Uorden i Lille Kirkestræde.

På hjørnet af denne gade og Admiralgade som er betegnet nr. 220-224, dets fortov har siden august måned været en mødding af ler eller andet snavs som har ligget uforstyrret af de ansvarlige renovationsbetjente. Men i de sidste to måneder temmelig svundet ind, dels ved den jævnlige regn, og dels ved de fodgængere som endnu jævnligere har ved at glide og falde deri, revet det i rendestenen. Dog er der endnu så stor en bunke tilbage at sidste tirsdag da den ved regn hele dagen var blevet glat, gled et velklædt fruentimmer som ville undgå at køres over, tillige med en pige som havde to stegte gæs på et fad og en flaske i hånden, på en gang om i bunken. Fruentimmeret blev ilde tilsølet og pigen blev skåret i armen.

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 135. 22. november 1800, s. 2150)

Offentlige og private Foranstaltninger

Den 14. november har kongen i overensstemmelse med de grunde, på hvilke han den 1. august forbød udførsel af alle slags kornvarer og deraf tilvirket brød, gryn og lignende, fundet det nødvendigt at udstrække dette forbud til indenlandsk brændevin.

Ved et ældre opslag af 7. november er udførsel af kartofler fra hertugdømmerne blevet forbudt, og tillige de ældre forordninger mod opkøb af smør samme sted på ny indskærpet.

Bagerne i København, som havde erklæret sig ude af stand til inden november måneds udgang at forsyne sig med det, ved regl. af 5. juni 1771, befalede forråd af rug, har ved reskript af 31. oktober fået tilladelse at udbøde manglen med andre til brødbagning tjenlige kornsorter, såvel som ærter og kartofler, således at værdierne bliver lige.

Det er pålagt de danske konsuler i England at være opmærksomme på om dansk korn skulle blive indført der, og derom indgive beretning.

En subskription går omkring hos de rige i staden hvorpå enhver kan tegne hvor meget han vil tabe ved et indkøb af korn, som for nedsat pris kunne sælges til de trængende.

Fattigvæsenets bestyrelse har bekendtgjort, at den besidder et ikke ringe forråd af fødevarer hvoraf den, ved hjælp af subskriptionsbidrag, vil besørge brødbagning og madlavning for de fattige.I garderstaldene er der lavet en indretning til at koge rumfordsk suppe til 100 personer. Kedlen dertil er lavet efter en meget god og besparende indretning hos blikkenslager hr. Løser.

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 135. 22. november 1800, s. 2148-2150)

Forslag til Indretninger i de danske Provinskøbstæder

1) Mange fattige i de små købstæder må når de trænger, som især nu kan ses, pantsætte deres indbo, og give 1 skilling af rigsdaleren i ugentlig rente, som er 52 procentsrente. Eller må sælge det for en spotpris, da vi intet assistenshus eller lombard har i provinsen. Da nu kongen selv har fundet det godt for København at have assistenshus, ja endog selv holder det, da pantsætningen er langt mindre skadelig end spotsalg af bohave, når renterne ikke er overdrevne, så tror jeg man burde ønske at det blev i enhver by befalet en embedsmand, eller tilladt en anden mand, alt mod kaution, og efter bestemt rentefod, at holde en lombard. Kapitalen kunne i første fald, under regeringens garanti, af private folk lånes. Nogle af de tagende procent kunne tilfalde enhver bys fattigvæsen.

2) Det ville være meget nyttigt for alle hospitaler og fattiginstitutter i provinsbyerne at indføre den rumfordske suppe, som kunne gives i stedet for penge. Disse sidste anvendes desværre ofte til kaffe og brændevin, hvorimod hele familien lider sult og bliver derved tillige med efterslægten moralsk og fysisk fordærvet. Den skade som brændevin forårsager, især den største klasse af arbejdere og mest de fattige er ubeskrivelig.

3) Da mange folk som er født på landet, bliver købmænd, hvorved disses antal forøges så meget, at de ikke alle kan overleve, og de for nogenlunde at kunne bestå, må tage for store fordele, så var det at ønske, at landboernes for stærke tilstrømning til købstæderne blev forhindret ved en anordning. Da på landet ikke let for mange, i købstæder, der er uden transithandel og uden tilstrækkelige fabrikker sjælden for så folk, opholde sig.

4) Måske ville det ikke være upassende at belønne den mand i hvert stift, som til fabriksarbejde, der for helbredet er uskadeligt, lønner de fleste folk.

5) Brolægningen er i mange små købstæder meget dårlig, fordi enhver husejer skal besørge sit. Når de derimod betalte i forhold, og politimesteren derfor skaffede duelige folk, som arbejdede under hans bestyrelse, så ville arbejdet blive bedre og lettere. Under nuværende indretning kan en privat mand ikke vel bekoste, at lade en god brolægger komme.

Peter Schultz i Varde
Beskikket strandingskommissionær, og priviligeret fabrikentreprenør

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 135. 22. november 1800, s. 2146-2148)

Redacteurens Anmærkning

Suppen får også et par ord med på vejen i artiklen "Om den Rumfordske suppe."  hvor det omtales at den bruges på straffeanstalterne på Christianshavn. Se Politivennen nr. 1191, lørdag den 27. oktober 1838, side 684-685

Om Brandraabningen i Onsdags Aftes.

Den aften blev hele byen på en ubehagelig måde skrålet op af vægterne uden at man af disse kunne få at vide hvor ildebranden var, da de alle sagde de selv ikke vidste det. Da en sådan uvished er utålelig, så blev følgen at hvad der endnu var oppe, løb ud for at få noget at vide, og hvad der havde lagt sig til hvile, klædt sig igen på om ikke for andet, så for uden forkølelse at kunne åbne vinduerne for at spørge de forbigående hvor ilden var. 

Da det nu er umuligt andet end at den vægter der skreg først, jo ved hvor ilden er, og altså kan meddele de øvrige denne efterretning, og da disse ved overalt at udbrede den, kunne opnå deres øjemed at opvække brandfolk og alle som har med branden at gøre, uden at skræmme de øvrige, og da intet stemmer mere med god orden og den nye brandforordning end at gaderne så lidt som muligt opfyldes med uvedkommende folk, så ønskes at det måtte blive pålagt ikke alene den første vægter der skriger, men også alle de øvrige at råde gaderne eller stedet med, fx Brand, Kongens Vaskerhus! Brand Nørregade! osv. hvorved byen ville blive rolig og branden bedre slukkes da nu mange selv af dem som har med den at gøre, først må løbe på lofter eller til Frue Tårn for dog nogenlunde at vide i hvilken kant af byen de skal hen.

(Politivennen 1800, Hæfte 10, nr. 134. 15 November 1800, s 2137-2139)

En forsømmelig Skorstensfejer

Den ansatte skorstensfejer i Københavns Amt forsømmer fuldstændig at komme til nogle af dette amts beboere. Man risikerer sine ejendomme ved sådan en mands efterladenhed. Adskillige på Bernstorffs Gods har lavet den aftale, at han skal feje deres skorstene 4 gange om året. Men han har endnu aldrig opfyldt det løfte. I stedet indfinder han sig kun højst 2 gange om året. Siden marts måned har det ikke været muligt at få ham til at feje, uagtet han godt nok har haft bud her på egnen og ladet indkassere hos husmænd og beboere, hvad han kan tilkomme for at rense disse skorstene. Ved at sende bud til ham, har han svaret for over 4  uger siden at han nok skulle indfinde sig. Men til dato har man ikke set det mindste til ham. Man kunne derfor ønske, at flere af disse mænd blev ansatte i amtet , så ingen slags ildebrand skal opstå på grund af en mands skødesløshed. Og såsom de fleste bygninger er affurerede i brandkasse, er det et betydeligt ansvar, som pådrages fra denne side.

Den 1. nov. 1800

(Politivennen. Hæfte 11, nr. 134. 15. november 1800, s. 2136-2137)