På Roskilde Kro ved hovedlandevejen i Københavns Amt er en fattigbøsse anbragt ved indgangen til gæsteværelserne, formodentligt af vedkommende sogns fattigkommission. Og oven over samme er sat et sort bræt hvor der var malet: At det som gaves af ædelt tænkende mennesker var til sognets fattige. Ondskabsfulde og skadefro drengelapse har imidlertid ikke forsømt med kradsen, formentlig med knive, at gøre ovennævnte læsning latterlig og uforståelig.
Da ortografien på førnævnte bræt ikke var så rigtig, troede man at denne måske kunne have bevirket opkast eller lignende revolution på de kåde lapses fine nerver, hvorfor man for så meget som muligt at forebygge forargelse af kildne øjne og den deraf flydende slemme smag besluttede på et ark papir at afskrive i ren ortografisk stil den på brættet før påmalede mening. Hvorefter dette papir blev sømmet på brættet. Og nu troede man at al anledning til ærgrelse på grund af det var fjernet. Men nej. Det påklistrede papir til fordel for den fattige som var klistret over fattigbøssen hvor man anbefalede den trængende til deltagende menneskevenner, blev kun på sit sted uforstyrret 8 til 12 dage. I dette tidsrum har vel ingen lapsekatte der så gerne vil kradse, som pigen skrev, passeret her, eller måske har disse styltegængeres mangefarvede brilleglas hindret at det ikke er set før. Men som sagt. Efter ovennævnte tidsrum blev de fattiges papir revet af. Hvor længe det tillades bøssen at være i fred, vil tiden vise.
Man har ikke villet undlade at bekendtgøre dette offentligt, og tilføjet en bøn til en eller anden skriftklog at i dette blad lade bekendtgøre hvad straf en sådan fattighader som har begået ovennævnte udåd fortjener når man får fat i ham, og til hvilken lapseklasse en sådan måtte henhøre, som overfalder og angriber døde ting som plakater, fattigestavler, grønne træer osv. om det viser mangel på mod, da viljen ikke mangler. Eller om sådant måtte forudsætte øjeblikkelig mangel på levende genstande.
(Politivennen nr. 35, Løverdagen den 31. aug juli 1816, s. 529-531)
Roskilde Kro fik dårlig omtale i J. L. Beeken: En Sommerforlystelse i 1817, eller Rejse i Sjelland, 1817 (s. 4-5):
Kroen fra Politivennens tid eksisterer ikke mere. Den blev nedrevet i mellemkrigstiden, men lukkede i 1972, hvor bygningerne blev overtaget af Albertslund Kommune. Bygningerne er opført mellem 1920 og 1940. Hedehus Kro havde kun tilladelse til at servere øl og brændevin. Til gengæld lagde den navn til det nu kendte Hedehusene.
Da ortografien på førnævnte bræt ikke var så rigtig, troede man at denne måske kunne have bevirket opkast eller lignende revolution på de kåde lapses fine nerver, hvorfor man for så meget som muligt at forebygge forargelse af kildne øjne og den deraf flydende slemme smag besluttede på et ark papir at afskrive i ren ortografisk stil den på brættet før påmalede mening. Hvorefter dette papir blev sømmet på brættet. Og nu troede man at al anledning til ærgrelse på grund af det var fjernet. Men nej. Det påklistrede papir til fordel for den fattige som var klistret over fattigbøssen hvor man anbefalede den trængende til deltagende menneskevenner, blev kun på sit sted uforstyrret 8 til 12 dage. I dette tidsrum har vel ingen lapsekatte der så gerne vil kradse, som pigen skrev, passeret her, eller måske har disse styltegængeres mangefarvede brilleglas hindret at det ikke er set før. Men som sagt. Efter ovennævnte tidsrum blev de fattiges papir revet af. Hvor længe det tillades bøssen at være i fred, vil tiden vise.
Man har ikke villet undlade at bekendtgøre dette offentligt, og tilføjet en bøn til en eller anden skriftklog at i dette blad lade bekendtgøre hvad straf en sådan fattighader som har begået ovennævnte udåd fortjener når man får fat i ham, og til hvilken lapseklasse en sådan måtte henhøre, som overfalder og angriber døde ting som plakater, fattigestavler, grønne træer osv. om det viser mangel på mod, da viljen ikke mangler. Eller om sådant måtte forudsætte øjeblikkelig mangel på levende genstande.
(Politivennen nr. 35, Løverdagen den 31. aug juli 1816, s. 529-531)
Redacteurens Anmærkning
Roskilde Kro lå i Vridsløselille på Roskildevej (nu Egelundsvej 7 C, Albertslund). Foruden krobygningen var der rejsestald, avlsbygninger, stort brændevinsbrænderi (1836-1902) som lå i Høje Taastrup Sogn på den anden side af Roskildevejen ved gården Lykkensgave. I 1800-tallet det eneste lovlige brændevinsbrænderi der.Roskilde Kro fik dårlig omtale i J. L. Beeken: En Sommerforlystelse i 1817, eller Rejse i Sjelland, 1817 (s. 4-5):
Jeg kom snart til Roeskildekroe. Denne kroe har i mange Aar været den mest besøgte i hele Landet; hvilket heller ikke er at undre over, naar man erindrer dens beliggenhed paa Hoved-Alfarvejen. For faa Aar siden afbrændte den; men opbyggedes strax derpaa igjen ret smukt; det synes imidlertid, som om den er meget forfalden baade i en og anden henseende. At Vinduerne i Kroerne findes overmalede med Navne, er almindelig gjengs og noget sædvanligt; men neppe vil paa noget offentligt Sted i Danmark, findes flere Pøbeluartigheder samlede end i Roeskildekroe. Baade Vinduer og Døre, Vægge og Stolper ere oversmurte af slige vittigheder, og det vil vel neppe heller vare længe, førend Lofterne faae samme Skjebne. At Værten for endeel kunde forhindre slig Udyd, som kun er et Middel til at enhver Usling kan hævne sig paa sin Uven, behøver man hverken Vid eller Skarpsind for at kunne indse.På sin side klagede værten i 1820'erne over at de rejsende slog sig ned i skænkestuen og spiste deres medbragte mad uden at betale en skilling, ikke engang for at værten måtte gøre rent efter dem. Den øverste etage blev benyttet af kongen som omklædningsværelse.
Kroen fra Politivennens tid eksisterer ikke mere. Den blev nedrevet i mellemkrigstiden, men lukkede i 1972, hvor bygningerne blev overtaget af Albertslund Kommune. Bygningerne er opført mellem 1920 og 1940. Hedehus Kro havde kun tilladelse til at servere øl og brændevin. Til gengæld lagde den navn til det nu kendte Hedehusene.
