En slem Hund paa Børsen.

En af de herrer kræmmere på Børsen har en stor bidsk hund som jævnlig overfalder de forbigåendes ofte meget fredelige hunde. Alene dette er en uorden og meget ubehagelig for hundenes ejere. Men sætter man det ofte indtræffende tilfælde at disse har børn ved hånden, og den angrebne hund tyr ind til sin herre og dem, hvor stor fare står børnene da ikke for at bides eller i det mindste stærk forskrækkes? Vedkommende ejer af hunden vil tillige betænke at han skader sin søgning ved at holde dette bæst hvis udyd allerede er temmelig kendt. For hvem vil vel gerne søge en bod hvor et glubsk dyr har sit tilhold.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 203, 12 Marts 1802, s. 3242)

Uorden i Roeskilde.

Blandt de uordener som findes i Roskilde, er især at lægge mærke til domkirkegården der nok næppe findes mage til i landet. Den ligner en landsbygade opfyldt med ler og grus, rendestensskarn og møddinger. I vådt vejr udsættes man for at gå i skarn til midt på fødderne som det nylig var tilfældet ved prinsessens bisættelse. Næppe kunne herrerne træde ud af vognen for skarn, gravene ligger nedtrampede, ligstenene sønderknuste. Man forbigår kirkens vinduesruder der enten er udblæst eller ituslået. Man ønsker at sådant må hæmmes af de ansvarlige. Men kirken mangler vel evne til at holde alt i tilbørlig stand?

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 203, 12 Marts 1802, s. 3241)

Noget til Fordeel for Fruentimmer, som ere fremmede i København.

Siden fremmede konditorers etablering i København blev så almindelig, er det blevet brug her som i andre store steder at fruentimmerne kommer på offentlige traktørhuse. Man må undres over at dette ikke har foranlediget spiseværterne til at gøre sådanne indretninger at de også kunne blive deres gæster. Rejsende, især der uden familiebekendtskaber opholder sig her, savner dog et sådant sted da ikke altid haves et logi hvo de kan få den fornødne spise. Det ville derfor være nyttigt om en af hovedstadens restauratører etablerede sig dertil.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 202, 6 Marts 1802, s. 3226-3227)

En meget farlig Opfindelse af Tjenestepiger i København

Ved et par måske uhelbredelige gigtpatienter af tjenestepiger som i disse dage er indkomne på hospitalerne, er opdaget en ny måde at skaffe sig denne forfærdelige sygdom på. Den består i, at de benytter den tid hvor de har ærinder til at gå på dansebod, og derefter på gaden afkøler det kogende blod og lader kulden og vinden borttage alle spor af den nedstrømmende sved, for at den nydte fornøjelse ikke bliver røbet af så ubedragelige tegn!

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 202, 6. marts 1802, s. 3226)

Et Par Ønsker til Gouvernementet.

De i Politivennen før omtalte pestilentialske urenligheder bag Toldbodvagten og husarkasernerne vedvarer endnu til vores stads vanære. Ja svinagtigheden truer nu næsten hele hele friheden (eller de elysiske marker, Esplanaden eller hvad andet navn man giver den) så ingen uden væmmelse kan betræde denne der ellers skulle og kunne være københavnernes smukkeste spadsereplads. At forekomme denne uorden tror man lader sig vel gøre når pladsen blev taget under samme tilsyn som voldene. Det måtte nemlig ikke tillades nogen at forrette alle sine fornødenheder på denne mere end de andre. Gangene alene skulle være til de spadserendes tjeneste og hvoraf da flere måtte anlægges om det blev fornødent. Nogle flere bænke måtte også opsættes.

Til denne ordens vedligeholdelse kunne vel en skildvagt blive nødvendig. Men i mangel deraf opsynet også gerne bestrides af skildvagten ved husarkasernerne og en af de 3 skildvagter der står tæt ved hinanden uden for Toldbodvagten når de blev beordret dertil. Om nytten og nødvendigheden af offentlige vandhuse er før blevet talt ofte, men forgæves.

For nogle dage siden sås en rask officer at tumle sin hest op og ned i de elysiske marker som på en ridebane uagtet der gik adskillige spadserende af begge køn. Hvilket dog ikke er passende.

Da den varmere tid nærmer sig, gøres forud det ønske til governementet at spadseretiden på volden måtte forlænges til kl. 11 i den rette sommertid, til bedste for mange skønne mænd og ynglinge hvis forretninger har holdt dem i hede beklumrede værelser indtil langt ud på aftenen.

København har så få spadseresteder at man vil blive governementet meget forbundet for enhver god anordning der gøres til disse forbedring.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 202, 6 Marts 1802, s. 3222-3224)