Sophus August Falck blev uddannet som bøssemager på hærens geværfabrik. Mellem 1884 og 1906 rejste han til USA og Rusland og etablerede virksomheder til fremstilling af havepavilloner og træbygninger (hospitalsbarakker, lagerbygninger, drivhuse), bl.a. Sønderbro teater.
I 1906 startede han en studenterambulance, hvad der var starten på redningsstationer (Ny Kongensgade 15, 1909-1916 nr. 9 og endelig i Tietgensgade). Senere også i Odense 1919, Ålborg 1920, Svendborg 1924, Gentofte 1926 og brandkorps for de tilgrænsende landkommuner (zonebrandvagter). De blev i 1921 sammensluttet i De Danske Redningskorps Fællesforbund med en brand- og redningsskole (1923).
Han døde den 29. juli 1926.
Dødsfald.
Sophus Falck.
I en Alder af 62 Aar er Generaldirektør for Redningskorpset, Sophus Falck, afgaaet ved Døden paa Københavns Amtssygehus, hvor han for kort Tid siden blev indlagt.
Sophus Falck er født i København den 15. November 1864 og var Søn af den gamle Tobaksfabrikant Falck.
Som Dreng kom han i Smedelære og blev senere ansat paa Hærens Tøjhus, hvor han fik Uddannelse som Bøssemager. Efter bestaaet Svendeprøve aabnede han sin egen Smedemesterforretning i den indre By.
Da den russisk-japanske Krig i 1904 udbrød, kom Sophus Falck i Forbindelse med den daværende Kejserinde Dagmar, og hun sørgede for, at han kom til Østsibirien, hvor han byggede Lazaretter og Barakker til Soldaterne. i denne Anledning blev han iøvrigt dekoreret med det russiske røde Kors' Ærestegn.
Da Falck vendte tilbage fra Rusland, fik han Idéen til al oprette det københavnske Redningskorps.
Den 3. Oktober 1906 aabnede Falck da den første Redningsstation i Ejendommen, Ny Kongensgade 15. Det var under meget primitive Forhold, man begyndte. Falck havde vel næppe mere en 4-5 Mand under sig. Udrykningen foregik pr. Motorcykle og rigtig Cykle med Bærelad,
I de 20 Aar der er gaaet har Sophus Falck udført et utrætteligt Arbejde for at føre sin Idé til Sejr, og nu da han ikke er mere, skal det siges, at han virkelig har naaet at fuldføre sit Livs Maal. Redningskorpset er blevet en Institution, man ikke mere kan undvære.
Sophus Falck efterlader sig Hustru og Sønnerne Rudolph, William og Harry, der alle er ansatte indenfor Redningskorpset. H-m
(B. T. 30. Juli 1926).
Overdirektør Sophus Falck død.
I Aftes Kl. 9 er Overdirektør Sophus Falck, Redningskorpset, død paa Københavns Amtssygehus, 61 Aar gammel.
Meddelelsen om Direktør Falcks Død vil vække Sorg i vide Kredse, fordi han var en Mand, der havde mange Venner. Han havde vundet dem ved sit gode Hjerte.
Sophus Falck blev kun 61 Aar gl., men han var en af dem, der brugte sit Liv, altid i Aktivitet, altid kampberedt, altid Fyr og Flamme for en eller anden Sag.
Efter en Ungdom i Amerika, om hvilken han havde mange Eventyr at fortælle, kom han tilbage til Danmark, og under den russisk-japanske Krig fik han sit "Gennembrud", idet han indrettede Hospitaler for Kejserinde Dagmar. Men Københavns kendte "Redningsfalck" blev han først i 1906, da han oprettede sin Redningsstation i Ny Kongensg. 15. Man husker endnu hans røde Automobiler, som fo'r gennem Gaden med saa megen Støj som muligt. Han havde set sig for, mens han var i Amerika - Falck saa sig altid godt for - , og fra den Tid havde Tanken om et Redningskorps ligget i hans Sind og modnet. Mange har smilet ad Falcks paagaaende Reklame. Men han naaede, hvad han vilde. Selv de, der smilte ad ham, véd, at de i en vanskelig Situation skal "ringe til Falck".
Af disse røde, støjende Vogne blev en stor Institution. Nu høres Falcks Udrykningssignaler Dagen igennem paa Gaden, og Landet over findes Redningsstationer - og midt i det Hele sad stadig Falck, den gamle Overdirektør, og ledede det Hele og var med i alt. Og "den Gamle" var den raskeste af dem alle.
Hans Kælebarn var Zonebrandvæsenet. Det var hans Drøm at omspænde hele Landet med et saadant Brandvæsen. Ved sin Død havde han endnu ikke naaet sit Maal, men han var paa Vej til det.
Overdirektør Falck var en god Mand. Hans Korps kørte for Rige og Fattige - men med den Forskel, at til de Fattige blev der ikke skrevet Regning ud. En betydningsfuld Indsats var hans Hjælpearbejde ved Vigerslevulykken. Det er et særligt Kapitel i hans Arbejdes Historie, som han dvælede ved med Stolthed, og han gjorde en vigtig Indsats i den Kommission, der traf en ny Ordning for Statsbanernes Redningsmateriel.
En smart Mand var Direktør Falck, men han var tillige et Hjertemenneske. Indenfor Dyrebeskyttelsen gjorde han et godt Arbejde - selv om han var den Mand i Landet, der har været Anstifter at de fleste Dyremord, nemlig da han i 1913 startede Kampen mod Fluerne. Ogsaa den Gang smilede man - men han naaede alligevel at vække Folks Forstaaelse af Fluefaren.
Et Hjertemenneske var han, hjælpsom, undertiden buldrende, men god. Han kunde, naar det kneb, tage fat lige saa godt som sine Folk - og han gjorde det - Han var for saa vidt den ideelle Leder af et Redningskorps, fordi han selv var den fødte Redningsmand. Han drømte om at gøre Danskerne til en Nation at "Redningsmænd", og et Led i denne Bestræbelse var Redningsskolen i det gamle Krudttaarn.
Sophus Falck havde i Aarenes Løb faaet adskillige Diplomer, Medaljer og Ordener, og han var Ridder af Dannebrog - men det eneste, han virkelig brød sig om, fik han aldrig: Fortjenstmedaljen.
Han var en kendt Skikkelse i København - ikke det København, der morer sig, men i det København, der arbejder. Hans Liv var fra først til sidst Arbejde, han var en Mand, der elskede sin Pligt og nidrig svigtede den, og hvad han blev til, blev han ved egen Kraft. Det gør ham ikke ringere, at han har arbejdet sig op fra intet, og selv om dette self-made prægede ham hele hans Liv, vil hans Værk staa efter ham.
Tre Sønner af ham staar som Ledere indenfor Redningskorpset i København, Odense og Svendborg.
For nogle faa Dage siden maatte han som meddelt lade sig indlægge paa Københavns Amtssygehus lidende af en ondartet Mavesygdom. Hertil kom en Lungebetændelse, og i Aftes Kl. 9 sov han stille ind.
*
Falck byggede i sin Tid Sønderbros Teater. Det gik meget hurtigt og ved den Lejlighed dukkede for første Gang Ordet "Amagerkansk" op.
- Det gik i en Fart! sagde man til Falck.
- Ja, det er ogsaa bygget paa amagerkansk Facon! svarede han pr. omgaaende.
*
Han var som bekendt ikke bange ror at tage fat. Engang for mange Aar tilbage brændte det en Vinterdag i en gammel Bygning i den indre By. Situationen saa lidt kritisk ud et Øjeblik, og en Brandofficer, der havde et Par hvide Molskindshandsker paa, fod falde den Bemærkning:
- Hvad skal vi gøre?
I det samme kom Falck ud paa Brandstedet, snavset og sort som en Neger. Han hørte Brandofficerens Bemærkning og straks faldt Svaret:
- Det ska' jeg sige Dem. Smid de hvide Vanter og ta' fat som jeg, saa ska' vi snart klare den Butik.
*
Oprindelig var Falck udlært som Bøssemager paa Hærens Rustkammer; men den Bestilling gik han hurtig fra og startede en Smedeforretning i Borgergade.
*
Til at begynde med gik det smaat med Redningskorpset; men saa kom "Blæksprutten" et Aar med et Helside-billede, der gjorde rigtig løjer med Falck.
- Bravo! sagde han og lo hjerteligt. Nu skal det nok gaa! Nu er man kommet i Blæksprutten!
Og Billedet fik en gylden Ramme og hænger den Dag i Dag paa Korpsets Kontor.
(København 30. juli 1926)
Direktør Sophus Falck død.
Stifteren af de danske Redningskorps, Overdirektør Sophus Falck, er i Aftes Kl. 9 afgaaet ved Døden, knapt 62 Aar gammel.
Med Sophus Falck er en af Københavns kendte Skikkelser gaaet bort. Hans Virksomhed er i den Grad inde paa Livet af os alle, at hans Navn allerede i en længere Aarrække saa at sige dagligt og ofte flere Gange har maattet fremtræde i Aviserne.
Sophus Falck har ført er meget urolig Tilværelse. Efter sin Konfirmation blev han sat i Bøssemagerlære paa Hærens Værksteder. Senere rejste han til Amerika, hvor han i flere Aar gennemtrawlede Staterne. I en længere Periode arbejdede han paa Singers store Symaskinefabrik, og her fik han den første Impuls til den store Virksomhed, han senere har skabt her i Landet. Medens han arbejdede hos Singer, opstod der en Kæmpebrand i Nærheden, og han fik da Idéen til, et Redningskorps i Danmark, da han saa, at Amerikanerne var udstyrede med alle de Hjælpemidler, som det danske Redningskorps nu er i Besiddelse af.
Da han vendte tilbage til Danmark, begyndte han som Smedemester: senere startede han en Havemøbel- og Pavillonfabrik. Saa kom den russisk-japanske Krig. og han kom da i Forbindelse med Enkekejserinde Dagmar, og paa hendes Initiativ tog han til Manschuriet, hvor han byggede Ambulancestationer. Paa Hjemvejen herfra overværede han i det daværende St. Petersborg en mægtig Brand, og han besluttede sig nu til at gøre Alvor af sin Tanke om at skabe et Redningsvæsen.
Da han kom hjem, arbejdede han med sin Plan, og i 1906 startede han Redningskorpset under ret beskedne Former: men senere maatte han Gang paa Gang udvide Virksomheden, til den nu er blevet landsomfattende.
I Oktober 1916 flyttede Redningskorpset til Tietgensgade, hvor der nu er Hovedstation og Administration. Hovedstationer findes desuden i Odense fra 1919, i Aalborg fra 1920 og i Svendborg fra 1925. Flere Stationer er under Forberedelse.
Siden 1923 har Falck med hele den for ham karakteristiske Iver arbejdet for Oprettelse af Zonebrandvæsen, og det lykkedes ham at gennemføre sin Idé over det meste af Sjælland, og Resten af Landet kommer nok med efterhaanden.
For et Par Aar siden oprettede han Brand- og Redningsskolen paa Krudttaarnsvej. og den har han haft megen Glæde af. Der er her afholdt flere Kursus baade for Landsmænd og Udlændinge.
Det er imidlertid ikke Ambulanceafdelingen, der er den mest omfattende. Det er derimod Entreprenørafdelingen. Saasnart der sker et Færdselsuheld, er denne Afdeling parat til at rykke ud, og skal der foretages større Arbejder som Oprydning paa et Brandsted eller Flytning af temmelig uhandlelige Ting, kan man altid være sikker paa, at Falcks Folk kan klare Affæren. Sophus Falck har her skabt en Virksomhed, der er af uvurderlig Betydning.
Af andre Ting, man vil erindre om Afdøde, er den af ham i 1913 startede Fluekrig. Den blev modtaget med Smil, og den druknede i Ligegyldighed. I de senere Aar har man ikke mærket noget til denne Krig med de generende Insekter; men kort forinden sin Sygdom har Falck planlagt et nyt Felttog, der sikkert vil blive foretaget af hans Efterfølgere,
Om Sophus Falcks Person hersker der kun en Mening. Han var en jævn og yderet bramfri Mand. Bag hans ofte noget støjende Væsen bankede et varmt Hjerte, og det er egentlig det, der har været Drivfjederen i hele hans Virksomhed. Han vilde komme alle til Hjælp, og han ønskede altid, at Hjælpen var klar til at rykke ud, naar Meldingen kom.
En self-made-Mand var han, og dette forklarer, at han ofte stillede større Krav til sine Folk, end de kunde honorere. De havde ikke, som han, prøvet et langt Liv i Uro og Jag baade ude og hjemme, men de vil alle mindes deres gamle Chef med Agtelse og Venlighed.
Sophus Falck efterlader sig tre Sønner, der alle er ansatte i Korpset. Den ældste, Rudolph Falck, bor I København øg leder Salgsafdelingen, den næstældste, William, leder Afdelingen paa Fyn, medens den yngste Søn, Harry, er ansat i den tekniske Afdeling.
Hvem bliver Chef for Redningskorpset?
Hvem der skal være den gamle Overdirektørs Efterfølger som Leder af det betydningsfulde Foretagende kan endnu ikke siges, men der kan næppe være Tvivl om, at Underdirektør Axel Jensen, der nu leder Entreprenørafdelingen. vil være den rette Mand paa Pladsen, og hans nærmeste Konkurrent maa være Underdirektør Erik Christiansen, der leder Afdelingen i Nordjylland.
Under alle Omstændigheder vil det blive vanskeligt at erstatte Sophus Falck; thi hans Betydning bestod ikke alene i, at han startede og ledede Korpset, men tillige og ikke mindst i, at han havde en saa bundfældet Tro paa sin Sag, at han kunde faa alle, han talte med, til at interessere sig for Korpset og dets Arbejde. Dines,
*
Sophus Falck har i de senere Aar Haft en alvorlig Mavelidelse, men han undte sig aldrig Ro til at vinde Helbredelse. Efter en Rejse til Filialstationerne maatte han gaa til Sengs.
Han rejste sig dog igen, men fik et Tilbagefald, som tvang ham paa Sygelejet, hvorfra han altsaa ikke rejste sig mere.
*
Direktør Falck var ikke alene en landskendt Mand. Han var kendt langt ud over Landets Grænser, og paa hans Kontor hænger Diplomer fra mange Lande, der har givet ham en eller anden Hæderstitel for hans initiativrige Arbejde.
*
I de sidste Maaneder har det været hans Drøm at forevise Offentligheden den nye Skole og Station paa Ørnegaarden, og det var en af hans sidste Tanker, at han ikke fik Lov til at opleve dette Maal.
*
Blandt Røde Kors Venner i Ind- og Udland var han kendt og skattet, og han modtog mange Dotationer fra disse, ligesom han var Æresmedlem af de danske Dyreværnsforeninger, der navnligt hyldede ham paa hans 60 Aars Fødselsdag for 2 Aar siden.
(Social-Demokraten 30. juli 1926).
Direktør Falcks Jordefærd.
Igaar Middags begravedes som refereret i vor Aftenudgave, Direktør Sophus Falck fra Holmens Kirke under stor Deltagelse. Funktionærer fra de af ham stiftede Institutioner i Hovedstad og Provins viste deres afdøde Chef den sidste Ære, og til Baaren var sendt op mod et Hundrede signerede Kranse fra Autoriteter og Institutioner I-andet over samt fra Medlemmer af Kongefamilien.
I det store Følge bemærkedes Ligeledes Repræsentanter for Autoriteterne og for Redningskorpsene Landet over. Pastor Hornbeck holdt Talen, Operasanger Holger Bruusgaard sang "Der flyver saa mange Fugle", og Violinisten Axel Schiøler spillede Godards "Berceuse".
Paa en af Redningskorpsets Udrykningsvogne kørtes Kisten til Vestre Kirkegaard. Paa Vejen passeredes Redningskorpsets Station i Tietgensgade: foran Stationen stod Funktionærer opstillede, og paa Kirkegaarden bar to Hold af Korpsets Funktionærer Kisten til Graven.
(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 5. august 1926)
Overdirektør Sophus August Falck. R. af D. 15.11.1864-29.7.1926. Stifter af Redningskorpset. Gravsted på Vestre Kirkegård. Foto Erik Nicolaisen Høy.
Korpset fortsatte under ledelse af sønnerne Rudolf (1890-1933), Harry (1892-1961) og William (1894-1966).
Ingen kommentarer:
Send en kommentar