Indberetninger fra en Elsker af sund Luft og rene Klæder.

Det sidste jeg havde den ære at skrive Dem til om var angående nogle kammerpotters udkastelse af vinduer i Lærkens Gård bag Børsen. Denne uorden er endnu ikke hævet, den selvgjorte rendesten under den hvide gård eksisterer endnu. Dog gør den nu siden frosten har ophørt, ikke så megen skade.

Adskillige gange om ugen om morgenen tidlig har et fruentimmer (som kommer ud fra den ende af Børsen som vender til Knippelsbro) den slemme vane at udkaste et helt bækken fuldt af urenligheder over bolværket i kanalen bag Børsen, da Havnekommissionen har forbudt at der ingen vandhuse må eksistere ved kanalerne, så tror man at burde gøre den opmærksom på denne uorden. Især er sådan lugt om morgenen ikke just behagelig for beboerne omkring kanalen.

Dersom De snart igen får i sinde i Deres blad at ivre imod de udstående vandtude fra tagene som endnu findes mange steder, så vil man herved gøre Dem opmærksom på tå sådanne vandtude som ganske forskrækkelig overskyller de forbigående når det regner. De findes bag Børsen i Slotsholmsgården på nævnte Lærkens Gård.

(Politivennen, Hæfte 9, nr. 107, den 10 Maj 1800, s.1698-1700)

Bøn til Havnekommissionen.

Da jeg med flere af mine medborgere i denne tid hveranden dag har været tilsagt at møde på eksercerhuset på Christianshavn, og vi ved det såkaldte Hovedet i Nyhavn har måttet vente på både længere end vi vel burde, som forårsages for en del af at farvandet mellem nævnte hovede og Christianshavn har været spærret med skibe, og bådene således har haft længere at ro end nødig gjordes, og at man ikke som ellers er brugeligt, er sluppet gennem lige for enden af Nyhavnssidens Hoved ved de fra Holmen liggende bomme, men derimod har måttet krydse over mellem skibene som ligger fortøjet midt for kranen på Holmen hvorved endog enkelte har forlist deres hat, så sendes denne forklaring til efterretning i Deres blad med bedende at De ville vise mig det venskab at indrykke det deri efter bedste skønnende med bøn til Havnekommissionen at den ville sørge for og beordre havnefogden som pligtig at holde farvandet passabelt til alle tider da ellers flere handlende i havnen som ofte bliver forsinkede, ville blive nødsaget til offentlig at føre videre klage over ham.

Denne hindring indtraf i særdeleshed mig og flere den 4. og 5. i denne måned.

(Politivennen, Hæfte 9, nr. 107, den 10 Maj 1800, s.1697-1698)

Nyhavns Hoved. Til venstre Kvæsthusgade. Foto Erik Nicolaisen Høy, 2020.

Indbrud med Tyvenøglen.

Med skræk læser man hveranden stund i aviserne om indbrud og tyveri ved hjælp af falske nøgler. Pågribelsen af Oppenheimer i Løbels Gård *) og af den mestersmed der gav sig af med denne eftergørelse af nøgler, har i stedet for som man skulle formode at kvæle og nedskræmme denne ondskabsgren, givet ligesom signal til en mængde nøgletyverier. Hvilken anledning til frygt for alle bosiddende og endnu mere for logerende der næsten hele dagen må være ude og overlade deres værelser og dør til skæbnen. Så meget frygteligere er dette voksende onde som det næppe er muligt for det mest årvågne politi at arbejde ligefrem imod. Det mest virksomme middel anmelderen tror at finde derimod er at gøre det vanskeligt eller umuligt for tyvene at få nøglerne. Enhver smed som på bestilling eftergjorde en nøgle, burde have bestillerens skriftlige anmodning for i tilfælde at opvise den, ligesom han burde være tilpligtet at forsyne den eftergjorte nøgle med et dertil anskaffet på politikammeret approberet og annonceret stempel der så snart en eftergjort nøgle fandtes hos en tyv, straks påviste smedjen hvori den var gjort. 

Dette ville gøre det meget vanskeligt at lade tyvenøgler gøre af nyt, med mindre smeden selv var medvider i tyveriet. Dernæst foreslår anmelderen at forbyde brugte nøglers falholdelse. Dette tab for jernhandlerne ville ikke betyde meget for dem, men gavne meget i den her omtalte hensigt. De fleste tyvenøgler er sikker købt hos jernkræmmerne og siden tilfilede. En mand i Gothersgade har nyligt fundet i sin gård en sådan gammel efter hans låse tilfilet og næsten færdig nøgle som tyven ved et prøveforsøg formodentlig har tabt. Ved sådant forbud af handel med gamle nøgler standsedes også en industri som en art af småtyve driver, den nemlig at stjæle nøgler som man af vanvare har ladet sidde udenfra i låsen, og det endog når værelset er fuldt af folk da man har haft eksempel på at tyven har drejet låsen for og gået med nøglen. Jernkræmmerne burde tillige være tilholdte at tage til sig og aflevere på politikammeret alle til dem falbudte nøgler. Ligesom det var at ønske at enhver honet finder af en nøgle ville af følelse for medborgeres og egen sikkerhed, aflevere samme på politikammeret hvor den enten ville komme til ejeren eller i det mindste være sikker for tyvehånden.

*) Den pige som pågreb nævnte Oppenheimer forekommer udgiveren at have gjort sig fortjent af publikum, at han undres over endnu ikke i de offentlige blade at have set nogen indbydelse til sammenskud af en opmuntring til hende (der tillige kunne tjene til opmuntring for andre tyende at efterligne denne kække og tro pige) eller at have hørt tale om at nogen offentlig gave er meddelt hende. Han ved dog ikke rettere end at København har et selskab der er stiftet for at opmuntre tyendes troskab. Han synes at erindre at en vis klub før årlig uddelte præmier for ædle og sjældne handlinger. Skulle den omtalte pige herfra ikke have fået nogen agtelsesgave, hvorom han beder sig underrettet, skal en trykt opfordring til et sammenskud i den anledning følge med dette blad, da han smigrer sig med det håb at de medborgere der ved at holde Politivennen viser at borgersikkerheden er dem kær, sikkert ville vise deres yndest for en pige der i disse tider da tjenestepigerne desværre ikke i almindelighed glimrer ved troskab, har givet et så stort og dristigt eksempel på denne så prisværdige dyd.

(Politivennen, Hæfte 9, nr. 106, den 3 Maj 1800, s.1690-1693)

Redacteurens Anmærkning

I Krak 1800 er kun omtalt en Løbel, nemlig "H. W. Løbel, trakteur, hiørnet af Fortunstræde og gl. Strand 252". Det kunne være denne gård.

Mediestream giver nogle spredte indtryk af hvad der er sket. I "De til Forsendelse med Posten allene privilegerede Kiøbenhavnske Tidender" fra 21. marts 1800 omtaltes Oppenheimer som en af 4 undvegne fanger, torsdag den 13. marts 1800:

"Jacob Oppenheimer, af den jødiske Nation, fra Berlin, er omtrent 40 Aar gammel, maadelig af Vext, smal af Skuldre og Been, bleg og mager af Ansigt, samt noget indfalden, ved Øinene har han 2de blaae Streger ned, imod Næsen, han har sorte opbundne Haar, sort Skiæg, er iklæd en fiin bruun Klædes Kiole, en grøn flosset Vest, grømme bredstribede lange Manchiester Buxer og Støvler, samt rund Hat. Hans useende er mørkt og lumskt."

Efter flugten denne notis i "Fyens Stifts Kongelig allene privilegerede Adresse-Avis og Avertissements-Tidende", 28. marts 1800:

"Endnu er den undvigte Jøde Oppenheimer ikke paagrebet. Temmelig paalidelige Efterretninger fortælle, at man har seet ham i Vordingborg, hvor den med ham undvigte Skibskaptain Jørgensen har udgivet sig for en Skipper, hvis Skib var forliist, og hine tre Selskabsbrødre for Skibets Passagerer.- Fra Vordingborg skal Oppenheimer være kommen over til Nakskov, en Dag førend Posten ankom dertil fra Kiøbenhavn: men saasnart han fik Nys om at han og hans Reiseselskab paa det nøieste stod betegnet deri, holdt han det for raadeligst at giøre sig usynlig. Imidlertid har man paa Lolland truffen de fornødne Anstalter til hans Paagribelse."

De tre andre undvegne blev ifølge Kongelig allernaadigst privilegerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender, 9. april 1800, fanget, mens Oppenheimer undslap:

"De tre Arrestantere, som vare undvigte fra Kbhvn. med Jøden Oppenheimer, ere grebne paa Lolland, men denne sidste, som ikke skiøttede om at giøre dem Selskab paa Tilbagerejsen til Hovedstaden, sprang ud af et Vindue i det Huus, hvor de bleve antrufne og undkom lykkelig. Man formoder at han har søgt sin sikkerhed i en nærliggende Skov, hvor man dog snart venter at kunne bemægtige sig hans person."

Der er ikke nogen underretninger om at Oppenheimer skulle være pågrebet. Men i givet fald skulle det altså være lykkedes for ham at undslippe og komme tilbage til København. I Karl Peder Pedersen: "Kontrol over København. Studier i den sene enevældes sikkerhedspoliti 1800-48" omtales han i forbindelse med post. "daværende konstituerede politimester Knudsen bad om at få udleveret alle breve, der evt. måtte ankomme til Jacob Oppenheim, der sad arresteret mistænkt for delagtighed i et tyveri.221". Kilden angives til at værepolitimester Haagens brev til Danske Kancelli, 17. november 1803 (RA. Danske Kancelli. 2. Departement: Brevsager 1803, nr. 2861-2986. Sag nr. 2915). En række af politimesterens udleveringsanmodninger findes også vedlagt Generalpostdirektionens indstilling, 28. december 1803 (RA. Generalpostdirektionen. Danske Sekretariat: Danske konceptforestillinger 1803. Forestilling, 28. december 1803). Disse sager behandles også af Sune Christian Pedersen 2008, s. 264-70. 

En slet Vej paa Falster.

Først i april kom en rejsende med vogmands befordring fra Nykøbing til Stubbekøbing. På Stubbekøbings Nymark blev vogn og heste siddende om natten i et bundløst uføre. Kusken måtte lade alting stå og gå til byen for at vække folk og få lejet andre heste til at optrække de forrige med, samt vogn og læs. Vejen på denne nymark er næsten overalt yderst slet. Ved udskiftningen er dens istandsættelse pålagt enhver efter lodkastning og afmåling. Den mand på hvis vejpart ovennævnte skændige tildragelse skete, gøres herved opmærksom, såvel som de øvrige lodsejere at komme vejen til hjælp, da den næppe ellers i kommende vintre vil kunne passeres.

(Politivennen, Hæfte 9, nr. 106, den 3 Maj 1800, s.1689-1690)

Søæg og Landæg

Til Politivennen

Siden De som jeg af Deres sidste nummer ser, begynder at tage fat på Gammeltorv, denne rede af uretfærdighed, uorden og svineri, som der sikkert kunne skrives mange numre om, så ønskes at de også ville påanke det utilladelige æggesalg, da de æg som føres hertil til søs, opkøbes på skibene i mængder af valby-konerne og sælges som frisklagte æg på torvet. Jeg tror at det burde være skipperne forbudt at sælge til valby-konerne, da det er tydeligt at disse kun køber for atter at udhøkre, og for at udhøkre dem på et sted, hvor man tror kun at finde æg fra nærheden, og hvor de kun falbydes som sådanne. Det ville være den letteste sag at få vidner på, at dette sker, men desværre! hvor få er de som ville underkaste sig den ulejlighed, som følger med en klage til politikammeret for at tjene det almene? Imidlertid måtte der vel kunne udfindes råd mod dette synderi, og De ville forbinde almenheden ved at opgave samme.

(1800, Hæfte 9, nr. 106. 3. maj 1800, s. 1688-1689)

"Det burde være skipperne forbudt at sælge til valby-konerne" (Valby koner på Gammeltorv o. 1800. Senn/Lahde. Københavns Museum.)