Oliver Bishop Harriman var ud af en kendt jernbanekongeslægt: Hans forældre var James Low Harriman (1857-1928) og Elizabeth (Bishop) Harriman (1865-1934). Faderen var søn af Oliver Harrriman som var nevø til E. H. Harriman og arvede en formue. Oliver B. Harriman blev universitetsuddannet i USA. Han var sekretær ved ambassaden i Berlin marts 1916. Charge d'affaires i Montevideo, Uruguay. 7. januar 1923 sekretær ved ambassaden i London. Han kom il København fra London i juli 1923 og skulle 1. juli 1926 have været flyttet til Warszawa.
Han nåede ikke at blive gift. 9. december 1925 sejlede han fra USA til København - uden sin brud Helen Vilmorin Michell, datter af Henry F. Michell. Brylluppet skulle have fundet sted 10. december 1925, men blev pga. afrejsen udskudt til foråret. Grunden blev i Washington Times angivet at være at Oliver skulle have en ny diplomatisk post i et fjernt hjørne af verden og forældrene skulle vænne sig til at være så langt fra deres datter.
Oliver var kommet på et 10-dages besøg i USA, bl.a. til familien Michell. State Department havde ikke offentliggjort noget om grunden til forflyttelsen. (se The Washington times 3. december 1925).
Den amerikanske Chargé d'Affaires pludselig død.
Uventet og brat er den amerikanske Chargé d'Affaires, Legationssekretær Oliver B. Harriman igaar Efterrmiddags afgaaet ved Døden i sin Privatlejlighed i Amaliegade.
Kammertjeneren fandt ham ved 5-Tiden inde i Soveværelset liggende livløs paa Sengen, og alarmerede nu øjeblikkelig Legationspersonalet, hvorpå Kancellisekretæren, Mr. Hayes, der opholdt sig i Gesandtskabet, straks kom tilstede, og kort efter indfandt ogsaa Generalkonsulen, Mr. Letcher, sig. De var begge dybt rystet over, hvad der var sket, og naturligvis satte de sig omgaaende i Bevægelse for at faa fat i Lægen, Dr. med. Tage Iversen, der dog ved sit Komme kun kunde konstatere, at Døden var indtraadt, og at den skyldtes et Hjerteslag. For at faa dette retslig fastslaaet og for paa Forhaand at afværge enhver løs Gisning med Hensyn til Dødsaarsagen, lod man straks Liget overføre til Retsmedicinsk Institut til Undersøgelse.
For Legationens Medlemmer virkede Mr. Harrimans saa bratte Bortgang særlig rystende, fordi han hele Formiddagen igaar havde været i Gesandtskabet og arbejdet med frisk Energi og i bedste Humør. Ved 2-Tiden var han gaaet hjem til Lunch i sin private Bolig, Amaliegade Nr. 14, altsaa i Ejendommen lige ved Siden af Gesandtskabspalæet - - . Saasnart han havde spist, var han gaaet ind i sit Soveværelse, og her var det altsaa, at hans Kammertjener fandt ham nogle Timer senere. Han laa halvt afklædt paa Sengen, og meget kunde tyde paa, at han stod i Begreb med at tage sig et Bad eller ogsaa har han følt sig noget utilpas og villet hvile sig lidt, forinden han igen begav sig tilbage til sit Arbejde i Legationen, hvor man bestemt ventede ham tilbage efter Lunchen.
I den sidste Tid havde Mr. Harriman haft visse Symptomer paa en Hjærtelidelse og et Par Gange havde han om Natten haft lettere Kvælningsanfald, der ængstede ham en Del, men Ingen anede, at Sygdommen var saa alvorlig, og Døden saa nær.
Den afdøde Legationssekretær var født den 25. Maj 1887, og tilhørte en Rigmandsslægt - Jernbanekongen Harriman var saaledes ret nær i Familie med ham - og selv var han meget velhavende. Han havde faaet en glimrende Uddannelse ved Harvard Universitetet, og blev derefter Privatsekretær hos den amerikanske Ambassadør i Chile. Den 20. Juni 1915 begyndte han sin egentlige diplomatiske Karriere, blev i 1916 udnævnt til Sekretær ved Ambassaderne i Berlin og Wien, i Juni 1917 kom han til Havana paa Cuba og derfra til Mexico City. Efter nu en Tid at have virket som legationssekretær i Uruguays Hovedstad Montevideo, kom han i August 1921 til London, og det var fra denne Post, han i Juli 1923 forflyttedes til København, hvor han beklædte Stillingen som Første Legationssekretær, og ved Gesandten. Dr. Princes Bortrejse overtog han Hvervet som Chargé d'Affaires. idet den nye Gesandt, Mr. Dodge, først i Midten af denne Maaned ventes hertil. Mr. Harriman selv skulde den 1. Juli være afrejst herfra til Warszawa, hvor han ligeledes skulde have været Førstesekrelær ved det derværende amerikanske Gesandtskab.
Mr. Harriman var af Holdning og i hele sin Apparition den typiske Patricier, og han førte sig med en egen Værdighed, der af dem, der ikke kendte ham, let kunde udlægges som Arrogance. Bag denne tilsyneladende Utilnærmelighed skjulte sig et meget følsomt og maaske lidt saarbart Sind, og af Karakter var han baade usnobbet og sanddru, hans Død vil af alle, der var kommen ham paa nærmere Hold, føles som et smerteligt Tab.
*
Den afdøde Legationssekretær var meget sportsinteresseret, og var bl. a. en ivrig Automobil ud. Hans prægtige Lancia-Car saas ofte paa Byens Gader og paa Vejene i dens Omegn, altid med ham selv ved Rattet. Tennisspillet drev han ogsaa med megen Dygtighed, og han havde naaet en saa fremragende F'ærdighed at han for et Par Aar siden ikke helt uden Held deltog i en Turnering mod Tennismesteren Ulrich. Ude paa de lukkede Tennisbaner var han en daglig Gæst, lige til han for en lille Maanedstid siden begyndte at faa sine Hjerte anfald.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 2. maj 1926).
Der må vel være tale om tennisspilleren Einer Ulrich (1896-1969), far til tennisspillerne Torben Ulrich og Jørgen Ulrich og farfar til Metallica-trommeslageren Lars Ulrich. Han spillede tennis i AB fra 1918 og var en af Danmarks bedste spillere fra 1920'erne til 1940'erne.
Edward Henry Harriman (1848-1909) var en af de førende nordamerikanske "jernbanekonger" i slutningen af 1800-tallet. Hans karriere indenfor denne branche startede i Illinois Central. I 1898 var han med i det syndikat som erhvervede Union Pacific Railroad Company der på det tidspunkt var bankerot. Han fik konirol over Southern Pacific in 1901. Konkurrencen med James J. Hill for kontrollen over Northern Pacific førte til en af de mest alvorlige finanskriser på Wall Street. Hans forretningsmetoder mødte hård kritik, også fra præsident Theodore Roosevelt in 1907.
Den amerikansk Chargé d'Affaires Mr. Harrimans Død.
Sjældent har en Begivenhed gjort saa dybt et Indtryk indenfor den herværende diplomatiske Verden som den amerikanske Chargé d'Affaires, Mr. Harrimans pludselige Død.
Saa godt som alle Gesandterne og de fleste af den Afdødes øvrige Diplomatkolleger indfandt sig paa Mr. Harrimans private Bopæl i Amaliegade, hvor de lagde deres Kort. Ogsaa Direktøren for Udenrigsministeriet. Grev Reventlow gav paa samme Maade Udtryk for sin Deltagelse.
Generalkonsul Letcher har som den ældste indenfor den herværende amerikanske Repræsentation foreløbig taget Ledelsen i sin Haand.
Som Svar paa en Forespørgsel fra Mr. Letcher til State Departement kom der igaar fra Washington telegrafisk Ordre om snarest at sende Mr Harrimans Lig med Damper til New York. Generalkonsul Letcher, der allerede Lørdag Aften, assisteret af Kancellisekretæren Mr. Haves, gik igang med at ordne den Afdødes Efterladenskaber, hans Papirer og øvrige Ejendele, var hele Dagen igaar travlt optaget af de mange Forberedelser til Ligets Overførelse til Amerika, der skal foregaa med den først afgaaende Damper. Det bliver "Hellig Olav'', der forlader København Fredag Formiddag den 7de Maj.
Liget skal nu først balsameres og saa vil der inden det føres herfra blive foranstaltet en Sørgehøjtidelighed i den engelske Kirke.
Udenrigsministeriet i Washington har telegraferet til den amerikanske Ambassade i Berlin, om snarest at sende en Sekretær hertil for at han kan overlage Hvervet son Chargé d'Affaires efter Mr Harriman, indtil den nye Gesandt, Mr. Dodge, antagelig om et Par Uger, indfinder sig. Det bliver saa vidt vides Mr. F. Wiley, der vil blive sendt herop. Denne overordentlig sympatiske Diplomat vil sikkert endnu erindres af mange fra sit fleraarige Ophold her som Sekretær ved Legationen. I de tre-fire Aar, der er forløbet siden, har han først været Ambassadesekretær i Madrid og senere i Peru, hvorpaa han for et Aars Tid siden blev forflyttet til Berlin. Med sit store Kendskab til danske Forhold besidder Mr. Wiley de bedste Forudsætninger for paa fyldestgørende Maade at kunne bestride Chargë d'Affaires-Hvervet.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 3. maj 1926).
Fra den engelske Kirke i København blev i Gaar den amerikanske Charge d'affaires Harriman lægravet. Vi bringer ovenfor et Billede af Begravelsen, man ser her Kammerherre Krieger som Repræsentant for Kongen bevidne den nye Charge d'affaire Mr. E. Wiley Kongens Deltagelse. Foto fra Helsingørs Avis 8. maj 1926.
Den amerikanske Diplomats Begravelse i Gaar
Chargé d'affaire Oliver Bishop Harriman blev i Gaar under meget stor Deltagelse begravet fra den engelske Kirke.
Pladsen foran den engelske Kirke i Grønningen var i Gaar Eftermiddags opfyldt af elegante Luksusbiler, ud af hvilke sortklædte Damer og Herrer stod og begav sig ind i Kirken, hvor de indenfor Indgangen modtoges af den amerikanske Chargé d affaires, John Wiley, der er kommen hertil fra Berlin for at varetage Forretningerne efter sin afdøde Kollega, Oliver Bishop Harriman.
Den afdøde Diplomats svære Egetræskiste stod under Korets Spidsbuehvælving, dækket af et mægtigt Stjernebanner. Kisten var omgivet af en hel Palmelund og Kandelabrer med viftende Stearinlys, der skinnede gulligt mod den mørkegrønne Baggrund.
Det dunkle Kirkerum, hvor Solens Straaler holdes ude alfprægtige Vinduesmalerier, fyldtes lidt efter lidt af en meget celeber Forsamling. Nærmest Kisten sad Kammerherre Krieger som Repræsentant for Kongen, medens Kabinetssekretær C. P. M. Hansen repræsenterede Dronningen. Paa de øverste Stolerækker saas saa godt som alle de herværende udenlandske Gesandter med deres Doyen, den belgiske Gesandt, Mons. Allart, i Spidsen. Enkekejserinde Dagmar var repræsenteret af Fyrst Dolguruki, og endvidere saas den tidligere russiske Minister, Baron Meyendorff. Af de danske Ministre var Statsminister Stauning og Udenrigsminister, Grev Moltke til Stede. Fra Udenrigsministeriet mødte Afdelingschef Valeur, og baade den kommanderende General, Generalløjtnant Ellis Wolff, og Viceadmiral Konow havde givet Møde, ligeledes Københavns Kommandant, Generalmajor Nyholm, ligesom Overpræsident Jensen og Borgerrepræsentationens Formand, Landstingsmand J. A. Hansen, var i Følget.
De fremmede Diplomater var alle i Redingote med Undtagelse af den amerikanske Militærattache, der var i Uniform. De danske Officerer var ogsaa i Uniform; men ellers var Paaklædningen civil Formiddagsdress.
Et pragtfuldt Blomsterflor.
Der duftede af Fornar i Kirken, fra Blomsterne, der smykkede Alteret og Prædikestolen, og fra de mange pragtfulde Kranse. Der var Kranse fra Kongen og Dronningen, Prins Gustav, Prins og Prinsesse Axel, Prins og Prinsesse Viggo, Storfyrstinderne Xenia og Olga, og alle Gesandtskaber og legationer her i Byen. Brede Silkebaand i alle Nationers Farver saas Side om Side ned ad Midtergulvet og paa Stolerækkerne. Der var ogsaa en Krans fra Fællesrepræsentationen for Dansk Industri og Haandværk. Det var en lille Formue i Blomster, og der maatte flere Vogne til at køre dem fra Kirken ud paa Kirkegaarden.
Sørgehøjtideligheden begynder.
Nu fyldte Orgelets Toner Kirkerummet, og medens alle rejste sig, bevægede en hvidklædt Procession sig op gennem Kirken. Det var Korets Medlemmer med de smaa Kordrenge forrest, og blandt Korets voksne Medlemmer genkendte man Operasanger Jørn Nielsen, der som Dreng har været i Koret, og som man derfor endnu sender Bud efter ved højtidelige Lejligheder.
Processionen sluttedes af Kirkens Præst, den gamle, ærværdige Rev. Mortimer Kennedy, der paa sin hvide Præstedragt bar Dannebrogsordenens Ridderkors. Koret tog Plads ved Kistens ene Side og Præsten ved den anden, hvor han, snart staaende, snart knælende, bad Ritualets Bønner, medens Koret svarede ham og først sang "Nearer, my God, to Thee" paa en Melodi, som ikke er saa iørefaldende som den, vi kender herhjemme fra "Titanic's Undergang, og tilsidst "Lead, kindly Light", der sluttedes med Handels pragtfulde Sørgemarch, under hvilken Kisten blev baaret ud af Kirken af uniformerede Ligbærere.
Nogen Tale over den Døde blev ikke holdt. Da Følget forlod Kirken, stod Mr. Wiley ude i Forhallen og takkede hver enkelt.
Paa Vestre Kirkegaard.
Fulgt af en halv Snes Biler med det amerikanske Gesandtskabs Medlemmer med Damer og en Del at den Afdødes yngre Kolleger fra de andre Legationer kørte Ligvognen med Kisten ud til Vestre Kirkegaard, hvor den amerikanske Regering, som bekostede Begravelsen, har købt et stort Gravsted. Det er beliggende umiddelbart bag Kapellet og har kostet 3000 Kr. Den unge Diplomat vil dog vist kun foreløbig komme til at hvile i dansk Jord. Hans Lig er bleven balsameret paa Retsmedicinsk Institut, og det er Meningen, at det en Gang skal sendes til Amerika. Liget er i en Zinkkiste, og Egetræskisten udenom den er tre Tommer tyk, saa den kan nok i nogle Aar modstaa Jordens Indvirkning.
Pastor Kennedy, der i sin hvide Præstedragt med den mærkelige sorte Hue paa Hovedet virkede underlig fremmedartet ude paa Kirkegaarden med de mange danske Navne paa Gravstenene, forrettede Jordpaakastelsen, hvad der skete, før Kisten var sænket i Graven, da han, gammel som han er, lider af Svimmelhed og ikke tør gaa op ved en aaben Grav. Saa sænkede Ligbærerne Kisten i Graven. Solen skinnede, og Fuglene sang. Den unge Amerikaner hviler nu midt i det danske spirende Foraar, og snart vil Græsset gro grønt og frodigt paa hans Grav mange Hundrede Mil fra hans Hjemstavn og dem, der havde ham kær.
(København 8. maj 1926).
Oliver Bishop Harrimans gravsted på Vestre Kirkegård afd. H-11-61. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Til ære for ham indstiftede moderen Elizabeth Templeton Bishop Harriman AFSA Scholarship Fund med 25.000 $ (svarende til 435.000 2024-$). Gravstedet eksisterer stadig. Om liget blev fragtet til USA har hverken kunnet be- eller afkræftes.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar