Om Kobbersmede

(Efter indsendt)

De har skrevet om trommeslagning på torvene og den skade som det kan forårsage med sky og uvante heste. Men har så vidt jeg husker ikke skrevet om en anden uorden, som let kan forvolde ulykkelige tilfælde. Nemlig at kobbersmede står på gaden og forfærdiger store kedler. Det skete for nyligt i en periode på 14 dage i Klædeboderne tæt på Gammeltorv, i Kompanistræde, i Gothersgade og flere andre steder. Dette er vist farligt når sky heste kommer i nærheden, hvilket sker tit. Desuden er den halve gade ved sådanne lejligheder spærret for gående såvel som kørende. For slet ikke at tale om den megen larm som lyder stærkere på gaden end i husene. Det er især ubehageligt for syge som ikke kan finde ro. Af disse årsager burde det vel forbydes kobbersmede at købe huse eller bo til leje steder hvor man ikke kan indrette det sådan at de store kedler kan færdiggøres i husene. Hvis jeg husker ret, var det før ildebranden indrettet sådan hos den kobbersmed som boede i Klædeboderne. De som nu har huse eller bor til leje og ikke har sådanne indretninger, burde henvises til en offentlig og lukket plads til at lave sådanne kedler, formedelst en lille afgift til byen eller dens fattige.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 267, 4. juni 1803, s.4249-4251)

Uordener.

Hele Store Grønnegades fortov er så overmåde skævtliggende at man må anmode brolægningsvæsnet at tage det i øjesyn, især udmærker sig det på højre hånd fra Gothersgade af. Anmelderen af disse få linjer var torsdag den 26. maj øjenvidne til at en arbejdsmand som kom gående med en byrde brænde, ved et fodglid (som meget let kan ske især i regnvejr hvilket just var tilfældet her) styrtede baglæns om på fortovet, skråt over for Lille Grønnegade, og anmelderen erfarede at få øjeblikke før, er lignende tilfælde indtruffet, man håber at dette bliver taget i øjesyn for om muligt at afvende flere ulykker.

(Poltitivennen. Hefte 21. Nr. 266, 28. maj 1803, s. 4244-4245)

En Urigtighed i Almanakken som må og bør rettes

At slesvigerne eller sønderjyderne ikke gerne vil anses som jyder, men anser sig selv som holstenere, det har man mange eksempler på. Men hvorfor de anser det for en slags ære, at de anses for det de ikke er, nemlig holstenere, det kender man ingen sand grund til. Imidlertid er det meget morsomt, at høre en sådan jyde erklære: "Æ er Guds død en holstener, æ er fra Haersløv faelil". Og denne påstand henter han bevis for fra almanakken som under markederne anfører at Haderslev ligger i Holsten. En urigtighed som man håber almanakudgiveren vil rette i det kommende års almanak. På denne måde kan man udfri enfoldige mennesker fra den vildfarelse som den giver anledning til og bestyrke dem i.

(Poltitivennen. Hefte 21. Nr. 266, 28. maj 1803, s. 4237-4238)

Noget om den svenske Passage paa Lappen ved Helsingør.

Dette sted kunne man gerne på grund af den stærke passage med svenske både og svenske folk, give navn af et svensk færgested på den danske ø Sjælland. Der gives vel næppe nogen søkant af denne ø hvor svenske folk mere uhindret kan ankomme og bortgå, endog ved nattetider, end på dette sted. Man skulle vel tro at det var kun simple svenske bønder, fiskere osv. som her passerer frem og tilbage, nej andre smukke folk ved også at benytte sig af denne vej. Således vidste en rådmand fra Helsingborg også der, den 11. d. m. om aftenen kl. halv elleve at finde en svensk båd fra Graverne som uhindret satte ham over, muligt efter forud bestemt aftale. Om der nu havde været desertører eller andre mistænkelige personer som havde villet gøre rejsen med, da havde de kunnet gøre den ganske sikkert uden at blive tiltalt af noget menneske. At en vagt der ville have sin store nytte, er upåtvivleligt, og at ytre sådant ønske, er vel ikke forgæves eller unyttigt.

(Poltitivennen. Hefte 21. Nr. 266, 28. maj 1803, s. 4236-4237)

Uordner

1) Forleden 4. maj om aftenen blev fra et baghusvindue i Rosengården ud mod Peder Hvitfeldts Strædes baghuse affyret 2 til 3 skud med et gevær, og det sidste endog omtrent kl. 12 om natten. Omkringboende familier ønsker at denne skydeelsker for fremtiden vi være så god at lade sit skyderi, især om natten fare, og ikke forstyrre den natlige fred. Som man også ved denne lejlighed tager sig den frihed at fortælle den skytte at al skyden ved bryllup og barsel er forbudt og i strid med anordningerne.

3) Alle dem som spadserer på volden og fornøjer sig ved naturens skønne betragtning, møder et væmmeligt syn forenet med en forgiftet lugt fra det lokum som står straks ved det hus hvor de sorte opholder sig, da begge dørene på lokummet er borte.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 264, [14 Mai 1803], s. 4214-4215)