Allinge, den 13. April.
Igaar nedlagdes Arbejdet for Strækstenhuggernes, Kløvernes og Brostenshuggernes Vedkommende, medens Læredrengene, Arbejdsmændene og Rosslagerne fortsætte, saa længe Mestrene kunne skaffe dem Arbejde, og det kan være vanskeligt nok, hvis Striken trækker ud. Hvis Stenhuggerne ikke falde til Føje og indse, at Mestrene ikke have stillet uberettigede Krav, saa vil Konflikten maaske strække sig til næste Foraar, naar nemlig den svenske Priskurant kommer til Forhandling; thi da er der jo Sandsynlighed for, at denne bliver sat op, hvorved de bornholmske Arbejdsgivere faa større Chancer for at kunne klare sig i Konkurrenen med de svenske. Indtil da maa Stenhuggerne suge paa Lappen og tære paa Strikekassen, hvis de ikke imidlertid blive kjede af at maatte klare sig med 1½ Kr. om Dagen, naar der bydes dem Lejlighed til at faa det dobbelte eller tre dobbelte.
Arbejdsnedlæggelsen foregik meget højtidelig. En Deputation paa 4-6 Medlemmer af Fagforeningen indfandt sig hos hver enkelt Mester og forespurgte, om denne fastholdt 10 pCt. Reduktion i Priskuranten, hvorpaa Arbejdsnedlæggelsen dekreteredes fra samme Dag. Dog vedtog Fagforeningen igaar, at det maatte tillades de enkelte stenhuggere at fuldføre det Arbejde, de havde paabegyndt.
Som Svar paa Mestrenes Bebudelse Nedsættelse i Priskuranten fremkom Fagforeningen i Februar med et Krav paa Lønforhøjelse paa en Del af de Satser, som Mestrene havde ladet staa uforandrede eller kun foretaget en lille Nedsættelse med, hvorved de rimeligvis haabede at ophæve Virkningen af Mestrenes Forslag. At det ikke var Meningen at skrue Lønnen ved denne Lejlighed, sees bedst af, at de under Forhandlingen tilbød 5 Procent Nedsættelse.
Imidlertid knyttede de til disse 5 pCt et Par Betingelser, som mestrene paa ingen maade vilde gaa ind paa. Skulde en Arbejder vente paa en Sten, eller der paa en eller anden Maade ikke var noget Arbejde forhaanden, skulde Mesteren betale "Ventepenge"; tidligere har Arbejderen selv baaret Risikoen for den Sten, han arbejdede med; nu forlangte de, at Arbejdsgivererne skulde overtage denne, ligegyldigt enten Stenen blev ødelagt ved Uagtsomhed og Udygtighed, eller det skete uforskyldt. Dette sidste Tilfælde indtræder af og til og er meget kjedeligt for Arbejderen, som saaledes gaar Glip af sin Fortjeneste. Paa den raa Sten var der Intet at opdage; efter en Del Hugning viser der sig maaske en Flave i Stenen, og at hans Arbejde er spildt. Nu vilde Fagforeningen, at Mesteren skulde overtage det hele Ansvar.
Under Forhandlingen spillede Lærekontrakterne ogsaa en stor Rolle, idet Arbejdernes Repræsentanter fordrede disse indførte i alle Fag. Arbejdsgiverne gik ind paa Forlangendet for Strækstenshuggerne, men ikke for Kløverne og Brostenshuggerne, idet de hævdede, at Lærekontrakten ofte blev misbrugt. Ifølge en saadan Kontrakt skulle alle staa tre Aar i Lære, og for Strækstensfaget kan der godt tiltrænges en saadan, skjøndt ingen af de nuværende Stenhuggere har gjennemgaaet denne Læretid, og i disse tre Aar betale 10 pCt. af deres Fortjeneste til den Læremester, under hvem de have stillet sig. Vil en ældre gift Mand f. Ex. begynde at slaa Brosten, som der ikke skal saa lang Uddannelse til, maa han først staa 3 Aar i Lære. Er der tilfældig intet Arbejde til en Strækstenshugger, maa han ikke slaa Brosten, før han har staaet 3 Aar i Lære ogsaa i dette Fag, uagtet en habil Strækstenshugger selvfølgelig ogsaa kan slaa Brosten.
Arbejdernes Hensigt med deres Forslag var nok at gjøre deres Bestilling strengt fagmæssig, hvorved de vilde blive satte i Stand til bedre at stoppe eller i det mindste regulere Tilgangen til Faget. En Strike vilde jo nemlig ikke nytte noget, hvis Alle og Enhver kunde erstatte deres forladte Plads, og uden Strike ingen Lønforhøjelse, er jo den almindelige Tankegang.
Striken er nu etableret, og skjøndt der findes nogle Stenhuggere udenfor Fagforeningen, er det et stort Spørgsmaal, om disse faa Lov at arbejde for Fagforeningen, som naturligvis vil lægge et voldsomt Pres paa dem. Det er ikke godt at vide, hvorledes det vil gaa, naar nu de ca. 100 Mand Polakker, som der har været Tale om at indkalde til Hammerværket til Erstatning for de Strikede, komme. Vi faa vel Spektakler. Vi have ellers hidtil levet under patriarkalske Forhold her paa Bornholm. "Social demokraten" har først for nylig faaet rigtig Indpas her, ligesom den egentlige Agitation ikke er gammel af Aar. Men nu skal der tages fat for Alvor; fra 1. April udgaaer "Bornholms Socialdemokrat" i Rønne, og den skal nok lære Bornholmerne, at Mester og Arbejder ikke have samme Interesse, som man i sin uskyldige Enfoldighed altid har troet her paa Bornholm.
M.
(Nationaltidende 19. april 1902).
Se også indslaget om mødet i Allinge i maj 1902 med kommentar om udfaldet af strejken.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar