19 december 2014

Uordener.

3) Naboerne af menneskemøllen, eller den så stærkt besøgte gynge på Vesterbro, ønskede for at have lidt mere ørefred at dette gyngeri måtte ophøre efter en vis tid om aftenen, hvilket man tror med så meget mere føje kunne pålægges som enhver sammenstimlen af folk om aftenen let giver anledning til spektakler.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 329, 11. august 1804, s. 5244)

Noget om Holms Legat til Allinge m.f. Byers Skole.

I anledning af bogen: "Endnu lidt om undervisningsanstalterne paa Bornholm. Fornemmelig som svar paa hr. pastor Balles saakaldte berigtigelser." af Elieser Gad, sognepræst til Rø menighed på Bornholm.

(med motto)

"Det er mig en såre ringe ting at jeg må dømmes af eder" Paulus.

København, 1804. Trykt hos H. J. S. Vinding. Den 19. og følgende sider."

tror man at følgende bør komme til sammes læseres kundskab:

Kopi:

Underdanigst og ydmygst promemoria!

I Allinge Skole, St. Ols sogn på Bornholm er jeg født. Mine forældres uformuenhed tillod ikke at holde mig i skole, hvor jeg kunne have lært til fuldkommenhed at skrive og regne, med videre et drengebarn til sin forfremmelse i tiden kunne behøve. Det faldt mig derved mere besværligt end andre ved min udflugt at komme frem, dog har forsynet bragt det dertil at jeg i det oktrojerede Danske Asiatiske Compagnis tjeneste har ført skib. For at hjælpe på den mangel jeg har følt, har jeg betænkt at give en kapital af seks hundrede rigsdaler at udsætte på rente, og renten at blive til løn for en duelig skoleholder der kunne, foruden kristendommen, lære de unge uformuende i Allinge og Sandvig byer, St. Ols sogn vel at skrive og regne, samt stile et brev med videre der kunne befordre et ungt menneske til bedre forfremmelse. Dog at nævnte Allinge og Sandvig byer kommer til hjælp, at en duelig person kunne få frit hus at holde skole i, og tillægges det en skoleholder efter anordningen bør nyde at han med lyst kunne forrette sit embede og have nogenlunde skikkelig levebrød. Da af mig så snart det ved Deres excellences og hr. biskoppens foranstlatning og beslutning er bestemt og jeg derom får efterretning, de seks hundrede rigsdaler til Deres excellence og hr. biskoppen skal blive udbetalte.

København den 21. juni 1771.

Peder Holm

Til hans excellence geheimekonferensråd og stiftamtmand von Brochenhuus og hans højærværdighed hr. biskop Harboe.

Foranstående er aldeles ordlydende med den fra stiftsøvrigheden os tilstillede kopi af førnævnte kaptajn holms skriftlige tilbud, hvis original må findes i stiftsarkivet og hvorpå daværende byens formænd blandt hvilke jeg var en, gav svar aldeles overensstemmende med det i bladet Dagen nr. 140 for 1803 anførte brev som jeg i alle henseender vedstår. For at tilfredsstille sit velbekendte hjertelag mod Bornholm, var det at ønske at her pastor Gad måtte blive i de mindste så længe i København indtil han havde opdrevet bevis for at jeg var utroværdig.

Dette bedes indrykket af

Allinge den 5. juli 1804
Hans Hillebrandt
Allinge og Sandvig byers formand.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 329, 11. august 1804, s. 5232-5235)

Redacteurens Anmærkning.

Sagen er udførligt beskrevet i bogen "Bornholmernes forhold til skolevæsnet ved begyndelsen af det 19. aarhundrede" af G. Dam (1948). Beløbet blev afslået, fordi en eventuel skole i Allinge der skulle betjene så stort et opland, ville give for lang skolevej, især om vinteren. Og de 600 rigsdaler ville ikke forslå til formålet. Bogen i øvrigt interessant ved at den kommer ind på stridigheder om bornholmsk folkekarakter. Sandvig fik sin egen skole i 1856.

Peder Holm er formentlig den kaptajn Peder Holm (1715-1786) som bl.a. sejlede "Juliane Maria" til Kina. Han var kaptajn i den dansk-norske flåde. Hans far Hans Andersen (1698-1754) var også marineløjtnant og født i Allinge. Han var bedstefar til marinemaleren Hans Peter Holm (1847-1929).

Ønske imod etslags Betleri, der ej er forbudet ved Lov.

(Efter indsendt.)

I denne tid da der gøres så mange ypperlige indretninger om fattigvæsnet, for om muligt efterhånden at fjerne alt tiggeri, var det at ønske at den såkaldte gang med bøssen af de unge studerende i Vordingborgs latinskole også måtte afskaffes. For ikke alene at tale om hvor omfindtligt det må være for disse voksne unge mennesker 4 gange årligt at gå for hver mands dør, men de udsætter sig endog for ubehageligheder og grovheder af den nedre borgerklasse der ikke sjældent hånligt bortviser dem. Sådan en uskik tør man ikke alene ønske, men også håbe de ansvarlige ville råde bod på ved at lade borgerne btale en årlig kontingent til skoleklassen der vist ville langt overstige den på den gamle måde indsamlede pengesum da der kvartalsvis indsamles kun 3 til 4 rigsdaler, altså årligt 12 til 16 rigsdaler. Og ingen tvivl kan være om at enhver ærekær blandt disse studerende jo endog hellere ville undvære den del deraf der tilkom ham, end nedværdige sig til et for ham i vore tider så upassende tiggeri.

Om sådant finder sted ved andre offentlige latinskoler, ved indsenderen ikke. I så fald ønsker han også det der må blive afskaffet.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 329, 11. august 1804, s. 5230-5232)

Ønske i Lyngby.

Lyngby sognekomission der i øvrigt drager så vel omsorg for at menigheden og de lysterende er befriet for tryglende overhæng, vil tillade at man peger på nogle uordner i den henseende. I skoven lige over for Sorgenfri Slot findes ofte en kone med nogle børn som ikke alene tigger, men endog er uartige mod folk hvorom slottets beboere og mægler Behrend vil kunne aflægge vidnesbyrd. Dyrehaven er heller ikke fri for tryglere. Man er forsikret om at kommissionen så snart den bliver vidende om det, vil gøre alt for at fjerne disse små uordener hvorved den vil vække nye og forøget velvilje mod sit fattigvæsen og endnu se de overordnetlige frivillige bidrag til dets kasse forstørrende.

København den 4. august 1804.
Albertsen

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 329, 11. august 1804, s. 5229-5230)

18 december 2014

Styg stank og endnu værre syn ved Langebro

En mand som gik over Langebro, bemærkede på byens side en utålelig stank, og lokaliserede den fra et hus indrettet til at sætte druknede lig. Han så derind og så gysende to lig, ikke alene blottede, men også forbidt af rotter. Dette fæle syn sammen med stanken og ligenes opsvulmede skikkelse af heden, vakte både gysen og harme hos ham. Dette skete den 3. april. Manden tænkte på graverkarlene. Man håber at der gøres anstalter til at have nogle kister stående klar for at kunne afværge rottebid, og at ligene bliver begravet før forrådnelsen går så vidt.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 328, 4. august 1804, s. 5226-5227)