel i et italiensk Landskab - altid forbliver danske .... det bliver som oftest Sjælland alligevel .. Malemaaden betyder for mig mindre. Udtryk og Karakter alt - ogsaa i do døde Ting .... en Citron eller en Blomst.
- Synes De Malerkunsten er en kvindelig Kunst?
- Fru Poulsen riger energisk:
- Kunst har ikke noget med Køn at gøre. Og denne Snak om. at Maleren helst skal være forelsket i Modellen for at Billedet skal lykkes, det er Vaas, tværtimod, det distraherer.... Kunst er forst og fremmest Koncentration til det alleryderste ....
Christian Houmark.
(B. T. 12. februar 1926).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar