Om fordærvede Risengryn hos adskillige Urtekræmmere.

Man læser altid i aviserne om gode risengryn, men undertiden har man den fortræd at ufornuftige tjenestepiger hjembringer gryn som er ganske fordærvede, blandet med alle slags frø fra ukrudt, brune, uspiselige og usunde og blot til forførelse blandede med nogle få friske gryn. Dette tror man er en slags falsk som burde både forbydes og straffes. Vel vil man måske indvende at ingen nødes til at købe af disse gryn, item at pengene kunne fås tilbage imod at grynenes fulde vægt igen bringes til sælgeren, men er da gangen frem og tilbage for tjenestebuddet og den derved forsømte gerning for herren ikke et sandt tab, og kan det ikke indvendes at grynene er fra en anden eller ikke de samme osv.? Det var at ønske at noget lignende med apotekervisitatsen foretoges i urteboderne en gang imellem, og at den første måtte ske i den egn af staden hvor anmelderen bor. St. Fiolstræde den 4. januar 1801.

(Politivennen. Hefte 11. Nr. 142, 10 januar 1801, s.2257-2258)

Redacteurens Anmærkning

Notitsen var skrevet af K. H. Seidelin, og affødte en reaktion fra urtekræmmer Friborg som blev ordnet ved Forligelseskommisionens mellemkomst, se Politivennen. Hefte 12. Nr. 147, [14 Februar 1801], s.2350-2351. Se der, og læs mere om urtekræmmeren.

Til Københavns Guvernør.

En militær skik tror anmelderen sig pligtig at gøre guvernøren i København opmærksom på i den fulde overbevisning at samme vil blive forandret. Det er nemlig at officererne ved vagtparadens opmarch på Gammeltorv lader trommen røres, hvorved ofte den ulykke indtræffer især på torvedage at et eller flere par heste render løbsk og hvorved da menneskers liv eller lemmer sættes i fare. Dette var just tilfældet tirsdag den 30. december da trommen ved paraden til Vesterports hovedvagt, i det øjeblik den kom fra Nørregade på Gammeltorv blev rørt. Et par bønderheste gav sig til at løbe løbsk rundt om på torvet, og rendte et menneske overende som derved brækkede sit ene lår.

(Politivennen. Hefte 11. Nr. 141, 3. januar 1801, s.2255-2256)

Bøn til Politimesteren.

Da det ofte sker at svirebrødre (for anderledes kan man vel ikke kalde de velklædte personer som begår uorden på gaderne om natten) banker med bulder på billardholderes, gæstgiveres og andre døre, midt om natten og råber og støjer tillige så højt for at blive lukket ind, at man ved denne alarm kan blive vækket mange huse derfra, og det på en tid da man tror at vægterne endnu bør være på gaden for at holde orden. Så ønskedes at vægterne måtte blive givet ordre ved sådanne optrin på deres post at afhøre de der støjer, om deres ærinder, og dersom disse ikke er hvad Pontoppidan kalder nødvendighedsgerninger, som ikke kan udsættes, da at holde styr på dem eller i modvilligheds tilfælde at arrestere dem

Den 20. dec. 1800

(Politivennen. Hefte 11. Nr. 141, 3. januar 1801, s.2254-2255)

Spørgsmaal om Roeskilde-Vands Hidførsel.

Det Medicinske Fakultet og stadsfysikus spørges om Københavns vand, så uklart, grumset og slimet som det kun alt for ofte er, er tjenligt for vanddrikkere, hvoraf der dog virkelig er nogle i København?

Vandvæsnets foresatte spørges om man an håbe på at vores pumpevand ved Søernes oprensning og renholdelse, kan blive bedre eller om man må befrygte at det hvis sådan oprensning overstiger kræfterne og hvis renholdelsen ikke vil iværksættes, altid vil blive dårligere?

Enhver kyndig spørges: På hvad måde man med sikkerhed mod forfalskning og med mindst bekostning kan få det fortræffelige Roskildevand bragt hertil? Og hvad det vil koste at lægge en rende fra Roskilde til København hvis et interessentskab her ville forene sig for at sætte sig i besiddelse af det uskattelige naturgode, sundt vand?

(Politivennen. Hefte 11. Nr. 141, 3. januar 1801, s.2253-2254)

Et Middel imod Røg.

Da så mange ejere og lejere her i staden forulejliges af røg, og nødes endog derved ofte til at lade døre og vinduer stå åbne midt i kulden, så håbes at følgende i England opfundne middel som et bidrag til brændebesparelse ikke vil findes sat på et upassende sted. 
Dette middel er en røghat som sættes oven på skorstenen. Efter at åbningen af skorstenen er blevet forsynet med en rund rand af jernblik, sættes røghatten som er et jernrør, derned i således at den både hviler og kan dreje sig på en stang som fra skorstenen står op i den. Røghatten er dannet som knæet af et kakkelovnsrør, og kan ved hjælp af en derpå fastgjort blikplade, altid holdes i vinden i en sådan stilling at knæet vender imod vinden. På knæet selv og altså lige imod vinden, er en åbning og derigennem farer vinden ind og går igen ud af den fra vinden fravendte ende af røghatten. Men for at den ikke undervejs skal fare ned i den ende af røret som går ned i skorstenen, sidder der i den tragtformede åbning et mindre rør der altså befinder sig inde i det horisontale rør, men ender et korteer inden for dettes åbning.

Virkningen heraf er probat, og der udfærdiges nu en sådan røghat for nakkehoveds fyrtårn.

(Politivennen. Hefte 11. Nr. 141, 3. januar 1801, s.2252-2253)