Uordner

2) De som passerer vejen fra Ballerup til Slagslunde rådes til at sætte deres vogn i Ballerup hvis den er bredere end en almindelig bondevogn, da de ellers risikerer at brække arme og ben. Indsenderen væltede ikke mindre end 4 gange med en gig på denne korte vej og måtte til sidst stå af for at gå resten af vejen.

3) Den viser på Frue Tårn som vender ud til Gammeltorv, har i lang tid været upålidelig. Den drejer sig for langsomt.

4) Fra en af de sidste gårde på Østergade nær Kongens Nytorv på solsiden lader det som om man udpumpede sit vandhus, både på grund af den stank som nabolaget lider under, og på synet i renden fra gården tværs over fortovet. Så slem som en sådan uorden er til alle tider, så meget desto mere er den kritisabel på dette sted af gaden, der lider utroligt af en fiskebløders vand der i nærheden.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 323, 30. juni 1804, s. s. 5147)

Ønske til Kommissionen for Bryggerlaugsvæsenets bedre Indretning

Alle elskere af godt øl hæver atter stemmen for at bede kommissionen at forsyne sine forretninger med så meget øl, at denne sag engang må få en ende!

Det er en vigtig fældrelandssag der er betroet deres indsigt, skarpsindighed og iver for den gode sags fremme og for fædrelandets vel.

Fordi Danmark årligt enten skal drikke nogle tønder guld mere eller mindre værd i vin, der er en fremmed vare, eller nyde sundt og godt øl ved forædlingen af indenlandske materialer for en fjerdedel af hine summer, er det store spørgsmål som kommissionens dom vil bidrage til at afgøre.

Hidtil foretrækkes vinen, fordi øllet ikke altid er lige godt, altid ens, ja ofte ikke engang kan fås for penge.

Men det er også vigtigt, at kommissionens dom kommer snart. Mange der ønskede at lave et nyt anlæg osv kan ikke gøre det, så længe han endnu ikke ved om det gamle skal køre lidt længere eller ej. At der er sådanne mænd, det ved anmelderen. Og det var en skade, om lang tids vedvarende uvished og deraf forårsagede kedsomhed eller dødsfald eller lignende skulle afskære staten fra den nytte deres patriotiske iver kunne udvirke.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 323, 30. juni 1804, s. 5144-5146)

Uorden ved Bellevy

Når man tager til Dyrehaven enten ad Strandvejen eller til søs, bliver ens øjne stødt over et helt underligt syn som i ethvert andet land end det fredelige danske, næppe ville blive tolereret og som anmelderen af dette derfor håber de ansvarlige straks rydder af vejen  for at undgå mulige ubehageligheder.

I en nu afdød, men før af en fremmed magt akkrediteret embedsmands have, ikke langt fra Bellevy ser man nemlig et dansk kongeflag som ingen ifølge de kongelige danske love, må føre, undtage fæstninger og kongelige krigsskibe. Dette kunne være som det være ville. Men når man en gang imellem over dette danske kongeflag ser en fremmed nations vimpel, eller som dette en gang imellem for en forandrings skyld har været tilfældet, den fremmede nations flag øverst, og under det den danske kongevimpel, så er dette, med kort sagt, noget ubetænksomt og upoleret af vedkommende embedsmands arving eller efterladte.

Anmelderen bør anmærke at det nogle gange er skik og brug blandt krigsførende magter, når man erobrer et skib, at hejse den overvundnes flag nederst og sejrherrens oven over det. Krigshistorien har eksempler på at flag er forhånet, fx ved at anbringe dem ved gallionen (stedet bestemt til befæstningens brug ved vis nødtørft) osv. Men den ædle, mådeholdne og beskedne kriger bruger næppe sådanne pralerier. Endnu mindre bør fremmede tillade sig noget sådant i et venneland, blot fordi deres borgere indtil videre enten ikke har lagt mærke til det, eller har været for venlige og gæstfri til at klage over det. Men det er og bliver dog en uskik, og den vækker noget underlige begreber hos de nationer, der hver dag farer forbi her, at se gamle Dannebrog under fremmed vimpel! Det skulle ikke undre anmelderen om han ifølge heraf i de engelske aviser havde læst at Danmark var blevet en provins af riget.

Idet anmelderen gerne frikender vedkommende for uædel bevæggrund og gerne tilskriver det enten på uvidenheds eller et blot indfalds regning, håber han på den anden side også, at ejeren eller ejerne af bemeldte sted vil tage dette vink og hæve en uskik som har stødt ham og flere.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 323, 30. juni 1804, s. 5137-5139)

Bellevu. Billedet viser Caledonia, så det må være efter 1819.

Uordner på Stadens Kirkegårde og i Filosofgangen

Kirkegårdene er indviede, hellige steder, som på ingen måde bør profaneres. Enhver anledning til at sløve det ædlere menneske følelse bør omhyggeligt undgås og fjernes. Det sørgelige eksempel på religiøs råhed er os alle endnu i frisk minde. Derfor bør det strengt forbydes graverne at tillade (som det sker hver dag) at tørre deres vasketøj på kirkegårdene. Ved sådanne lejligheder samles et slæng af tjenestepiger, karle, børn etc. Ligstenene tjener til kaffeborde, til øl- og brændevinsudskænkning. Der konverseres, ikke altid på den anstændige måde. Gravene nedtrædes under skæmt og latter. Den alvorsfulde ro, der bør hvile over dem, forstyrres af letsind og kåd larm. Kort sagt: Kirkegården mister sin betydning. Mange forbigående er blevet harm over denne uorden, der fandt sted mellem deres venners grave, og håber at de herrer præster ved samtlige stadens kirker alvorligt vil henstille til deres underordnede gravere ikke at give lejlighed til det.

Sådan tørring af vask finder også (næsten daglig om sommeren) sted mellem træerne i Filosofgangen. Det ulejliger de spadserende og er desuden ofte et væmmeligt syn, som skræmmer folk væk. Man håber at den ansvarlige vil drage omsorg for, at noget sådant ikke mere finder sted. Godt ville det være, hvis byen flere steder havde bekvemme tørrepladser, med fornødne indretninger.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 323, 30. juni 1804, s. 5134-5136)

I. B. Rasmussen: Nicolai Kirke i Ruiner 1809. (Kgl. Bibliotek). Hentet fra "Kjøbenhavns Grundejerforenings Historie 1860-1925". Tegningen viser at kirkegården blev brugt som legeplads of til tøjrørring.

Redacteurens Anmærkning

Først i 1805 blev det forbudt at begrave folk inde i kirkerne. Alle kirker i København var omgivet af kirkegårde. Og efterhånden som de blev overfyldt, også assistenskirkegårde inden for voldene. Uden for voldene lå Almindeligt Hospitals to fattigkirkegårde: Nørre Kirkegård (Nansensgade/Gothersgade/Farimagsgade parallelt med Bartholinsgade) 1637-1842. Også kaldet "Selvmordernes Kirkegård". Samt Kirkegården på Østerbro 1769-1858 ved Garnisonskirkegården. Begge kirkegårde var overfyldte og udsendte ofte en ulidelig stank af forrådnede lig. 

Filosofgangen lå som et lille åndehul på den nuværende Vester Voldgade, fra det daværende Halmtorvet, nu ca. Vartov og ned til havnen. 
 

Bekendtgørelse

Tode og siden af Politivennens udgiver var de første til at foreslå den gode skik med at de som bekendtgjorde slavers eller andre fangers undvigelse, også siden, når de var pågrebet bekendtgjorde dette for at berolige egnen. Skikken er for nylig til al ære for kommandantskabet på Kronborg, af samme blevet fulgt med en bekendtgørelse i Adresseavisen: At en undvegen slave var pågrebet. Man håber at dette dejlige eksempel følges af andre i lignende tilfælde.

(Politivennen. Hefte 25, Nr. 319, 2. juni 1804, s. 5083)