(Politivennen. Hefte 26, Nr. 331, 25. august 1804, 5269-5270)
20 december 2014
Til to urolige Piger i Lille Kongensgade
(Politivennen. Hefte 26, Nr. 331, 25. august 1804, 5269-5270)
Svar paa det i Politivennen No. 329 indrykkede Ønske, Lyngbye angaaende.
At små uordner kan indløbe ved fattigvæsnet og engang imellem virkelig sker, bør kommissionen være så beskeden at tilstå. Den bestræber sig efter muligste evne for at kende og afhjælpe dem. Men ikke altid lykkes dens bestræbelser. Med sand erkendtlighed modtager man derfor også ethvert vink, ethvert råd og enhver hjælp som tilbydes.
Man påskønner derfor også anmelderens velvilje i henseende til det give vink. Men bør tillige anmærke at kommissionen som ikke er uvidende om nogle børns utilbørlige ufærd allerede for længe siden har gjort hvad den kunne. Den har nemlig opbragt 2 børn som formodentlig er de tilsigtede, og overleveret dem til politikammeret hvor de uden tvivl har fået den ved forordningen bestemte advarsel, hvilket de ikke har agtet. For de har atter indfundet sig. Kommissionen har derfor skriftligt anmeldt dem for politiet og fået løfte om deres afstraffelse. Den tror sig derfor i denne henseende angerløs. Angående Dyrehaven da er samme dels så langt fra Lyngby at enhver uorden ikke kan bemærkes af kommissionen, dels ligger den i kildetiden på en speciel måde i enhver henseende nærmest under politiets opsyn, hvis betjente også nyder en kendelse af Gentofte Hospital for at være der til stede til at forebygge uorden.
Lyngby den 20. august 1804.
På kommissionens vegne
B. F. Rønne.
(Politivennen. Hefte 26, Nr. 331, 25. august 1804, 5265-5267)
Nogle Anmærkninger i Sønderjylland
Et smukt sidestykke til det i Politivennen nr. 329 omtalte skilderi af de unge studerende i Vordingborg, som 4 gange årligt må gå rundt med en slags fattigbøsse fra dør til dør, fik jeg på mit militære togt i sommer, og derfor må det nævnes her. Eksemplet fra Vordingborg er vist temmelig gammelt, men mit som hører hjemme i Husum, skriver sig sikkert fra de hertugelig-katolske tider og er næppe yngre end 400 år:
Deres nærmere karaktertræk håber jeg også viser, at omend det ikke overgår det vordingborgske, så viger det dog ikke en hårsbredde fra det. Her er det: Første søndag efter vores indrykning i Husum blev vores ører fornærmede af en ulidelig sang på gaden. Vi så ud og fik øje på en gammel, sortklædt mand, som i spidsen for 4-5 halvvoksne drenge med afmålte skridt travede op ad gaden, og anførte denne hjerteskærende. På forespørgsel gav man os denne forklaring, at et sådant optog efter god gammel skik blev foretaget hver søndag middag. At det går syngende eller rettere brægende gennem byens fornemste gader. At der ifølge umindelig hævd gøres holdt uden for storfolkenes huse, fx borgmesterens, provstens osv. Samt at der i flere minutter (hvis jeg mindes ret med blottet hoved) afsynges en hel sang til de pågældendes opbyggelse. Og endelig at det hele har til hensigt at indsamle almisse.
At nu denne procession foregår uden mindste undtagelse i alskens vejr og føre, voldte os meget anstød og forargelse behøver vel næppe at anføres. De kan fx let forestille Dem hvor latterligt det forekom os når denne procession passerede vores paradeplads, og med dybe buk gik skrålende forbi. Som en selvfølge heraf tænkte vi straks på at få det ændret. Da manøvren forekom os ganske gejstlig, mente vi det rigtigt at henvende os om den til provsten hr Marx, hos hvem vi havde nogen adgang.
Denne overmåde fornuftige og lærde mand (oplyst nævner jeg med forsæt ikke, for de ved lige så godt som jeg at oplysning og fritanke altid har været og synes endnu at være så farlig kontrabande, at man vanskelig vover endog bare at tale om det uden ved omskrivning og omsvøb, eller ligefrem i smug) - provsten altså forsikrede os at selv om den omvandrende sang indbragte såre lidt, vovede han sig dog ikke at røre ved en så indgroet gammel skik.
Dette virker så meget mærkeligere som man virkelig har drevet igennem at for den nye kirke agende indført i Husum, hvilket blev forpurret i det nærliggende Tønningen ved overrumpling af en vis Kirchspiel Vogt sammesteds, just som mange var enige om tingen og man troede den hellige grav velforvaret.
Jeg beder dette offentliggjort på det at en lige så vældig som veldædig hånd kunne formås til at løfte denne gamle husumer skilderi ned fra sin højde og hænge eller flage det hen i blandt disse Madonnabilleder, helgener, altre, røgelses- og vievandskar mm. som hørte til samme old, og nu nok bør gøre hinanden selskab.
Skulle det end anses for disjecta membra, må jeg dog endnu sige Dem, at grundtrækkene i nysnævnte egne synes langt mere hertugelig-tyske end kongelig danske. Meget, som jeg hverken havde tid eller lyst til at undersøge, forrådte dette. Her vil jeg kun nævne en ting som faldt os gamle danske overmåde kraftigt for brystet, denne nemlig at hverken i Tønningen efter den gamle, eller i Husum efter den nye agende, blev der fra prædikestolen, eller overhovedet ved gudstjenesten afsagt nogen bøn for kongen og det kongelige hus. Ja der blev end ikke et ord nævnt, hvoraf man kunne slutte at man sad i en dansk kirke.
(Politivennen. Hefte 26, Nr. 331, 25. august 1804, 5261-5265)
19 december 2014
Forslag til Uordens Afskaffelse ved Charlottenborgsiden.
På Charlottenborgsiden af Nyhavn hvorfra overfarten sker til Christianshavn, er trappen ned til vandet meget brøstfældig, ligesom også 3 fodtrin sammesteds mangler. Når denne udbedring bliver foretaget, håber man at et rækværk bliver anbragt til bekvemmelighed og sikkerhed for de mange mennesker der benytter sig af denne overfart. Og da den ubehagelighed ofte indtræffer at skive tager losseplads ved trappen hvorved man undertiden må passere over et, to til tre skive for at komme til færgebåden, så vil de ansvarlige formodentlig sørge for at denne uorden for eftertiden bliver hævet.
(Politivennen. Hefte 26, Nr. 330, 18. august 1804, s. 5255-5256)
Gadepoliti i Pilestræde
Peter Reynst
(Politivennen. Hefte 26, Nr. 330, 18. august 1804, s. 5255)