To Ønsker paa Vejene tæt udenfor Staden.

 1. På det stykke jord som ligger tæt op til hr. garver Rings gård ved St. Hans Hospital, er for nærværende tid et rettersted for gamle heste, hvor disse efter at være blevet slagtet, aftrækkes huden, og hvor man ikke sjældent ser flere nøgne kroppe ligge i snesevis og flere dage i træk. Enhver der går forbi, fristes let til at opkaste det spørgsmål om man ikke viste den del af publikum som kommer ad denne vej, enten for man nyder den eller fordi den er hans nærmeste, mere opmærksomhed, når man anlagde slagteriet bag ved gården, i stedet for lige ud til vejen?

2. Da alle offentlige veje hører det almindelige og ikke nogen enkelt mand til, så anmeldes det som en synd imod vejpolitiet, at der på det stykke vej som går fra Falkoner Alle op til Godthåb er anlagt et møddingssted, som ønskes fjerńet.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 342, 10. november 1804, s. 5435-5436)

Bøn til Vandvæsnet

Næsten i en måned har man nu på Toldbodvej manglet vand. For man kan vel godt kalde det mangel når man for hver dag hvor man har vand igen mangler i 8-10 dage. Folk som bor der finder det både trykkende og ærgerligt at de næsten hver dag må holde mennesker alene for at hente vand, enten oppe i Store Kongensgade, Borgergade, Husarkasernerne eller andre steder.

I husarkasernerne ser man hver dag en stor stimmel mennesker dels fra Toldbodvej, og dels fra Nyboder som kommer for at hente vand. Men selv her kunne de ikke alle tider få det, da der er en mængde heste som skal vandes, og skønt chefen viser den største villighed til at hjælpe på de vandtrængende, må han dog undertiden se sig nødt til at afvise dem, for ikke selv at mangle.

Vel er det sandt at de to på Toldbodvej ved hjørnet af Store Kongensgade boende brændevinsmænd kunne forbruge en stor mængde vand til, efter desværre alt for almindelig skik at pumpe koskarn osv. ud med (den ene har ogå svin, hvis skarn vel må herud på denne nydelige måde). Men man kan dog ikke indse at når vandrenderne var i god stand, de jo desuagtet måtte yde vand nok til beboernes brug.

Man nødes altså til på det indstændigste at anmode de ansvarlige om at tingen måtte sættes i den stand at de stakkels beboere på Toldbodvejen også kunne forsynes med denne så uundværlige livsfornødenhed.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 342, 10. november 1804, s. 5433-5435)

Esplanaden (Toldbodvej) 8 er fra 1785, så det må jo have savnet vand dengang.

Redacteurens Anmærkning

Brændevinsmænd på Toldbodvej (esplanaden) var på Politivennens tid ikke ualmindelige. Den var en af de veje hvor mange søfolk færdedes. Nogle endda ret velhavende som brændevinsbrænder Bjerre (nr. 289). Der var mange kældre med beværtning, keglebaner mv. Med navne som Toldbod Vinhus, den lille knejpe Lumskebugten, Paradiset ved indgangen til Nyboder, Brokkens Bod mv. De blev også besøgt af de mindre fine fra borgerskabet.

Ønske i Kristenbernikovstræde.

Det må fornøje enhver at se at den kasselige rønne som i Kristen Bernikows Stræde stod så langt frem udenfor de andre bygninger, er nedbrudt og at gaden altså her tager sin tilbørlige vidde.

Ved denne lejlighed kan man ikke andet end ønske at det sorte hus der også står frem på den anden side i sammes træde, og som skønt med jernbånd sammenføjet, dog er så ganske brøstfældigt at stykker af beværfningen hvert øjeblik falder ned, engang måtte dømmes til nedrivning. Dette ønske henvendes både til politiet og til brandvæsnet, da en sådan rønne om den end ikke ellers falder sammen, dog i tilfælde af ildebrand nærved, kan forvolde højst ubehagelige følger.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 341, 3. november 1804, s. 5428-5429)

Uorden paa Nytårs Aftener

Det er nu tredje gang siden jeg kom her til apoteket at jeg har oplevet den ubehagelighed at se nytårsaften helligholdt ved at kaste potter på dørene. Hertil forsamles stadens unge drenge og piger, der i forvejen har forsynet sig med hele og halve potter for ved den første den bedste lejlighed at kaste dem på den første og bedste dør. Når de nu har kastet alle de potter og potteskår som de har kunnet overkomme, tager de flasker og sten. Og alt dette lader de uden barmhjertighed danse på døre og porte. Ja ikke alene ser man peblinge more sig sådan, men endog fuldvoksne og gamle mennesker fordriver tiden på denne måde, forsamlede i hobetal, udrustede med føromtalte materialer. Og dem skulle man dog tro besad den fulde fornuft.

Når de nu har kastet potterne (eller hvad det så er de har mellem hænder, skjulte under kjoler eller forklæder) løber de straks bort under hånlig latterfryd. Som et eksempel herpå vil jeg anmærke at sidste nytårsaften kastede de en hel buteillieflaske ind i apoteket, der gik i mange stykker. Jeg opsamlede disse stykker og foreviste dem for min foresatte. Gennemtrængt af harme over denne mod sædelighed og god orden stridende opførsel, besluttede jeg at bekendtgøre samme, da der sandelig må findes et middel til at hæmme samme for eftertiden. Mange onder følger af dette: De syge og svage, der på samme tid nyder en velgørende søvn, vågner op af forskrækkelse ved potte- og stenkastningen, og deres helbred bliver forværret. Også på dørene sker der stor skade, da der naturligvis må splittes hele stykker fra, når dørene ikke er desto stærkere, og selv hvis det ikke sker, så skades maling. Det kan også undertiden ske med vinduer, og når det sker, hvor ulykkelig er da ikke de, der måtte være inden for på samme tid og blive ramt? Og hvem kan sikre mig, at hvis jeg ikke tilfældigvis stod i døren i mørke, blev ramt og måske skamslået. Er denne sag ikke så vigtig, at man ikke bare kan være så aldeles ligeglad? I øvrigt vil jeg ikke undlade at anmærke, at jeg den kommende nytårsaften ser mig nødsaget til at anskaffe mig redskaber til modværge, eller også med en anden stå vagt. Hvis i givet fald en eller anden af disse ubudne dørtugtere skulle blive ramt af et høfligt stød har de blot sig selv at takke for den ubehagelighed.

Jeg ville ønske om en jurist ville udtale sig om sådan en nytårspotteskydning er lovlig, og om den bør være det eller ej? Da almuen ikke ved hvorfra den uskik stammer, gør man ham derved en tjeneste. I øvrigt måtte man at føromtalte pottekast og uskik blev fuldstændig forbudt.

Varde den 25. oktober 1804
Bjørn Bjørnsen
Apotekersvend
Conditionerende på apoteket i Varde.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 341, 3. november 1804, s. 5417-5420)

Som det fremgår af Redacteurens Anmærkning var den også gal i Strandgade i Helsingør: Pistol og fllinteskud, samt en svingbasse, altså en lille kanon. Det må havde genlydt i dagen. Erik Nicolaisen Høy.

Bekendtgørelse

For at forebygge den gule pests meddelelse på kysterne nord og syd for Helsingør er der nu ridende patruljer med skarpladte våben langs kysterne. En foranstaltning hvorfor enhver fædrelandsven vil takke vor årvågne regering.

(Politivennen. Hefte 27, Nr. 340, 27. oktober 1804, s. 5415-5416)

Kystsstrækningen syd for Snekkersten Havn giver måske et indtryk af hvordan der har set ud der hvor man har patruljeret. Omkring Helsingør er kysten omdannet af bolværker, kampesten mm.