Uordener.

Endnu går disse store bulbidere om natten på Helligånds Kirkegård og med deres gøen og tuden foruroliger hele nabolaget. Dette er forunderligt nok, da så mange lider derunder og der før er ført anke derover. Hvad er der da som disse dyr skal bevogte, og som låse og skodder og vægtere ikke kan sørge for. Anmelderen kan ingen anden gisning gøre end at det er for at bevare ligene mod dem der stjæler til de anatomistuderende.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 262, 30. april 1803, s. 4183-4184)

Uordener paa Amager.

Gerne ønskede man at amagerne i Sundbyøster og -vester ville istandsætte deres led for landevejen og gennem byen, da der hverken findes haspe eller klinke på det første led he fra byen af, men blot et tov som surrer leddet så stærkt til pælen at det ikke i hast lader sig opløse, hvilket er til meget ophold for rejsende.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 262, 30. april 1803, s. 4177-4178)

Bøn om offentlige Lokummer i Helsingør.

Alt hvad derom er sagt for København i Politivennen nr. 261 kan på samme grunde gentages for Helsingør hvor enhver af sunde og lidet fine sanser må ækles over alle de uhumskheder som ses på uindhegnede kirkegårde og andre steder. Naboerne til disse som har enten lidt eller intet gårdsrum, benytter sig vel også ved nattetid af samme som oplagssteder for deres urenlighed. Så væmmeligt det end er på hvert sted, så meget væmmeligere er det på en kirkegård der burde hædres, såvel ved indhegning som renlighed. Hvad tanke må tilrejsende fremmede og hvor mange er ikke disse, gøre sig om dansk finhed i sanser og orden?

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 262, 30. april 1803, s. 4177)

Spørgsmål om en vis Uordens Afskaffelse på Skibsbroen i Helsingør.

(Efter indsendt) 

Det må vist være faldet uvedkommende fremmede i øjnene at se at næppe har en ilandkommen fremmed skipper sat fod på land, før han omringes af en menneskevrimmel, som man har tillagt navnet brokaprere, trækkes hid og did i ærmerne af disse, og overvældes af spørgsmål, som han ofte ikke kan, ofte ikke vil og af forbavselse ofte ikke ved at svare. Men endnu ubehageligere og stødende må det være for de ubekendte ankomne skippere, selv at se sig som et bytte, efter hvilket man griber heftigt og på engang. Undertiden gives også morsomme svar, således svarede i fjor en englænder på spørgsmålet: Hvor kommer De fra? Fra Helvede. Hos hvem klarerer de? Hos Satan. Men kunne denne uskik ikke ophøre, hvis alle de værdige handlende blev enige om at fjerne den? Når de gjorde det til en lov ikke selv eller ved deres betjente, under en vis mulkt, at tale nogen skipper til, men lade enhver frit passere, og kun på spørgsmål, at give den forlangte oplysning. Eller og om de kunne forenes alle, til at lønne 1 eller 2 agtværdige og sprogkyndige mænd til at modtage og henvise enhver ankommen skipper til det kontor eller den købmand han var adresseret til. Uredelig omgang eller bestikkelse måtte pålægges en ærefølende straf. O. I værdige og respektable handelsmænd. Foren jer i denne hensigt på den værdigste måde til et øjemed. Det er jeres egen ære, som vil forøges ved fremmedes og medborgeres agt, beundring og velfortjent ros!

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 262, 30. april 1803, s. 4173-4174)

Strandgade indikerer at standkanten lå tæt på denne gade. Nu ligger gaden et pænt stykke fra havkanten med omfartsvej, station og færgeanlæg imellem. Og af den gamle havn fra Politivennens tid er der intet tilbage. Men det kan så udmærket have været heromkring man blev overfaldet af tiggere. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

Om de usømmelige Tegninger på Mure og Porte

Man ser alt for tit at mange huse og porte, især på offentlige bygninger, er ilde tilredt af tegninger, om man kan kalde dem det, som er lige så usømmelige som dårlige, og som uden tvivl har kåde drenge eller liderlige personer som ophavsmænd. Der er vist nok ingen anden måde at blive fri for synet, end ved at lade tegninger viske ud. Anmelderen tror at den offentlige agt for sømmelighed og tugt ville vinde ved at der blev gjort noget fra politiets eller Magistratens side, dog mest fra det førstes. En sag som ikke ville koste noget i forhold til den ubehagelighed som derved blev fjernet. Anmelderen kan ved denne lejlighed ikke undlade at takke vedkommende for overmalingen i fjor i Kavalergangen som med et kvalte hele legioner af usædelige hjernefostre.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 261, 24. april 1803, s. 4162-4163)