17 februar 2026

Kay Ulrich. (Efterskrift til Politivennen)

Gymnastikskolens Chef.

Kay Ulrich

Det er altid en idrætsinteresseret Officer der residerer i Stokhusgade 3. Engang var det Boldspil Eksperten Hilarius Kalkau, senere blev Kaptain Bondo, Manden med de alsidige Idrætinteresser, Gymnastikskolens Chef og nu har Oberstløjtnant Kay Ulrich været det i 6 Aar

Især i Gymnastikforeningerne ved man, hvad Idrætten skylder Gymnatikskolens Navne som Mellgaard Danielsen og Kjærby. Gymnastikturneringernes berømteste, er uddanet derinde - indtil Statens Gymnastik-Institut kom, var det Landets eneste Uddannelsesanstalt for Idræts-Pædagoger.

Idrætten vilde dog ogsaa staa i Taknemlighedsgæld til Ulrich selv om han ikke var Gymnastikskolens interesserede Chef. Fra 198 var han nemlig i seks Aar Indehaver af et Gymnastik- og Fægteinstitut i de gamle "romerske, varme, elektriske Dampdouche og Bassinbade" i Tordenskjoldsgade og ved den Lejlighed introducerede han og Bogtrykker Levison Fægtelærer Mahaut for Kjøbenhavn. Det Institut gav i det hele taget Stødet til en vaagnende Interesse for idrætslig Motion.

Arnold.

(B. T. 18. december 1918)


Kay Ulrich var lillebror til direktør for Krigsministeriet, generalmajor N. B. Ulrich der døde 29. februar 1926 og Bror til Gyrithe Ulrich, leder af Enghavevejens Skole. Han var gift med kammersanger Emilie Ulrich, født Boserup. Om hende se særskilt indslag på denne blog.

Ukendt fotograf: Hærens Gymnastikskole, Stokhusgade 3. Ca. 1900. Bygningen blev nedrevet omkring 1955. Kbhbilleder. Ingen kendte rettigheder.

Gymnastikskolen gik under forskellige navne: 1804-1829 Det militære gymnastiske Institut, 1829-1867 Det kongelige militære gymnastiske Institut, 1867-1938 Gymnastikskolen, 1939-1951 Hærens Gymnastikskole og 1951-2000 Forsvarets Gymnastikskole.


Oberstløjtnant Kay Ulrich.

Mangeaarig Chef for Hærens Gymnastikskole, Oberstløjtnant Kay Ulrich er igaar afgaaet ved Døden i sit Hjem i Stockholmsgade, efter en Maaneds Sygeleje.

Han var født 1806 paa Herregaarden "Juellinge" i Østsjælland, Søn af Forstinspektør paa Grevskabet Bregentved G. A. Ulrich og Hustru, født Kemp. Han var en af de yngste i en stor, dygtig Søskendeflok, hvoraf flere er gaaet bort i forholdsvis tidlig Alder, nemlig Direktør for Krigsministeriet, Generalmajor N. B. Ulrich, Skoleinspektør, Frk. Ulrich og Oversygeplejerske paa Kommunehospitalet, Frk. Ulrich.

Efter i 1885 at være bleven Student fra Rødkilde Katedralskole valgte Kay Ulrich Officersvejen, udnævntes i 1889 til Premierløjtnant i Fodfolket, og avancerede i 1906 til Kaptajn. Fra sin allertidligste Ungdom nærede han en brændende Interesse for Gymnastiken og blev heri en fremragende Udøver, hvad der ypperligt stemte med hele hans friske, frejdige og uforfærdede Naturel. Allerede i 1898 var han Stifter og Leder af et Gymnastik- og Fægteinstitut her i Byen, der vandt stor Søgning, og han blev tidlig Lærer i Gymnastik ved en Række af vore militære Institutioner rundt om, hvor Gymnastik dyrkedes, baade i Ind- og Udland, kom hans Navn i første Række.

For fjorten Aar siden udnævntes Kay Ulrich til Chef for Hærens Gymnastikskole og blev paa denne Post en lige saa anset som afholdt Leder. Han bevarede op gennem Aarene den mest levende Føling med sit Fag, og han uddannede en Række dygtige Lærere, der paa den smukkeste Maade er gaaet i hans Fodspor. Da han i 1916 udnævntes til Oberstløjtnant, overtog han tillige Kommandoen over 39. Reservebataillon og var senere Chef for henholdsvis 1. Batailion og for 48. Bataillon, og til sin Død virkede han som Lærer ved Hærens Officerskole.

Efterretningen om hans Bortgang vil blive modtaget med Vemod af hans mange Venner og utallige Elever, der er spredte i Stillinger over h e Landet, og Deltagelsen vil samle sig om hans Hustru, den sympatiske Kunstnerinde, kgl. Kammersangerinde Fru Emilie Ulrich, født Boserup, og de to Døtre.

- Oberstløjtnant Ulrich var foruden med Dannebrogordenens Ridderkors og Sølvkors tillige dekoreret med italienske, hollandske og svenske Ordener.

(Den til Forsendelse med de Kongelige Brevposter privilegerede Berlingske Politiske og Avertissementstidende 19. juli 1926).



Oberstløjtnant [herefter ulæseligt, men der står vel bl. a. Kay Ulrich 21.12.1866-18.7.1926]. Kammersangerinde Emilie Ulrich, f. Boserup 26.11.1872-31.1.1952. De blev gift 1899. Foto Erik Nicolaisen Høy (2026).

Ingen kommentarer:

Send en kommentar