En Hex i København

På nærværende tid findes der en midaldrende svensk kone her i staden, som giver sig ud for at kunne hekse. For nogenlunde oplyste folk har man intet at frygte af denne kone, men dog vist nok for de mindre oplyste og især halvvoksne børn. Udgiveren har flere gange bemærket at hun kalder dem  ind i døre eller porte, for der at få underretning om deres tilkommende kærligheds forståelser osv. Hun er som oftest beskænket, taler ikke desto mindre ikke dårligt for sig og har en sagte listende gang. At hun har lange fingre, kan man vel ikke overbevise hende om, skønt det synes meget rimeligt. Hun er klædt i blå trøje, brunt skørt, gulbrunt tørklæde og brunt skørt, samt et meget stort hvidt tørklæde om hovedet. Hun opholder sig for det meste om formiddagen i Strandgade, Skt. Annæ Plads eller Amaliegade.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 333, 8. september 1804, 5307)

Redacteurens Anmærkning. 

Se bl.a. Kjøbenhavnsposten, 17. november 1835.

Utilladelig Morgen-Reveil.

Indsenderen af dette som bor i en af stadens såkaldte reelle gader, er ved en hændelse af at forflytte sit sovekammer fra bygningen til gården, over i den til gaden, blevet gjort opmærksom på en uskik som han håber blot bør blive vedkommende bekendt for at blive fjernet. Adskillige især spækhøkere og kælderfolk har for skik at lade vægteren vække dem, forinden han går fra sin post om morgenen, mellem 4 og 5 slæt. Dette gør da denne også, men på samtlige huses beboeres, naboers og beboeres bekostning. For hans slag på kælderskodderne er så djærve, gentages så ofte og med sådant crescendo at den ikke-pågældende som oftest vågner før vedkommende i kælderen omsider giver tegn til liv fra sig. 

Man betænker nu den syge der som oftest kummerligt og i smerte tæller nattens søvnløse timer og hen mod morgenen er faldet i slummer, med hvilken angst han vågner, og hvem erstatter ham tabet af den kvægede søvn som disse den natlige ros befordrere, men nu forstyrrere (foruden deres som oftest alt for høje sang af lange lange vægtervers) har forårsaget? Og hvem siger desuden at jeg, skønt frisk, skal vækkes af min søvn på en tid da mine forretninger tillader mig at nyde den? Indsenderen tror derfor med rette at sådanne folk hvis kald det er at være tidligt oppe, kan finde en for deres medborgere mindre byrdefuld måde at blive vækket på end den vægtertorden på vindueskodden. En lille klokke med en snor gennem vindueskarmen ville gøre den samme nytte og os andre ingen forstyrrelse.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 332, 1. september 1804, 5277-5279)

Uordener.

1) I Kompagnistræde nr. 51 er hverken hammer eller ringetøj på porten. Når nu en af gårdens beboere kommer hjem efter kl. 10, ser han sig nødsaget til at gøre en græsselig larm for at komme ind, som naboerne og Hoses folk allerede ofte har beklaget sig over da de derved forstyrres i deres nattero. Man håber at værten nok vil hæmme denne ubehagelige uorden.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 331, 25. august 1804, 5276)

Redacteurens Anmærkning 

Kompagnistræde 51 blev 1806 til nr. 54, og 1907 henlagt til Knabrostræde 23, Kompagnistræde 13-15 og Snaregade 12-14. Denne indeholder adskillige ældre bygninger, tilsyneladende dog ikke den omtalte.

Om Røverhistorie

For nylig har Danske Tilskuer kastet et velfortjent (ulæseligt, formentligt h()anfn()()) over disse afskyelige frembringelser af uordentlige tyske romanskriverhjerner, disse Gloriosos, Rinaldo Rinaldinos, Schinderhannes og flere af den art, som vi ser indpodes i vores litteratur af smagløse oversættere. Men dette og den ringeagt disse usselheders læsere udsætter deres smag og dømmekraft for, er ikke nok til at standse den skade, der virkelig frembringes af en sådan læsning.

Der er en sandfærdig tildragelse med en dreng, der nu er arresteret som skyldig i adskillige grove tyverier. Han fandt fra begyndelsen en stor velbehag i at læse Schinderhannes og den store djævel osv. og lukkede altid bogen med det ønske: Hvem der bare kunne blive sådan en mand! Når andre drenge sagde. Gud bevares! Det kan du jo dog ikke mene for alvor, sagde han: Hvorfor ikke, så blev jo dog skrevet en bog om mig, som om en stor og mærkværdig mand!

Det var virkelig højst ønskeligt at sådanne bøger ikke blev oversat eller at politiet i tilfælde af at sund fornuft og menneskekærlighed ikke kan holde oversættere og forlæggere tilbage, ved lov kunne forbyde deres salg.

Ved denne lejlighed kan jeg ikke tilbageholde det ønske, at vores sundhedspoliti dog endelig måtte finde det tjenligt at lægge tøjler på dem, der oversætter eller forfatter bøger om selvkure for venerisk syge, om manddoms og mødoms genoprettelse og deslige!!!

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 331, 25. august 1804, 5274-5275)

Redacteurens Anmærkning.

Også Nyeste Skilderie af Kjøbenhavn beskæftigede sig af og til med røverromaner. Fx nr. 78, den 27. august 1804, s. 1241-1242:

Man har i Anledning af en i disse Dage indtruffen Begivenhed villet bevise, at Røverromaners Læsning kunde danne virkelige Røvere. Forfatteren af nærværende Stykke har allerede  tilforn klaget over den Mængde Røverromaner, vi i denne Tid hjemsøges af, som en for vor Litteratur høist skadelig Læsning. Men at paastaae, at den blotte Læsning af en Røverroman skulde kunne danne en virkelig Røver eller Tyv, er at paastaae en Urimelighed. Fra denne Side kan og bør deres Skadelighed ikke bevises, thi det vilde være det samme som at erklære Ilden for en skadelig Ring, fordi Mordbrændere kunne bruge den til at stikke Huse i Brand. Bibelen selv, som er een af de første Bøger, Børn faae i Hænderne, indeholder jo adskillige Røver- og Morderhistorier. I eet af de første Capitler slaaer jo Cain sin egen Broder ihjel, og Davids Omgang med Batsebas Mand, er jo den gyseligste, der kan tænkes. Skulde Bibelen altsaa være en forbuden Læsning, fordi den indeholder saadanne Ting?

Om Gaderenovationen

Ved licitationen den 24. august i rådstuen over fjernelse af renovationen, is og sne i København, forlangte efter sigende kontrahenterne 46.000 rdr, foruden hvad det 21. distrikt vil komme til at koste, der førhen var 1.000 rdr., men hvorpå ingen bud skete. Skulle vedkommende nødes til at acceptere så overmåde forhøjede priser, vil det blive sørgelig nødvendigt at renovationsskatten mere end fordobles, da den efter sigende hidtil skal have været utilstrækkelig, og der har måttet tæres på den lille kapital, kassen havde samlet.

Mon der ikke skulle være nogen anden måde, at få ført det væk uden at skulle udsættes for at enkelte mænd efter eget forgodtbefindende af mangel på konkurrenter, bestemmer prisen? et godt råd kunne være at gennem et år optegne hvor mange læs renovation, is og sne der er fjernet. Så vil det let ses, hvor mange heste og vogne der er brugt. Måske en eller anden formuende patriot, der så denne liste, påtog sig sagen og nøjedes med 3 til 4.000 rdr ren profit om året!

Regner man, at et par heste mindst kan fjerne 1.200 læs årligt og ikke med karl kan koste over 250 rigsdaler, så kunne man for 20.000 rigsdaler få fjernet over 96.000 læs! Hvilket efter al formodning langt overstiger det virkelige antal.

(Politivennen. Hefte 26, Nr. 331, 25. august 1804, 5272-5274)