Noget om Stråtag og Brandvæsen i Provinskøbstæder

Regeringen har i mange år været opmærksom på at stråtage hvad angår ildebrand er meget farlige i købstæder, Den har forbudt nye. Men desuagtet findes der stadig købstæder i Nordjylland hvor halvdelen er tækket med strå eller lyng. Disse bliver dels hele tiden udbedret hist og her, dels er det ikke sjældent at se et helt nyt hus opbygget under et gammelt stråtag. Hvilket endog flyttes til det sted hvor man agter at sætte det nye hus. Da alle menneskelige produkter er forgængelige, så må strå- og lyngtage lide samme skæbne. Kunne man nu efter sagkyndige mænds skøn bestemme hvor mange år et sådant højst kunne holde, så var det ønskeligt at en lov bestemte den tid hvor alle tage skulle ophøre.

Brandanstalter kan i små købstæder aldrig være nær så fuldkomne som i de store byer. Desto mere mener jeg at der i de første burde overholdes at der var brandredskaber i enhver bygning og det i behørig stand. Jeg tror at dette bedste kunne opnås, når en mand blev tillagt befaling at berejse samtlige købstæder for at undersøge dette. eller også at man i amternes brandinspektører fik opsynet med brandvæsnet i købstæderne. Når man betænker hvor mange mennesker der fra tid til anden er blevet ulykkelige af ildebrand, så vil man finde dette emne værdigt til opmærksomhed.

Schultz
Landeværnsofficer

(Politivennen. Hefte 20. Nr. 259, 9. april 1803, s. 4130-4131)

Uorden af Færgefolkene ved Vordingborg Færgested

Hvor prisværdigt regeringens hensigt for det offentlige vel og hastige befordring såvel til lands som over færgesteder end er, så kunne 4 styrmænd fra Lolland og Falster som af stor nødvendighed for hastig befordrings skyld havde taget ekstrapost for at komme til deres bestemmelse, nok ønske nogen forbedring. De kom til Gåbense den 24. forrige måned og forlangte færgebåden at føre dem til Vordingborg, som straks blev den akkorderet for 2 rigsdaler. De fortsatte deres rejse gennem den daværende drivis, til de kom til åbent vand. Der mødtes de med  færgefolkene fra Vordingborg færgested. Samtlige måtte stige fra Gåbense færgebåd til sidstnævnte. De gjorde sig håb om hastig befordring, da vejret var godt og rent åbent vand. Men til uheld for dem måtte de under mange grovheder og skældsord fra Vordingborg færgefolk være tilfreds med at blive sat i land på Masnedø. Var det ikke tilfreds med med denne overfart, så ville de vende om og sætte dem af på den drivende isflage og sejle fra dem. Da ingen bønner hjalp, om at føre dem til det aftalte sted, bad de om befordring over øen, men forgæves. De måtte selv betale 4 mark 8 skilling og foruden dette lide nogle timers ophold så de kom for sent til bestemmelsesstedet.

Man er vis på at dette ikke er færgemændenes egen skyld, men en selvrådig egennyttighed af deres folk, som de bedes straffe.

Peder Vilhelmsen
Styrmand

(Politivennen. Hefte 20. Nr. 258, 2. april 1803, s. 4121-4123)

Uordener.

Den 21. februar lod en mand sin kone begrave på Assistenskirkegården, og da han siden gik derud med et par gode venner, stod graven på anden dag endnu utilkastet. Han tror at dette er noget som ikke burde finde sted og soørger hvorledes lignende omgang bedst forebygges for fremtiden.

(Politivennen. Hefte 20. Nr. 257, 25. marts 1803, s. 4108, fejlagtigt angivet som 5008)

Forsvar for maskerader

 Til Politivennen!

Fordi Deres blad har indrykket et så heftigt angreb på maskerader, har De pålagt Dem selv den forpligtelse også at indrykke et ligeså bestemt forsvar for samme, med mindre De vil anses for uretfærdig.

Jeg har så mange skønne ting at sige til forsvar for den herlige og fortryllende maskerade, at jeg ikke kan svare for om jeg ikke følger den rigtige orden i fremstillingen af de store og almengavnende virkninger til hvis beskuelse jeg vekselvis henrives af min indbildningskraft. Dog jeg må begynde og begynde med:

Luksus: Denne funklende diamant i en nations kulturkrans, på hvilken bedre baggrund kan den være end maskeraden! Alle store politikere, og nylig den største af dem alle, har ydet luksus den mest uskrømtede lov. Luksus befordrer kunster, videnskaber, handel. Luksus tømmer den riges overfyldte pung til fordel for at tusinde fattige kan blive mætte. Luksus svækker den kraft der ellers ville give sig udtryk i dristige forbrydelser eller bringe sig i fare ved store heltegerninger. Luksus hærder sine dyrkere til gavn af hundrede uglimrende goder, for at erholde det største. Luksus udretter altså det samme som de mest roste dyder. Modsat de dyder der er vanskelig hårde, ikke tilgivende mod deres dyrkere, er Luksus en blid, smilende, henrykkende herskerinde. Og hvilken nation tør påstå at tilhøre Luksus, hvis den ikke har maskerader, og søgte dem med ædel entusiasme.

Nationalvelstand, patriotens kæledægge, hvor trives den ikke ved maskeraden. Den har jo skabt en fabrik for os, der nylig opstået kappes med landets ældste, der uden forstand iler til fuldkommenhed, det ædle maskemageri! Hvor mange hænder beskæftiges ikke her på den mest nyttige af alle måder i forædling af vore egne råmaterialer! Nu de øvrige industrigrene der opfostres ved maskeradens kraftige die. Vore stræders tal vokser for at skabe tusinde nye yndige dragter. Kræmmerne afsætter deres forlagte varer. Perlestikkerne deres galoner, marskandiserne deres klæder. Udlejningen af dragter og masker afgiver en ny erobret erhvervsgren, som allerede rigelig *) føder mange værdige munde. Og for at gøre ende på denne udsigt, for endnu større venter mig, hvilket Peru er ikke maskeraden for mængden af fortjente gæstgivere!

Legemsdannelse. Det er en vigtig disciplin, som pædagogen så ofte hindrer frem for at befordre, som gymnasten har så stor møje med at fremtvinge ved vovelige spring, som statsmanden og krigeren kun på besværlige måder arbejder for. Den frembringer maskerader på den letteste, behageligste og mest virksomme måde. Her har den unge hele verden i en nøddeskal (in nuce), en levende billedbog (Orbis Pictus), hvor enhver kan læse den anstand han finder skønnest. Her øves styrken i at bære kakkelovne, sukkertoppe, små bitte vindmøller, og store flæskeskinker. Dansen læres langt bedre der end af en dansemester i et halvtomt værelse. Og hvordan kunne hurtighed bedre erhverves end ved øve sig i at redde sin person i en fart, når man har sagt sådanne grovheder, som man plejer at få prygle for?

Sjælen, menneskets ædleste del, denne ubegribelige, udødelige ånd, denne guddomsstråle - hvorved kan den bedre forædles og nærme sig sit store mål, end ved maskerader? Beskuelsen, dette de nyere opdrageres højpriste vehikel for oplysning, som er kommet i stedet for vores forfædres tunge kedsommelige udenadslæren, aldrig kan den fuldere nydes end her! Forstanden beriges med kundskaber i den uberegneligste grad. Geografien læres ved at se folk fra alle landet i Sommerfelt. Deres skikke, sæder, klædedragt udgør det vigtigste af historien. Psykologien har her sit kateder. Sprogene lige til fingersproget, bringes i udøvelse. Fantasien er i bestandigt spil, og dømmekraften har altså nok at berigtige. Hvor styrkes ikke vittigheden, ved hurtige impromter på uventede tiltaler! Hvor øves ikke opfindelsen ved at udtænke antog og optøjer! Og skarpsindigheden,hvor er den ikke her på prøvestenen, for at gætte sig til personerne, for at udtænke deres hensigter med den valgte maskering. Med et ord, alle sjæleevener vinder og udvikler sig til fuldkommenhed på maskerader, og ikke mindre opammes, næres og trives på maskeraden alle dyder. Undseelse glæder sig ved den dølgende beskedne maske. Tålmodighed besidder hver den der kan udholde en hel nats maskerade og alle dens følger. Tavshed ser man de fleste maskeradegængere udøve i en underlig grad. Kyskhed lutres som i en ild. Manddom, tapperhed kan ikke sjælden få lejlighed til at vise sig. Sædelighed, anstændighed er ovenpå, for her kan en honet kone tale med en galan uden at udsætte sin ære, pigen møde og omgås sin fyr uden forargelse, manden medbringe eller finder sin bole, uden at opvække sin elskede hustrus frygtelige skinsyge.

Staten, de fattige, industrien, opdragelsen dyden, anstændigheden vinder alle uendelig ved maskeraden. Op derfor alle for at forsvare den imod dens frakke angribere! Lad dem dø af harme ved at se eder søge den med uafladelig lyst!

J. J. A. Schønberg
Kandidat på alm. Hospital

*) 25 rd. er givet i leje for engang af en husardragt

(Politivennen. Hefte 20. Nr. 256, 19. marts 1803, s. 4085-4091)

Annonce for maskerade i Adresseavisen, 5. januar 1837. I Hotel d'Angleterre. Sådanne annoncer var ret almindelige, så maskeradee må have haft en del udbredelse.

Renovationsvognene.

Disse holder gerne således midt på gaden at ingen vogn kan komme forbi dem, og er så påstående ikke at rykke et par trin frem eller af vejen, endog for vogne med læs.

Således holdt for nogle dage siden en i Skindergade ved slagterboderne, lige over for Kannikestræde så man hverken kunne komme forbi den med vogn ned ad Skindergade eller ad Kannikestræde, og plads til at vende er der også for knap. Man ønskede at disse egenrådige karle kunne tilholdes at holde således at der kan være vej for andre forbi dem.

(Politivennen. Hefte 20. Nr. 256, 19. marts 1803, s. 4079-4080)