Dyrt Øl i Dronningens Tvergade i Kjøbenhavn

Det er besynderligt at man har vanskelighed ved at få et ret godt glas øl i en stad som København, som dog er rigelig forsynet med bryggere, øltappere og ølsælgere. Alle folk der forstår eller burde forstå sig på at behandle denne til livets ophold og næring så nødvendige artikel rigtigt. Man hører hele tiden folk klage over disse ølbryggere at de leverer dårlige og tynde varer. Men mon det altid er bryggerens skyld. Mon ikke øltapperen eller sælgeren en gang imellem selv kan finde på at gøre eksperimenter med det når han får tønden hjem og skal til at aftappe det, og at dette kan være årsag til at øllet skønt det er til bestemt pris hos sælgerne dog ikke fås lige godt hos dem alle. Hvordan det end hænger sammen med det ølsalg, var det vist ikke skadeligt for københavnernes maver som ofte må bøde for disse herrers urigtige eller ligegyldige måde at behandle øllet på, om der engang af de ansvarlige skete en alvorlig undersøgelse af denne sag. Måske udfaldet ville blive til almen glæde og tilfredshed.

Indsenderen er en stor elsker af øl. Han besøger ofte sådanne steder hvor dette sælges. Næsten aldrig finder han  prisen ens på de såkaldte værtshuse. Hans drik er husholdningsøl, og når dette er godt og forsvarligt, så er han heller ikke så nærig med at betale en styver mere eller mindre for en flaske. Men at tage 24 skilling for en flaske husholdningsøl, som anmelderen måtte betale forleden aften i Dronnings Tværgade, det synes at være for mange procent. Vel sandt, der var dans i samme værtshus, men det er jo dog urimeligt at anmelderen som ikke er dansebodsgæst, skal betale dyrt for sit øl for at andre kan have musikken for intet.

(Politivennen nr. 94, Løverdagen den 18de October 1817, s. 1570-1571)

Bøn fra en Slagter i Nicolai Kirkegang.

(Indsendt)

Da Nikolaj Kirkegang såvel som andre gader kun fejes to gange om ugen, hæder det ikke sjældent at folk ofte om dagen må vade i de væmmeligheder som natrevonationsvogne på deres hyppige fart, ved uagtsom kørsel ofte om natten spilder i denne gang. Og da det er yderst ubehageligt for dem som har stader der, både at lugte denne potpouri og at tabe en stor del af deres næring såsom køberne, for at undgå at træde i så skidne fodspor, hellere søger andet steds hen, var det særdeles ønskeligt om denne nattefart gennem gangen måtte stoppes, i det mindste så længe indtil at de omfaldne rudere der har indskrænket gangens bredde, er blevet bortkørt. Overalt synes det underligt hvorfor denne gang ligesom con amore vælges til befaring af oven nævnte vogne da man mens kirken stod ret vel kunne afhjælpe sig uden samme. At imidlertid de spor som denne natlige fart efterlader sig, må være lige så ubehagelig for de slagtere og sælgere af madvarer som har stader der, som for købere der kommer for at få disse, må være meget begribeligt. Man håber derfor denne simple bøns opfyldelse.

(Politivennen nr. 94, Løverdagen den 18de October 1817, s. 1568-1569)

Fæl Stank i Kronprinsessegade.

Fortovet udenfor gården nr. 385 og 386 i Kronprinsessegade er næsten hver dag besudlet af en væmmelig urenlighed og altså meget ubehagelig at passere. Det er underligt at da den ene af disse gårdes ejer holder en kusk, den anden en kusk og en portner, de da ikke pålægger disse hver morgen at udskylle porte og rendestenen og holde begge dele i den stand de bør være.

Mange gange når vinden står på gården, kan man lugte denne forpestede lugt i øverste etage, og man må undre sig over at beboerne af nævnte gårdes lejligheder ikke klager over det og derved søger at forskåne de venner som kommer til dem, for denne afskyelige stank der er mere ubehagelig og ulidelig end lugten fra et garveri.

Er gadekommissærerne som skulle våge over at fortovenen og rendestenene tilbørligt holdes rene, ikke også berettigede til at holde orden med gårde og porte, hvor sådan urenlighed findes, og hvorfra den siden kommer at overflyde fortovene og opfylde rendestenene, til megen væmmelse for den som er nødt til at indånde sådan ubehagelig lugt? -

(Politivennen nr. 94, Løverdagen den 18de October 1817, s. 1567-1568)

Et Forslag til paa bedste Maade at faae kundgjort naar Portbommen bliver lukkede.

Det sker ofte når vinden bærer fra eller det blæser heftigt at den klokke som man betjener sig af til at ringe med for at tilkendegive at portbommene nedlades, ikke altid lyder så tydeligt at alle sǻvel indebys som de der kommer til staden, kan høre når den holder op. Heraf opstår uenighed mellem bomforpagteren og den som skal betale bompenge, da denne i almindelighed får skylden for at han har nedladt den før klokken har ringet af. For nu at forebygge sådanne ubehagelige mundhuggerier hvoraf udfaldet i almindelighed endes med skæælden og banden, tror anmelderen det passende at når klokken begyndte at lyde, der da blev udstukket et lille flag ved ravelinsvagten, og så længe den vajede, var passagen fri. Men når den blev indtaget, var vedkommende forpligtet til at betale de påbudte bompenge uden vægring.

(Politivennen nr. 94, Løverdagen den 18de October 1817, s. 1562-1563)

Et par Ord om den algierske Rosenessents

(Indsendt)

I en tid hvor det er offentligt kendt at pesten i høj grad hersker på kysten af barbariet hvis havne af den grund er karantænekommissionen er blevet erklæret for smittede og således al samførsel med disse hindret, kan det ikke andet end være påfaldende at man i den sidste mandag udgivne Addresseavis finder indført at der på hjørnet af Kirkestrædet og Hvælvingen nr. 98, 2. sal skal kunne fås lugtende rosenessens som er ankommet fra Algier. 

Man kunne ved denne lejlighed vel spørge: På hvilken måde er denne essens kommet hertil? Er dette sket siden Algier er blevet erklæret for smittet, så er det en utilgivelig ringeagt for medmenneskers liv. Men er det gamle forlagte ting, som nu anprises som nyankommet, så er det rimeligt udtrykt det hvad man kalder handelskneb.

(Politivennen nr. 94, Løverdagen den 18de October 1817, s. 1561-1562)