08 juni 2025

Hvorledes foregår en psykoteknisk Undersøgelse? (Efterskrift til Politivennen)

Et Besøg i psykoteknisk Laboratorium

MAN HAR fornylig diskuteret den praktiske Betydning af Københavns psykotekniske Laboratorium.

Som bekendt kan enhver Dreng, der er færdig med sin Skolegang, her faa sine Evner og deres Begrænsning videnskabelig undersøgt.

Modstandere af det psykoteknisk  Laboratorium har hævdet, at man aldrig - og navnlig ikke ved Hjælp af Maskiner - paa Forhaand kan sige, hvad en Dreng egner sig til at være, da Flid, Udholdenhed, Ærgerrighed, Fremdrift o.s.v. vil spille ind.

Formaalet med det psykotekniske Laboratorium er imidlertid slet ikke at sætte enhver paa sin rette Plads. Sund Fornuft siger jo, at et Menneske udmærket kan egne sig fortræffeligt til flere forskellige Ting.

Nej! det psykotekniske Laboratorium har et Motto, der har et langt videre Perspektiv, nemlig: inden paa den gale Plads.

Det er her, Indsatsen gøres, og allerede nu - blot 8 Aar efter laboratoriets Oprettelse - kan det opvise smukke Resultater. 

Lige saa naturligt, som at et Menneske kan egne sig lige godt til flere forskellige Stillinger, lige saa selvfølgeligt er det, at det ikke egner sig for en Række andre. Her blot et Par Eksempler - plukket ud tilfældigt af "Bunken".

En Dreng var blevet sat i Lære som Finmekaniker, men efter et halvt Aars Tid maatte han opgive det, fordi han havde Haandsved og de Ting, han bearbejdede, derfor rustede mellem Fingrene paa ham.

En anden Dreng havde taget Hyre som Jungmand, men da han et Par Aar senere skulde ind paa Styrmandsskolen, opdagedes der en ret udpræget Nærsynethed. Saa var den Vej lukket.

Endelig var en Dreng kommet i Lære som Cigarruller, men Gang efter Gang viste det sig, at hans Fingerfærdighed langtfra var paa Højde med Kammeraternes.

Som Læseren ser, er det ikke nødvendigt at ty til saadanne Yderligheder som Tilfældet med den farveblinde Lærling i Farvebutiken for at finde virkelig Begrundelse for det psykotekniske laboratoriums Eksistens. Det er den Slags Fejltagelser, som en Undersøgelse forebygger.

Magister Bahnsen i Færd med at underkaste en ung Mand den psykotekniske Undersøgelse.

Men hvordan foregaar nu denne Undersøgelse? Der raader mærkelige Vrangforestillinger herom. Ja, en Provinsavis antydede endog en Dag, at den foregik paa en Maade, at Drengen blev sat ind i en mægtig Kasse og herinde blev røntgenfotograferet.

Det er en noget anden Opfattelse, man faar, naar man en Dag aflægger "Gerningsstedet" et Besøg. Laboratoriet har til Huse i det gamle Vartovs Bygning og ledes som bekendt af Magister Poul Bahnsen.

Først bliver Drengen underkastet en grundig Lægeundersøgelse, der først og fremmest tager Sigte paa Øjne, Hjerte og Lunger.

Den første Prøve er tilsyneladende ret barnlig, men ikke desto mindre temmelig afgørende for to Punkter Hukommelsen og Taalmodigheden. Drengen faar nemlig udleveret en Æske Klodser, og efter at have set dem ligge rigtigt i Kassen, skal han selv prøve paa at faa dem anbragt. Nogle Drenge bliver hidsige, naar Forsøget mislykkes i de første Omgange, andre kan omtrent huske Klodsernes Stilling i Æsken, flere opgiver Nedlægningen o.s.v.

Dernæst faar Drengen udleveret en Tøjklemme, der er gaaet fra hinanden. Nu skal han prøve sin Fingerfærdighed ved at sætte den sammen igen.

Saa anbringes han foran et Tremometer, for at man kan se, om hans Haandelag er i Orden. Han faar i Haanden en Metalstift, som han skal føre gennem en Række Riller og Huller uden at berøre Randen. Ryster han paa Haanden, saa Stiften rører Metalpladen, tændes en lille Lampe henne paa Siden, og man kan altsaa ganske tydeligt afgøre, hvor mange Gange Drengen kommer godt fra det, og Optællingen af Berøringerne kan efter denne Prøve, som efter alle de andre sammenregnes med de andre sammenregnes, saaledes at man ogsaa faar Forholdet mellem den enkelte Drengs Præstation og den gennemsnitlige Præstation.

Man prøver herefter, om Drengen kan slaa en Række Hammerslag med lige stor Styrke. Fornemmelsen over for sin egen Kraft er en meget vigtig Evne hos Smede og Snedkere f. Eks. som maa kunne afpasse Slagenes Styrke.

Saa er vi naaet til Prøven paa, om Drengen kan arbejde med begge Hænder samtidig. Det gælder om at dreje paa to Haandtag samtidig i et ganske bestemt med for hver Haand stadig skiftende Tempo, saaledes at en Metalplade, hvorpaa der er tegnet en Figur, bevæger sig hen under en Skrivestift, saaledes at denne tegner den punkterede Linie.

Øjemaalet har jo i en Mængde Virksomheder stor Betydning. Her forsøger man at lade Drengen paa Øjemaal finde Centrum I en Cirkel og tegne en ret Vinkel og endelig dele en Linie lige midt over.

Aandsnærværelse er jo heller ikke overflødig i vore Dage, hvor bl. a. Trafiken kræver den daglig. Det er af afgørende Betydning at kunne reagere hurtigt.

Paa et Apparat, so Drengen nu sættes foran, kan man med en Hundrededel Sekunds Nøjaglighed maale den Tid, et Menneske er om at opfatte et Stopsignal og reagere med den forlangte Bevægelse.

Naar Drengen er naaet hertil, er den væsentligste Del af Prøven overstaaet. Der sluttes af med et Par Hukommelsesforsøg. Magister Bahnsen nævner en Række Ord, der ikke direkte har Forbindelse med hverandre, og Drengen skal saa søge at genfortælle dem.

Naar Prøven er færdig, kan Magisteren afgøre, hvad den Dreng Ikke egner sig til - og hermed er meget vundet, meget Tidsspilde og mange Skuffelser forebygget.

Nix.

(Social-Demokraten 29. maj 1932)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar