En forment utilladelig Adfærd af en Skildvagt uden for Vagten paa Toldbodbroen i Helsingør den 15. juni.

(Efter indsendt.)

At en grov opførsel med skældsord og eder imod toldbetjente og i nærværelse af en skildvagt bør revses, det er for ordens skyld meget rimeligt. Men måden hvorledes revselsen sker, vil tillige og alene gøre den retfærdig. Man kan ikke tro at en skildvagt uden for en hovedvagt og i nærheden af en så tilstrækkelig assistance kan og bør have tilladelse til at slå en nok så ubehøvlet matros med kolben af geværet i hovedet som skete oven anførte dato og hvorved et menneske let kunne styrte død om. Mennesket forbliver menneske, og er det i sådant øjeblik at anse som forbryder mod love og orden, så bør det straffes, men ikke mishandles. Hvor en enlig skildvagt morderisk overfaldes, der bruger han hvert voldsomt middel til selvforsvar. Men dette var ikke tilfældet her hvor man kunne og vel også burde, have taget den studse og uregerlige karl ind i vagten og der i al besindighed skænket ham sin fortjente del.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 269, [18 Juni 1803], s. 4288-4289)

Toldboden eksisterer ikke længere. Men det gør derimod toldkommissærens bolig (1770) på Stengade 83. Foto: Erik Nicolaisen Høy.

En Uorden i Frederiksbergs Kirke.

For nogle dage siden var hvad vel ofte er tilfældet, en del københavnere til en barnedåb i Frederiksberg Kirke. Men måtte med største ubehagelighed erfare at deres klæder af stolesæderne var blevet ligeså ilde tilredte med støv som om de havde siddet ude på Kongevejen. Det er naturligt at meget støv af de forbiløbende veje jages i luften og af vinden drives ind i denne kirke. Men det er ikke smukt - skønt måske også det er naturligt - at dette støv ikke afvikles når nogen gudsdyrkelseshandling finder sted i kirken.

Det er måske ikke til overs ved denne lejlighed at bejamre den virkelig utilgivelige skødesløshed hvormed næsten alle offentlige bygninger hos os behandles i henseende til rengøring. I Holland bliver sådanne bygninger hver lørdag fuldkommen renset som andre huse, gulvene skurrede og skrubbede, og vinduerne afvasket med håndsprøjter osv. Hos os kender vi intet til sådant. De få offentlige bygninger København ejer, der fra bygningskunstens side fortjener at beskues, er stinkende og besudlede. Enhver kirkes yderdel synes helliget Cloacina. Dels er mangel på offentlige lokummer skyld heri. Men også at der hos os ikke er sørget for eller befalet nogen rengøring af offentlige bygninger.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 268, [11 Juni 1803], s. 4278-4279)

Bagsals og Forsals Nymfer.

(Efter indsendt)

Dagens tone er klage. Nu klages over dyre tider, nu over svære huslejer. Undertiden beklager madmoderen sig over pigens skødesløshed og dårlige opførsel, undertiden pigen over madmoderens strenghed. At afhjælpe alle klager er umuligt. Men det er en pligt at afhjælpe hvad man kan. Ved sidste flyttetid blev man bekendt med en uskik som enhver bosiddende måtte ønske fjernet. For ved at gå om værelser, var disse i en ubegribelig mængde beboet af logerende fruentimmere - som ernærer sig Gud ved hvoraf og er en virkelig kræft i hovedstaden - for mange friske og stærke piger der ikke kan få alting efter sit hoved i sin kondition, skiller sig på en måde af med samme, fæster sig en sal, giver 6, 7 til 8 mark ugentlig og bliver jomfru. Dersom denne umoralitet kunne blive fjernet, ville en fattig håndværksmand eller anden lettere få værelse, og nogen piger bliver mindre opsætsige, ja måske kunne forebygges for en del den veneriske syges alt for hyppige udbredelse.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 268, [11 Juni 1803], s. 4276-4277)

Endnu mere om den aabne Passage paa Lappen ved Helsingør.

Den 4. juni gik en farversvend ad denne vej til Sverige. Natten mellem den 5. og 6. havde nogle, forventelig tyveknægte, mordere eller lignende, med vold borttaget en af de der boende færgemænds både, uden at ejeren endnu har fået at vide af hvem og hvordan, dog er den rimelig gået over på den anden side. Sandsynligvis har også drabsmanden til den i Dagen nr. 86 nævnte og i Kløvermarken dræbte bagersvend stjålet sig ud af landet ad denne vej. Man har, siger rygtet, ved nøje foranstalte efterforskning, temmelig sikker formodning om hvem gerningsmanden er. Sådanne gerningssager viser altid hvor nødvendig en vagt altid vil blive på dette sted, og man tør vel håbe at der endelig engang også der bliver sørget for den offentlige sikkerhed. Var der flere sådanne strandkontrollører eller toldbetjente som den uforfærdede Møller ved Snekkersten, som kunne ansættes der, så ville mange skælme blive stoppet på halvvejen og anholt. Men en vagt bliver altid det sikreste middel til at standse den der i gangværende ulovlige passage da enkeltmand ikke kan være alvågen.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 268, [11 Juni 1803], s. 4272-4273)

Uorden i Løngangen.

Ved at passere den løngang som støder op til ridehuset, opdager man en meget skammelig uorden, da en samling af matros-, skomager- og andre drenge har dannet sig en klub der hvis konversation består i kort, klink og andre spil om den rene skilling. Man træffer dem for det meste hver søndag eftermiddag, men især om de hellige dage. De gør en afskyelig støj, kommer undertiden op at slås, og når nogen især fruentimmer ved at passere Løngangen, kommer deres spil i vejen, så forfølger disse drenge dem med de afskyeligste eder og grovheder. Det er sikkert at håbe at Københavns årvågne politi vil på den bedste måde se dette drengelag hævet.

(Politivennen. Hefte 21. Nr. 268, [11 Juni 1803], s. 4270-4271)