Opfordring

 (Efter indsendt)

I Iversens Avis nr. 32 er indrykket et avertissement om en vis ortodoks præst som ynkelig skal have besværet sig over at lægerne ved en stiftelse har anatomeret adskillige af denne stiftelses lemmer, efter behag. Især skal han have klaget over at han har fulgt et lig som intet hoved havde. Rygtet har moret sig med at gætte på stiftelser i og udenfor staden. Det ville derfor være ønskeligt at den mand der har taget sig af dette avertissement, offentligt ville bekendtgøre sagen i sin rette sammenhæng, så man kunne se om han da også virkelig har handlet så dumt at forbyde lægerne en ting, der generelt har en så velgørende indflydelse. Det flaue og yderst slet skrevne avertissement synes at pege på det.

(Politivennen. Hefte 24, Nr. 309, 24. marts 1804, s. 4916)

Redacteurens Anmærkning

Artikel besvares i Politivennen nr. 310, 31. marts 1804, s. 4931-4937

Til G. T. hr. Pastor Hertz i Korsør

Den bogsamling De har lavet i Korsør til morskab og nytte for de rejsende over bæltet er en ypperlig indretning. Men man vil gerne gøre opmærksom på, at den ville blive endnu bedre, hvis det blev muligt at de som havde påbegyndt at læse en bog og ønskede at fortsætte læsningen på færgen også kunne tage bogen med. Til den ende kunne den enten afleveres i Nyborg eller til skipperen på færgen og pantet fås tilbage. På paketbåden fra Hamborg til Kuxhafen blev der for nogle år siden af boghandler Villeaume i Hamborg indrettet et lille skibsbibliotek til leje. Måske den ide kunne komme i betragtning.

(Politivennen Hefte 24, Nr. 309, 24. marts 1804, s. 4923)

Et Par Ord til Pramlauget.

(Efter indsendt). Da lauget så meget er begunstiget ved udelukkende rettigheder; da det alene må forsyne skibe med baglast; da det alene må færge over byens vande; da det alene må forsyne byen med sand; da det så godt som alene har lov til at besejle Kalvebod Strand, i stedet for at samme før var det vand man så til når man ventede sine []skibe fra smålandene; da det har fået tilladelse til at formindske havnerummet og betage øjet den fri og smukke udsigt ved dets mange hæslige sandoplag osv, så synes alt dette at burde tilskynde lauget til den største bestræbelse for på det helligste at opfylde sine pligter. Det er sket oftere og nu har det alt for længe været tilfælde at sand ikke har været, eller ikke ved en hob udsalgssteder har været at få. Frosten bliver vel herfor ingen gyldig undskyldning!

(Politivennen Hefte 24, Nr. 308, 17. marts 1804, s. 4901-4902)

Ønske af en Ven af den jødiske Nazion.

(Efter indsendt.)

I århundreder har den mere indsigtsfulde del af den jødiske nation måtte kæmpe mod den fordom at begrave de døde så hastig. Men alt for svag mod den mængde af fordomsfulde, har man måttet tåle at måske mange ulykkelige er blevet levende begravet. Det var altså at ønske at regeringen ved et kraftfuldt bud befalede at ingen af den jødiske nation i Danmark måtte begrave sine døde før efter at de havde 3 dage været tilsyneladende døde. Og mange gode mennesker ville velsigne den regering under hvem denne for menneskeheden så rigtige sag blev lagt under fornuftige love!

(Politivennen Hefte 24, Nr. 308, 17. marts 1804, s. 4899-4900)

Uordner

2) Det er helt uforsvarligt med alle de knuste flasker og glas som vi konstant ser henkastet på vores gader. Ingen lider mere under det end vores stakkels heste, hvoraf en stor del helt sikkert får benene ødelagt. Er det for meget at ønske at der udtænktes midler til at forebygge denne farlige uskik, så disse for os mennesker så vigtige dyr kunne være sikre på ikke at få deres ben forskåret på en så fatal måde.

(Politivennen. Hefte 24, Nr. 307, 10. marts 1804, s. 4891)