Om Frue Kirkegård

Frue Kirkes søndre kirkegård har uden tvivl før været indhegnet med stakit rundt om. Ligesom sammes østre og nordre kirkegårde. Men hvad enten det skyldes ælde eller tilfælde, måske sidste ildebrand, har ødelagt det indre stakit, så er følgen den at den nu står åben på kirkens side og er bleven en almindelig gangvej og legeplads for gadedrenge, hvorved gravene aldeles trædes ned. Om dette kan bestå med den agtelse vi skylder vores forfædres grave, og om ikke denne kirkegård igen skulle indhegnes, ligesom de øvrige, det henstilles til de ansvarliges overvejelse.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 205, 27. marts 1802, s. 3275)

Uordener.

I Lavendelstræde er lige over for nr. 88 og 89 en tomt som afgiver en stor bekvemmelighed for nabolagets dovne tjenestepiger der hver dag når de bærer fejeskarnet på gaden og ser at vognen har været der, bærer det hen på denne tomt hvorfra det når vinden bærer på, blæser ud igen over de gående og ind ad vinduerne.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 204, 20 Marts 1802, s. 3264)

En slem Hund paa Børsen.

En af de herrer kræmmere på Børsen har en stor bidsk hund som jævnlig overfalder de forbigåendes ofte meget fredelige hunde. Alene dette er en uorden og meget ubehagelig for hundenes ejere. Men sætter man det ofte indtræffende tilfælde at disse har børn ved hånden, og den angrebne hund tyr ind til sin herre og dem, hvor stor fare står børnene da ikke for at bides eller i det mindste stærk forskrækkes? Vedkommende ejer af hunden vil tillige betænke at han skader sin søgning ved at holde dette bæst hvis udyd allerede er temmelig kendt. For hvem vil vel gerne søge en bod hvor et glubsk dyr har sit tilhold.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 203, 12 Marts 1802, s. 3242)

Uorden i Roeskilde.

Blandt de uordener som findes i Roskilde, er især at lægge mærke til domkirkegården der nok næppe findes mage til i landet. Den ligner en landsbygade opfyldt med ler og grus, rendestensskarn og møddinger. I vådt vejr udsættes man for at gå i skarn til midt på fødderne som det nylig var tilfældet ved prinsessens bisættelse. Næppe kunne herrerne træde ud af vognen for skarn, gravene ligger nedtrampede, ligstenene sønderknuste. Man forbigår kirkens vinduesruder der enten er udblæst eller ituslået. Man ønsker at sådant må hæmmes af de ansvarlige. Men kirken mangler vel evne til at holde alt i tilbørlig stand?

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 203, 12 Marts 1802, s. 3241)

Noget til Fordeel for Fruentimmer, som ere fremmede i København.

Siden fremmede konditorers etablering i København blev så almindelig, er det blevet brug her som i andre store steder at fruentimmerne kommer på offentlige traktørhuse. Man må undres over at dette ikke har foranlediget spiseværterne til at gøre sådanne indretninger at de også kunne blive deres gæster. Rejsende, især der uden familiebekendtskaber opholder sig her, savner dog et sådant sted da ikke altid haves et logi hvo de kan få den fornødne spise. Det ville derfor være nyttigt om en af hovedstadens restauratører etablerede sig dertil.

(Politivennen. Hefte 16. Nr. 202, 6 Marts 1802, s. 3226-3227)