Uordener.

Ved en persons gennemgang i Store Kongensgade mandag den 11. oktober kl. 10 om aftenen styrtede fra kvistkammeret over porten i gården nr. 126, Litt. C tæt ved Fredericiagade en stor masse vand ned. Et par mennesker stod i en afstand af næppe to skridt fra dette ilde anbragte vandfald og takkede tilfældet som forskånede dem og deres klæder fra at vædes med denne væske hvis adspredte dunster lod formode at det hverken var slotsvand eller Eau de Bellefleurs. Man håber at gerningsmanden irettesættes af sine foresatte.

Politivennen. Hefte 18. Nr. 234, [17 Oktober 1802], s. 3742)

Skændig Urenlighed på Filosofgangen

(Skrevet på forlangende af en af bladet mest agtede velyndere)

Det ville vel gå for vidt, hvis man påstod at byens og dens omegns renlighed burde være så stor, at selv den fattiges og nødlidendes tilholdssteder ikke voldte de kræsne sanser anstød. Men det er på den anden side lige så sandt, at intet skændende svineri burde ses andre steder end i disse ulykkeligeres nabolag.

Et sådant svineri finder desuagtet sted, og det i en højst ækel grad ved de små bygninger, som opførtes til at afhjælpe de uformuende efter ildebranden i bastionen ved Filosofgangen nær ved Vesterport. Man mærker denne uorden så meget mere, som den yderst dårlige belægning med skarpt opstående stenspidser på denne offentlige spadseregang tvinger en til at gå langsomt forbi stedet. Man ser nemlig en giftig stinkende rende, fuld af de væmmeligste uhumskheder, løbe ud på højre hånd fra disse bygninger, hvorved luften i hele området i alle disse år er blevet opfyldt med de skadeligste mephitiske dunster. Denne rende løber ud ved foden af volden, hvor den danner en stillestående pøl i nærheden og bag en af de få bænke beregnet for de spadserende.

Så var dette ikke nok anstød for for de spadserende, som publikum i øvrigt ikke sjældent glæder sig ved at skue vores elskværdige prinsesser, så ser man de to huller, som her er gravet for at plante træer i dem, opfyldt af lignende stinkende afskyeligheder!

Det går så vidt, at man ikke uden frygt kan tænke sig det tilfælde, at noget af de mange spøgende børn, man her til stadighed træffer, skulde falde i disse huller, hvor de sikkert ville kvæles på den væmmeligste måde i verden.

Man håber, at denne skændige uorden snarest vil få en ende, hvorfor publikums erkendtlighed vil blive den ansvarliges løn.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 234, 16. oktober 1802, s. 3740-3741)

"Man ser nemlig en giftig stinkende rende, fuld af de væmmeligste uhumskheder, løbe ud på højre hånd fra disse bygninger, hvorved luften i hele området i alle disse år er blevet opfyldt med de skadeligste mephitiske dunster." (Omtrent her forløb Filosofgangen: Vester Voldgade fra Vartov og ned til havnen. Men alt er forandret. Volden ville have tårnet sig op til venstre i billedet. Og bortset fra de gule bygninger i forgrunden og Vartov i baggrunden er alle huse af nyere dato. Eget foto, 2016)

Redacteurens Anmærkning

Filosofgangen lå som et lille åndehul på den nuværende Vester Voldgade, fra det daværende Halmtorvet, nu ca. Vartov og ned til havnen. 

Spørgsmaal til Vedkommende i Helsingør.

(efter indsendt)

Kan det være tilladt i en købstad at have møddingested på  offentlige gader. Når man kommer til Helsingør og har passeret den smukke Svingelport, ser man straks på venstre hånd et sådant samlingssted hvor skarnet, efter sigende sammendynges fra mandag til lørdag aften, skal endog undertiden ligge søndagen over, når grundejeren ikke synes at have lejlighed til før at lade det køre bort. Gående som vil passere porten og deri møder kørende, må finde sig i at retirere til dette ubehagelige sted. Ejeren anmodes venligst at befri de gående for eftertiden for denne ubehagelighed. Ellers er i fugtigt vejrlig og på grund af den stærke færdsel på ingen gade en sådan søle som fra denne port 4 til 5 huse ned ad Stengade, og da bønderne på torvedagen med deres heste og vogne optager ikke alene fortovet, men tillige det meste af gaden som dog her er smallest, så kommer de gående som må trave i al dyndet midt ad gaden, ofte i møde med de kørende. En af politiet indført orden med bøndervognenes holden ville ikke være uden nytte.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 234, [17 Oktober 1802], s. 3737-3738)

Gaden Svingelport i Helsingør som har navn efter byporten. Her set ind mod Stengade. (Eget foto 2018).

Om Plankeværker i Byen

Efter ildebranden kunne man mene der var grund til at forvente at ikke alene de mange tildels meget høje plankeværker, som allerede desværre findes på så mange steder i byen, snart blev fjernet, men desuden blev forbudt at opføre nye. Det er imidlertid langt fra tilfældet, og følgerne ville, hvis en ny ildebrand indtraf, være følelige.

Det skrives i anledning af det nyligt opførte plankeværk ved Admiralitetet, og af at være gået med angst under det udhængende brøstfærdige plankeværk på hjørnet af Rådhusstræde og Nybrogade.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 233, 9. oktober 1802, s. 3726)

Uorden på Stengade i Helsingør

(Efter indsendt)

De herrer bryggere og brændevinsbrændere, som bor på Stengade i Helsingør tæt ved Svingelport, har den ubehagelige og utilladelige vane at lade de skarndynger de fejer sammen lørdag blive liggende på gaden indtil søndag morgen. Det fører til sande ubehageligheder for folk, som i mørke aftner skal passere gaden. De kan ikke alene let falde over en sådan skarndynge, hvilket for nyligt var tilfældet med en af byens respektable borgere, men også må træde i snavs til midt på benene. En uorden som man formoder disse værdige borgere vil undlade for eftertiden, og ligesom andre skikkelige folk lade dem smukt bortføre samme aften, så meget mere som de ikke mangler tjenestefolk eller heste og vogne.

(Politivennen. Hefte 18. Nr. 233, 9. oktober 1802, s.3724. En lignende klage findes endvidere på s. 3437-3438)

Stengade 10, tæt på Svingelport. Her lå der skarndynger så man trådte i snavs til midt på benene weekenden over. Foto: Erik Nicolaisen Høy.