1) I gamle dage for ingen til hest eller vogns gennem denne alle, undtagen kongefamilien. Dette betød ikke nogen stor eller vedvarende kørsel, og heller ingen fandt dette fortrin underligt.
Vor ædeltænkende regent har ikke villet indskrænke sine medborgeres fornøjelser, og derfor tilladt en almindelig lystfart igennem. Men vore farende og ridende brødre og søstre er kun lidt indstillet på at følge dette kongelige eksempel på opmærksomhed for andres uskyldige glæder. Ellers ville de ride og køre langsommere gennem alleen, i stedet for som nu at jage igennem som om de kørte om kamp, og overdynge de spadserende i sidealleerne med den ene vældige støvsky efter den anden. Ja de ridende junkere tillader sig endda en gang imellem at ride i sidealleerne.
2) Sælgerkonerne fylder sidealleerne med deres personer og varer og indfinder sig i stadig større antal jo flere spadserende der er. De optager ofte bænkene. Synet af dem og deres varer er sjældent behagelig. Stimmelen af køberne blokerer gangen, og det mangler kun at de skulle skrige ørerne døve.
3) Der er nogle få bænke i denne alle. Men deres antal er ganske ubetydeligt. Gid det måtte blive forøget efter behov. Den gamle og sygelige vil dog også gerne se kongens Frederiksberg. Men vejen er så lang, og man står så lidt kands at få sæde! Selv den friske og raske ønsker på en lystvej på 3 fjerdingmil frem og tilbage også engang imellem at afløse gang med et sæde.
Selv en række af bænke, fulde af siddende personer, ville unægtelig være et behageligt syn for den gående. Derved ville Frederiksberg Have ligesom blive forlænget ud gennem hele alleen. Disse bænke behøvede ikke at være sirlige. Sten ville også være det bedste materiale, da træbænke på et så åbent sted måske ville blive stjålet. Men en af de egenskaber man højligt måtte ønske ved disse bænke, og ved bænkene på alle vores spadseregange, er at de ikke er for høje fra jorden, da derved fremkommer et særdeles ubehageligt sæde.
4) Alleen ville endelig vinde meget, både i skønhed og i sikkerhed for børn, hvis den kunne skilles ved de på begge sider værende grøfter. Og dette kunne lade sig gøre når ejerne af de tilstødende grunde fik tilladelse til at grave grøften ind i deres grunde mod at opsætte et smukt traileværk langs på alleens side af grøften. Ejerne vandt en bredde, som de ved at bedække grøften kunne benytte, og alleen blev smukkere. Det forstår sig at den nødvendige vandafledning ikke måtte spærres.
(Politivennen. Hefte 18. Nr. 227, 28. august 1802, s. 3615-3618)
Vor ædeltænkende regent har ikke villet indskrænke sine medborgeres fornøjelser, og derfor tilladt en almindelig lystfart igennem. Men vore farende og ridende brødre og søstre er kun lidt indstillet på at følge dette kongelige eksempel på opmærksomhed for andres uskyldige glæder. Ellers ville de ride og køre langsommere gennem alleen, i stedet for som nu at jage igennem som om de kørte om kamp, og overdynge de spadserende i sidealleerne med den ene vældige støvsky efter den anden. Ja de ridende junkere tillader sig endda en gang imellem at ride i sidealleerne.
2) Sælgerkonerne fylder sidealleerne med deres personer og varer og indfinder sig i stadig større antal jo flere spadserende der er. De optager ofte bænkene. Synet af dem og deres varer er sjældent behagelig. Stimmelen af køberne blokerer gangen, og det mangler kun at de skulle skrige ørerne døve.
3) Der er nogle få bænke i denne alle. Men deres antal er ganske ubetydeligt. Gid det måtte blive forøget efter behov. Den gamle og sygelige vil dog også gerne se kongens Frederiksberg. Men vejen er så lang, og man står så lidt kands at få sæde! Selv den friske og raske ønsker på en lystvej på 3 fjerdingmil frem og tilbage også engang imellem at afløse gang med et sæde.
Selv en række af bænke, fulde af siddende personer, ville unægtelig være et behageligt syn for den gående. Derved ville Frederiksberg Have ligesom blive forlænget ud gennem hele alleen. Disse bænke behøvede ikke at være sirlige. Sten ville også være det bedste materiale, da træbænke på et så åbent sted måske ville blive stjålet. Men en af de egenskaber man højligt måtte ønske ved disse bænke, og ved bænkene på alle vores spadseregange, er at de ikke er for høje fra jorden, da derved fremkommer et særdeles ubehageligt sæde.
4) Alleen ville endelig vinde meget, både i skønhed og i sikkerhed for børn, hvis den kunne skilles ved de på begge sider værende grøfter. Og dette kunne lade sig gøre når ejerne af de tilstødende grunde fik tilladelse til at grave grøften ind i deres grunde mod at opsætte et smukt traileværk langs på alleens side af grøften. Ejerne vandt en bredde, som de ved at bedække grøften kunne benytte, og alleen blev smukkere. Det forstår sig at den nødvendige vandafledning ikke måtte spærres.
(Politivennen. Hefte 18. Nr. 227, 28. august 1802, s. 3615-3618)
Redacteurens Anmærkning
Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn, nr. 79, tirsdag den 15. juli 1806, spalte 1254 omtalte udskiftning af nøgler til alleen:Hidtil havde alle Indbyggerne i Frederiksberg By Nøgel til Frederiksberg Allee. Men da man i saa udstrakt Forstand benyttede sig af denne Frihed, at man endog kjørte derigjennem med Arbeidsvogne, Gjødning etc., saa er Laasene nu bleven forandrede, og ingen andre end de, der have de nye Nøgler, kunne nu kjøre eller ride denne Vei. Denne Forandring er til stor Beqvemhed for alle Fodgjængere og Spadserende, da de nu ikke mere ere udsatte for at blive overstøvede af den Mængde Kjørende og Ridende, som især om Søndagen hidtil pleiede i fuld Fart at jage igjennem denne skjønne Allee.I somrene 1803 og 1804 boede de to venner Adam Oehlenschläger og Henrik Steffens i Runddelen.
