Spørgsmål om en vis Uordens Afskaffelse på Skibsbroen i Helsingør.

(Efter indsendt) 

Det må vist være faldet uvedkommende fremmede i øjnene at se at næppe har en ilandkommen fremmed skipper sat fod på land, før han omringes af en menneskevrimmel, som man har tillagt navnet brokaprere, trækkes hid og did i ærmerne af disse, og overvældes af spørgsmål, som han ofte ikke kan, ofte ikke vil og af forbavselse ofte ikke ved at svare. Men endnu ubehageligere og stødende må det være for de ubekendte ankomne skippere, selv at se sig som et bytte, efter hvilket man griber heftigt og på engang. Undertiden gives også morsomme svar, således svarede i fjor en englænder på spørgsmålet: Hvor kommer De fra? Fra Helvede. Hos hvem klarerer de? Hos Satan. Men kunne denne uskik ikke ophøre, hvis alle de værdige handlende blev enige om at fjerne den? Når de gjorde det til en lov ikke selv eller ved deres betjente, under en vis mulkt, at tale nogen skipper til, men lade enhver frit passere, og kun på spørgsmål, at give den forlangte oplysning. Eller og om de kunne forenes alle, til at lønne 1 eller 2 agtværdige og sprogkyndige mænd til at modtage og henvise enhver ankommen skipper til det kontor eller den købmand han var adresseret til. Uredelig omgang eller bestikkelse måtte pålægges en ærefølende straf. O. I værdige og respektable handelsmænd. Foren jer i denne hensigt på den værdigste måde til et øjemed. Det er jeres egen ære, som vil forøges ved fremmedes og medborgeres agt, beundring og velfortjent ros!

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 262, 30. april 1803, s. 4173-4174)

Strandgade indikerer at standkanten lå tæt på denne gade. Nu ligger gaden et pænt stykke fra havkanten med omfartsvej, station og færgeanlæg imellem. Og af den gamle havn fra Politivennens tid er der intet tilbage. Men det kan så udmærket have været heromkring man blev overfaldet af tiggere. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Om de usømmelige Tegninger på Mure og Porte

Man ser alt for tit at mange huse og porte, især på offentlige bygninger, er ilde tilredt af tegninger, om man kan kalde dem det, som er lige så usømmelige som dårlige, og som uden tvivl har kåde drenge eller liderlige personer som ophavsmænd. Der er vist nok ingen anden måde at blive fri for synet, end ved at lade tegninger viske ud. Anmelderen tror at den offentlige agt for sømmelighed og tugt ville vinde ved at der blev gjort noget fra politiets eller Magistratens side, dog mest fra det førstes. En sag som ikke ville koste noget i forhold til den ubehagelighed som derved blev fjernet. Anmelderen kan ved denne lejlighed ikke undlade at takke vedkommende for overmalingen i fjor i Kavalergangen som med et kvalte hele legioner af usædelige hjernefostre.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 261, 24. april 1803, s. 4162-4163)

Advarsel til en vis Parterrist paa det Holsteenske Theater.

Med megen forundring og misfornøjelse hørte man Dem under forestillingen den 20. underholde Deres dame med flaue og skammelige anmærkninger over en af de spillende damer og anden tåbelig kritik. Om endog Deres dame enten virkelig fandt behag i Deres ufornuftige udladelser eller blot af godmodighed lod så, vil man dog for en anden gangs skyld bede Dem tøve med at åbne Deres kritik, til De kommer hjem, og ikke være andre parterrister til besvær dermed. I modsat fald vil man næste gang spørge Dem ved navn i et offentligt blad om lidt grund til Deres domme.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 261, 24. april 1803, s. 4161-4162)

Redacteurens Anmærkning

Det holstenske teater lå i Lille Kongensgade. Her kom bl.a. universaltalentet hofmedikus J. C. Tode.

En Klub i Buegangen ved det afbrændte Slot

Da jeg gik gennem buegangen ved det afbrændte slot., på den venstre side når man kommer fra Prinsensgade, stødte jeg søndag den 17. april på en klub der for sine følger i højeste grad fortjener politiets opmærksomhed. Her fandtes en samling af drenge fra forskellige klasser. Lig vores store klubber var hvert selskab beskæftiget med sit spil. Nogle spillede klink, andre nærmeste væg. Nogle var beskæftigede med en trekort. Andre med en femkort og atter andre med at spille terninger. Alt om penge. Hvor sådanne drenge får penge fra, hvad skadelig indflydelse det vil have for fremtiden, er her ikke plads til at undersøge. Det er blot et vink jeg giver. Ved denne lejlighed vil jeg tillige gøre de ansvarlige opmærksomme på, hvor ubehageligt det er at folk der går på fortovet skal udsættes for at få de klinkspillende drenges kobberskillinger i ansigtet, eller endog udsættes for deres grovheder. Enhver som kender lidt til den uopdragne københavnske ungdoms kådhed vil tilstå, at dette sidste ikke sjældent finder sted. Med mindre at man, for at lade disse kåde drenge have frit spil, vil retirere fra vores i mange henseender dårlige fortove ud på de befærdede gader.

Bergenhammer

Cand. Theol.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 261, 24. april 1803, s. 4155-4156)

Bøn til Havnekommissionen eller andre Ansvarlige

Fra det sted mellem Knippelsbro og Langebro hvor det såkaldte Københavns vartegn for nogle år siden blev fjernet, ligger mod nordvest et langt rev eller grund, hvorpå små fartøjer, som ikke stikker dybt, alligevel ofte støder på grund til stort tab og tidsspilde, udover den deraf følgende bekostning.

Godt nok tror man ikke, at dette rev eller grund kan fjernes. Men man kunne ønske at farvande med rev eller grunde som ikke engang små fartøjer kunne sejle over, blev afmærket med et vartegn og endelig bekendtgjort for rette vedkommende, især for skippere, som har ærinde der. For nyligt stod et skib på revet eller grunden med last til Færøerne, af nogle fyrretyve læsters drægtighed. Det var dog så heldigt med megen møje og vandets stigning efter ½ dags forsinkelse at sejle flot.

Ligeledes kunne man ønske at graven som løber mellem det nye og gamle bryghus, måtte blive opmudret, især på begge sider lige op til broen. En del skibe ligger i denne grav, både for at udlosse og indlade. Men der sker som oftest det ved lavvande at skibene hverken kan komme ud eller ind, og således lider undertiden betydeligt ophold, som var at undgå, når graven måtte blive fornøden opmudret, da den i øvrigt er dyb nok til at der endog kan ligge store skibe.

(Politivennen Hefte 21. Nr. 261, 24. april 1803, s. 4153-4155)