En urigtig og lovstridig Handling af Ejeren af store Vibens-Huus.

I sidste uge havde jeg en drift lam bestående af 21 styk på Nørre Fælled. Ved min drengs uforsigtighed kom lammene af vanvare ind på omtalte persons ager uden at gøre skade. Da drengen indberettede det passerede til mig, sendte jeg en af mine svende ud for at erfare om lammene havde gjort nogen skade, men han fandt at ingen skade var sket. Nævnte svend anmodede ejeren af Store Vibenhus at udlevere lammene til ham, men han svarede at han ville have 5 rigsdaler fordi han havde optaget dem, som er tværtimod Danske Lov som siger at når fæ kommer i anden mands ager, da skal skaden som det har gjort, vurderes af uvildige mænd og da af dets ejer erstattes. Men denne ædle mand vidste at jeg ikke kunne lade ham holde lammene på grund af standsning i min næringsvej (2-3 tegn mangler) til vi ved domstolen kunne fået en kendelse som vist ikke vilde være faldet ud til hans fordel, og jeg tror at skylde mine medborgere at bekendtgøre dette med advarsel at deres fæ ikke kommer ind i denne mands ager.

G. L. Schmidt.
Slagtermester
Borgergade nr. 114.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 176, 5 September 1801, s. 2814-2815)

Tegner Lund: Store Vibenshuus. 1837. Det Kongelige Bibliotek. Fri af ophavsret.

Til den Schimmelmanske Hammermølles Foresatte.

Ved at gøre en tur fra Helsingør til Kronborg Geværfabrik tilhørende det Schimmelmanske fidei kommis for at bese samme, skød jeg en genvej ad en almindelig gangsti forbi et hus, såkaldt Hammeren, hvor et stort hjul drives ved vand, hvis løb hvad enten slusen er åben eller ej, er meget stærkt. Gangstien går over dette vandløb som før skal have været forsynet såvel med gode planker som rækværk ved siderne til sikkerhed for gående. Men da der nu kun ligger en enkelt planke ½ alen bred over vandløbet hvor slusen er og 2 halvt forrådnede stumper over det andet vandløb hvis fart når slusen er lukket er henrivende stærk, må man endog ved højlys dag bruge al forsigtighed for ikke at vakle og gøre et forkert trin da et menneske ved nedfald næppe ville være at redde og hvor meget større er ikke faren for børn og alle i mørke? Måtte dog den ansvarlige gøres opmærksom på det og i tide sørge for sikkerheden før et uheld vil bringe dem til ansvar og tvinge dem dertil!

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 176, 5 September 1801, s. 2808-2809)

Noget om Badning ved Tømmer-Pladsen og Køkken-Kurven samt Skyde-Øvelserne uden for Vester-Port.

(efter meddelt)

At fornøje sig på en lovlig og tilladelig måde uden at enten det offentlige eller private lider derved, tror jeg ikke bør nægtes nogen. Hvorfor jeg også meget ønskede at det måtte undes publikum at benytte sig af de 2 badesteder i nærheden af Langebro, nemlig ved tømmerpladsen og Køkkenkurven, på grund af deres nærhed til København da ikke alle finder behag i badehusene og endnu færre har tid til at gå en lang vej for at komme til at bade i åben sø. At adgangen til disse steder undertiden nægtes, kan vist nok ikke være efter guvernørens befaling, for ellers måtte den vel nægtes hver dag og ikke af og til tillades. Ikke heller kan man indse nogen grund hvorfor guvernøren skulle nægte det københavnske publikum denne så uskyldige fornøjelse. Heller må man altså efter min mening søge grunden dertil i en eller anden underofficers nykkker som ikke har forstået sin ordre rigtigt og dog vil udføre den med yderste strenghed.

Ifølge det før anførte princip antager man det også for meget tilladeligt, ja endog nyttigt, at fornøje sig med skydeøvelser, dog således at ingen derved forstyrres i sin lige så tilladelige fornøjelse, ja endog udsættes for livsfare. Dette kunne let finde sted forleden uge. 

Indsenderen leejde sammen med et par gode venner en båd ved Langebro for at more os ved roning og tillige bade os, da det af føromtalte grund så vidt man ved ikke kan lade sig gøre i nærheden af København. Da vi kom ud for den gamle skydebane, hvor en lang smal pynt forsynet med et slags bolværk og en trappe til at gå i fartøjet, går ud i søen og just ville lægge til for at bade os, da bunden her var renest, kom uformodentlig 2 til 3 kugler pibende forbi og slog kort fra os ned i vandet, omtrent hvor vi nylig var roet forbi skuddene kom fra en af de reberbaner som ligger på denne side af den gamle skydebane. Om dette er tilladeligt eller ikke, således at skyde uden mur bag ved skiven og uden at advare de forbiroende, og derved udsætte dem for unødvendig livsfare, henstiller jeg til de herrers egen bedømmelse som tog del i skydningen, idet jeg anmoder dem på min og fleres vegne at ændre det, og hvis det ikke imod formodning skulle ske, anmodes de ansvarlige som kan have noget at sige i denne sag, at afværge en fornøjeles misbrug, hvorved den almindelige sikkerhed tabes så ganske af syne.

Det føromtalte hændte nu os som kun roede for at fornøje os, men det samme kan ske for enhver fisker eller ålestanger i det nødtørftges erhvervelse, er det ikke ret for egen fornøjelse skyld at udsætte andre i deres fornøjelses nydelse for livsfare, så anser jeg det for endnu mere urimeligt at udsætte disse driftige og nyttige folk derfor i deres nødvendige forretninger.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 175, 29 August 1801, s. 2791-2793)

Om Betleri.

Mange og gode er de foranstaltninger som direktionen for fattigvæsnet har gjort, hvorved det engang overhåndtagende gadetiggeri øjensynlig er formindsket, men ikke ganske fjernet. Blandt de steder hvor de gående endnu forulempes og forfølges af tiggere, er der især på Esplanaden en kone med 2 børn og i Amaliegade en dreng på omtrent 8 år med bare ben, lyst hår og en grøn trøje der forfølger alle og især dem som de anser for formuende. Indsenderen beder derfor at direktionen ville have den godhed at indskærpe de ansvarlige betjente til som snarest at optage de heri nævnte, hvilket vil tillige afskrække de tiggere som opholder sig på flere steder.

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 175, 29 August 1801, s. 2790-2791)

Til Københavns Gouvernement.

Var det ikke godt der blev anvist et andet og afsidesliggende sted til det brug som jeg med flere så torsdag aften den 13. i denne måned omtrent kl. 9 hvor stadsgraven bruges ved Vesterport og det for adskillige årsagers skyld. 

Da jeg i selskab med nogle bekendte som lige såvel som jeg var ude af byen for at nyde en sundere og renere luft, kom sammen på vejen for at gå hjem, mødte os en særdeles ubehagelig stank på den første bro fra vejen til byen, dernæst blev vi meget forskrækkede og opmærksomme ved en sammenstimlen af mennesker da vi troede at nogen af vanvare eller fortvivlelse var faldet i stadsgraven. Men da vi kom nærmere, så vi der var nogle slaver som tømte store kar der var fyldt med menneskeskarn, ud over broen i stadsgraven. At stadsgravene ikke må eller bør forurenes med sådant, kan nok så meget sluttes deraf at den indretning der var før under stadsbroerne med vandhuse er afskaffet.

Lichtenstein
Skriver
Kompagnistræde 52

(Politivennen. Hefte 14. Nr. 175, 29 August 1801, s. 2789-2790)